Fokus på presseetiske forpligtelser ved navneforbud
Pressenævnet besluttede i 2025 at behandle en sag af egen drift mod Berlingske. Sagen angik, om Berlingske havde omtalt en tiltalt person på en sådan måde, at offentligheden kunne identificere ham i en situation, hvor der var anmodet om navneforbud.
Selv om nævnet ikke udtalte kritik i sagen, gav afgørelsen anledning til en god debat i forhold til de presseetiske forpligtelser ved omtale af straffesager, hvor der er nedlagt eller anmodet om navneforbud.
– ”Spørgsmålet om navneforbud i medieretlig sammenhæng har været et af årets store temaer i Pressenævnet”, siger Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen.
I forlængelse af afgørelsen i egen drift-sagen har Pressenævnet også truffet afgørelse i andre sager om navneforbud, som er tilgængelige på nævnets hjemmeside.
– ”Efter nævnets seneste afgørelser – også i 2026 – om navneforbud afspejles det tydeligt i praksis, at der for medierne gælder et krav om skærpet opmærksomhed i presseetisk henseende, hvis man har kendskab til, der er indgivet anmodning om navneforbud”, siger Jens Kruse Mikkelsen.
Nævnet har i 2025 også haft øget fokus på brugen af sårbare kilder og mediernes forpligtelser i den forbindelse. Det kan således være væsentligt, at et medie sikrer tilstrækkelig støtte til særligt sårbare medvirkende blandt andet med henblik på at undersøge, om medvirkende er i stand til at overskue konsekvenserne af deres deltagelse. Det gælder ikke mindst i forhold til mediers brug af børn som kilder.
2025 har været præget af en markant stigning i antallet af klagesager, som generelt er blevet mere komplekse og har et meget stort omfang i forhold til klagepunkter og bilag. Det har desværre påvirket sagsbehandlingstiden i negativ retning, selv om nævnet har gennemført flere tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Beretningen kan i sin helhed læses under fanebladet ”Publikationer”: Årsberetning 2025
Henvendelser om årsberetningen kan ske til Pressenævnets sekretariat på telefon 33 15 55 64