B.8-afgørelser – uddrag af årsberetning 2015

27-04-2016

1.1 B.8-afgørelser

I maj 2013 blev punkt B.8 indsat i de vejledende regler for god presseskik. Det følger af punkt B.8, at:
”Meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.”

Medier kan:
1. afindeksere, hvilket betyder, at søgemaskinerne ikke kan finde artiklen
2. anonymisere en artikel, dvs. for eksempel slette en persons navn
3. afpublicere en artikel, hvilket betyder, at artiklen helt bliver fjernet

Se nærmere i Pressenævnets årsberetning for 2013, side 20 ”Sletning af internetartikler – punkt B.8”.

I 2015 er der truffet afgørelse vedrørende B.8 i 17 sager. I to af de 17 sager har nævnet kritiseret mediet for ikke at imødekomme klagerens anmodning om sletning mv. De to sager er refereret nedenfor.
Pressenævnet har således hidtil kun i få tilfælde udtalt kritik af medierne på grundlag af den nye bestemmelse i de presseetiske regler. Det er derfor endnu svært at udlede mere generelle retningslinjer af nævnets praksis. Det må dog formentlig forventes, at nævnet vil være forholdsvis tilbageholdende med at udtale kritik af, at medierne afviser at foretage en egentlig sletning af tidligere offentliggjorte oplysninger, mens det alt efter omstændighederne i videre omfang kan være velbegrundet at udtale kritik af, at medierne har afvist at afindeksere oplysninger eller anonymisere personoplysninger i ældre artikler.
I øvrigt findes i Dansk Journalistforbund og Danske Mediers guide ”presseetiske regler – om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne” fra 2013 nogle generelle retningslinjer om sletning mv. Der henvises til side 12-13 vedrørende punkt B.8: https://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/Dokumenter/Pjecer/Mediejura/guide_presseetiskeregler.pdf

Til at belyse Pressenævnets praksis inden for det nye område er der indsat en gennemgang af Pressenævnets kendelser fra 2015 vedrørende punkt B.8 nedenfor

1.1.1 Kritik-sager
I følgende to sager fra 2015 udtalte nævnet kritik af mediernes afslag af at anonymisere et navn i netartiklerne:

Boligselskabs navn
Politiken.dk skrev artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester” med underrubrikken ”Desperate lejere må betale overpris, når kreative udlejere dobbeltudlejer via stråmænd”.
Politiken dokumenterede dog ikke, at udlejeren – et boligselskab – som blev nævnt ved navn i artiklen, udlejede boliger til overpris eller i strid med lejeloven. Efterfølgende kunne boligselskabet dokumentere, at oplysningerne i artiklen var forkerte.
Da oplysningerne var forkerte, allerede da de blev offentliggjort, og da de måtte anses som meget skadelige for boligselskabets omdømme, kritiserede Pressenævnet blandt andet, at Politiken havde afvist at anonymisere boligselskabet i netartiklen.
Kendelse af 23. juni 2015 i sag nr. 15-70-00797.

Delingsførers fornavn
Information.dk beskrev i artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” kamphandlinger i Afghanistan. Her var en dansk deling i 2010 involveret i kampe mod Taleban. Flere civile mistede livet. Information omtalte i artiklen den danske delingsførers fulde navn.
Efter henvendelse fra delingsføreren slettede Information.dk efternavnet i artiklen – men ikke fornavnet på delingsføreren.
Da det ikke kunne udelukkes, at delingsføreren ville kunne identificeres ved at sammenholde hans fornavn med hans titel samt tidspunktet for kamphandlingen i Afghanistan, kritiserede Pressenævnet, at Information ikke havde valgt at anonymisere ham helt i netartiklen.
Kendelse af 18. august 2015 i sag nr. 15-70-00811.

1.1.2 Ikke kritik-sager
Som eksempler på sager fra Pressenævnets praksis i 2015, hvor nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere, at mediet afviste at afpublicere, afindeksere eller anonymisere, kan nævnes:

Tandlægekliniks behandling
DR bragte i 2011 artiklen ”Patient fik medhold i klage – lever fortsat i smertehelvede”. En tandlægeklinik var omtalt og bad DR om at fjerne, afindeksere eller anonymisere artiklen, da der var nye oplysninger i klagesagen mod klinikken. Dette afviste DR, men opdaterede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at DR afviste at afindeksere, anonymisere eller slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om klagesagen var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen, og at DR havde opdateret artiklen med de nye oplysninger om klagesagens forløb.
Kendelse af 20. januar 2015 i sag nr. 14-70-00741.

Satte klistermærker med racistisk tekst op
Ekstra Bladet skrev i 2006 på ekstrabladet.dk ”Han skaber terrorfrygt i Parken”. Baggrunden for artiklen var, at klager havde sat nogle klistermærker op nær FCK’s hjemmebane i København. Klistermærkerne havde en racistisk tekst og forestillede FCK’s logo og en kendt tegning af en muslim med en bombe i turbanen.
Klager havde ikke klaget til Pressenævnet i 2006, men ville nu have artiklen slettet, fordi den rummede private og skadelige oplysninger. Han bestred ikke, at oplysningerne i artiklen var korrekte. På denne baggrund og da der ikke var tungtvejende grunde for, at Ekstra Bladet burde have imødekommet anmodningen, udtalte nævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at undlade sletning.
Kendelse af 17. marts 2015 i sag nr. 15-70-00757.

Nøgendatingdeltagers CV
SE og HØR bragte på sin hjemmeside seoghoer.dk en omtale af TV 3’s nøgendatingprogram ”Adam og Eva”. En af deltagerne var blandt andet omtalt som stripper. Hun havde et år tidligere solgt strip-shows over nettet, men havde lukket sitet. SE og HØR afviste at slette artiklen, og Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediets beslutning.
Kendelse af 21. april 2015 i sag nr. 15-70-00771.

Oplysninger om afdød bror
Politiken.dk bragte i 2015 flere artikler om en persons død ved metroen på Amagertorv i København. Personen var nævnt ved navn. Trods seks forskellige personers opkald til 112 og 114 kom der ingen ambulance, da han lå meget beruset på jorden. Personen havde tidligere i 2009 deltaget i en artikel i Politiken, hvor han fortalte om sit barske liv og sin familiemæssige baggrund. Klager, personens søster, var ikke selv omtalt i artiklen, der handlede om brorens død, men ønskede artiklen slettet, da hun syntes, den var krænkende for brorens familie. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Politiken.dk for ikke at slette artiklerne eller anonymisere broren yderligere.
Kendelse af 22. september 2015 i sag nr. 15-70-00777/3.

Interne mails skulle ikke slettes
Fagbladet 3F offentliggjorde i september 2014 på 3f.dk som bilag til artiklen ”3F’ere: Elendigt arbejdsmiljø hos ejendomsgigant” to mails fra en virksomheds direktør til en medarbejder. De to mails var grove i tonen.
Virksomheden (klager) fik artiklen – men ikke de to mails – forelagt inden offentliggørelsen af artiklen.
Ifølge det oplyste opdagede virksomheden først i juni 2015, at de to mails var offentliggjort som bilag til artiklen.
Klager – virksomheden – anførte, at de to mails var fortrolige, og at offentliggørelsen var i strid med tavshedspligten i medarbejderens ansættelseskontrakt, og krævede, at Fagbladet 3F slettede de to mails fra netartiklen.
Klager bestred ikke indholdet af de to mails. Fagbladet afslog med den begrundelse, at indholdet i de to mails understregede påstanden i artiklen om det dårlige arbejdsmiljø i virksomheden.
Klagefristen på 12 uger for at klage til Pressenævnet over den manglende forelæggelse var overskredet. Nævnet behandlede alene spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens anmodning om sletning af de to mails burde være imødekommet af fagbladet.
Uanset, at indholdet af de to mails indikerede, at de var af intern karakter, fandt nævnet ikke, at det kunne anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette de to mails. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Kendelse af 22. september 2015 i sag nr. 15-70-00826.

Billeder fra demonstration
Redox.dk omtalte blandt andet en demonstration, hvor klager havde været til stede. Til omtalen var indsat billeder af klager med et skilt med teksten ”ISLAM = TERROR”. På et af billederne var han omringet af politi.
Da nævnet ikke fandt, at offentliggørelsen af billederne af klager til en offentlig demonstration kunne anses for at være i strid mod god presseskik, fandt nævnet heller ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk har afvist at afindeksere, anonymisere eller afpublicere billederne.
Kendelse af 25. november 2015 i sag nr. 15-70-00849.

Oplysninger om overfald
I en artikel fra 2009 havde Jv.dk omtalt, at klager var blevet overfaldet, mens hun var beruset. På tidspunktet for omtalen i 2009 var klager opstillet som kandidat til kommunalvalget, hvorfor hun som politiker må tåle en mere nærgående omtale end andre. I 2009 havde klager selv omtalt overfaldet i et læserbrev.
Efter en samlet vurdering fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke havde imødekommet anmodningen om sletning, afindeksering eller anonymisering.
Kendelse af 15. december 2015 i sag nr. 15-70-00869.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: