Nye repræsentanter for redaktørerne i Pressenævnet

18-03-2016

Pressenævnet får to nye redaktørrepræsentanter fra henholdsvis Morgenavisen Jyllands-Posten og Dagbladet Information.

 

Pressenævnet har pr. 1. marts 2016 budt velkommen til Jørn Mikkelsen, redaktør på Jyllands-Posten. Jørn Mikkelsen overtager den plads, som blev ledig, da den tidligere redaktør for Århus Stiftstidende stoppede som redaktør, da Midtjyske Medier blev en del af Jysk Fynske Medier og derved ikke længere kan fungere som redaktørrepræsentant i Pressenævnet.

 

Jørn Mikkelsen, som bl.a. er uddannet journalist, har lang erfaring i branchen og har været ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten siden 2008.

 

Fra den 19. marts 2016 indtræder Christian Jensen fra Dagbladet Information som stedfortræder for Jørn Mikkelsen. Christian Jensen afløser redaktør for avisen.dk, Rasmus Emborg, som afbeskikkes pga. jobskifte. Christian Jensen er også uddannet journalist og har varetaget flere redaktørroller på bl.a. Berlingske og er i dag redaktør på Dagbladet Information.

 

Pressenævnet ser frem til samarbejdet.

 

Oversigt over alle Pressenævnets medlemmer og stedfortrædere kan ses på nævnets hjemmeside her: Oversigt over Pressenævnets medlemmer og stedfortrædere

Del på sociale medier ved at klikke her: