8. Oplysninger om kendte personers privatliv
En del af nyhedsformidlingen vedrører kendte personer – det være sig sangere, skuespillere, sportsstjerner el.lign. Visse ugeblade lever mere eller mindre af at omtale kendte personer og deres privatliv. De presseetiske regler – herunder reglen om, at medierne bør undgå meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale – gælder naturligvis også i forhold til kendte personer, om end denne gruppe – i lighed med politikere og andre, der optræder i det offentlige rum – nok må ”tåle”, at medierne går tættere på dem end på ”almindelige” mennesker. Det er dog værd at bemærke, at Pressenævnet årligt modtager ganske få klager fra kendte personer, der mener, at medierne har handlet i strid med god presseskik. I 2002 har nævnet således alene modtaget to klager over de ”kulørte” ugeblade.
En af de modtagne klager, nævnets kendelse af 12. februar 2003 (sag nr. 119/2002 gengivet nedenfor side 100), vedrørte et ugeblads omtale af, at en kvindelig håndboldtræner og en spiller i samme klub skulle have et kæresteforhold, ligesom et af trænerens tidligere kæresteforhold blev omtalt. I forbindelse med omtalen bragte bladet tre identiske billeder af det påståede kærestepar. Dog var billederne, der var taget i forbindelse med en præsentation af nye spillere, skåret til, ligesom bladet havde rykket de to personer tættere sammen.
Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at omtalen af kæresteforholdet var bragt uden nogen sammenhæng med spørgsmålet, om dette forhold ville kunne eller havde medført habilitetsproblemer internt i klubben eller eksternt, f.eks. i forbindelse med klubbens kritik af udtagelsen af spillere til det danske kvindelandshold til EM. Nævnet fandt herefter, at der ikke var en sådan klar almen interesse i offentliggørelsen af artiklernes oplysninger, at offentliggørelsen af den grund havde været berettiget. Bladet havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin alvorlige kritik. Også i forhold til offentliggørelsen af det tidligere kæresteforhold og bladets billedmanipulation udtalte nævnet sin alvorlige kritik.
Nævnet har tidligere i sag nr. 75/1996 (gengivet i årsberetningen 1996, side 64) behandlet en lignende sag i forhold til ovennævnte håndboldtræner. Sagen vedrørte et dagblads omtale af, at klager som spiller var rejst tidligere hjem fra OL i Atlanta end sine holdkammerater, på grund af at en af holdkammeraterne havde brudt deres kæresteforhold.
Der var enighed i nævnet om, at videregivelse af oplysninger om kæresteforhold og brud herpå som udgangspunkt udgør en krænkelse af de involverede personers privatliv og dermed er i strid med god presseskik. Tre medlemmer fandt herefter, at det ikke var sandsynliggjort, at der var en sådan klar almen interesse i offentliggørelsen af oplysningerne, at offentliggørelsen af den grund havde været berettiget. Ét medlem fandt, at klager i den konkrete sag selv ved sin adfærd i forbindelse med hjemrejsen fra Atlanta havde henledt offentlighedens opmærksomhed på sin person, og den del af offentligheden, der havde fulgt klagerens professionelle karriere, havde en berettiget interesse i at kende baggrunden for hendes adfærd. At denne baggrund var af privat karakter, kunne ikke bebrejdes bladet, der havde handlet i fuld overensstemmelse med god presseskik.
Som det ses af afgørelserne, vurderer nævnet helt konkret, om der er en almen interesse i offentliggørelsen af oplysninger, der vil kunne krænke privatlivets fred. Af nævnets seneste afgørelse kan man samtidig udlede, at den almene interesse skal kunne henføres til oplysninger i den pågældende offentliggørelse. Om betydningen af kendte personers forhåndstilkendegivelser til medierne om ikke at omtale private forhold henvises til nævnets årsberetning 2001, side 15.