Pressenævnets årsberetning 2013

18-07-2014

SLETNING. Ny regel gør det muligt at anmode om, at oplysninger slettes fra webmedierne

 

De vejledende regler for god presseskik blev revideret i maj 2013. Siden er Pressenævnet begyndt at modtage klager fra personer, der har henvendt sig for at få en artikel eller en udsendelse helt eller delvist slettet. Nævnet har behandlet tre sager om sletning. I en sag fik klager medhold.

 

Som noget nyt blev det fastsat i de vejledende regler for god presseskik, at det skal være muligt at få oplysninger slettet eller gjort mindre synlige. Baggrunden er, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Sletning kommer især på tale, hvis de offentliggjorte oplysninger er skadelige for dem, de vedrører.

 

Pressenævnet har tre metoder til at gøre en oplysning mindre synlig:
1. afindexere, hvilket betyder, at søgemaskinerne ikke længere fremsøger artiklen
2. anonymisere en artikel, det vil sige for eksempel at slette en persons navn
3. afpublicere en artikel, hvilket betyder, at artiklen helt bliver fjernet

 

De sager, som nævnet har behandlet, er beskrevet i årsberetningen på side 20.

 

Pressenævnet kan ikke pålægge et medie at fjerne eller sløre en artikel eller en udsendelse, hvis der udtales kritik af mediets afslag. Ifølge medieansvarsloven § 49 kan nævnet pålægge en redaktør at offentliggøre nævnets kendelse.

 

”Pressenævnet forventer dog, at en kritik fra nævnet vil medføre, at mediet følger Pressenævnets henstilling,” siger nævnets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt. Hun afløste Jytte Scharling som formand i februar 2014.

 

Statistik
2013 har ligesom 2012 været et år med flere klager end i tidligere år. I 2013 modtog Pressenævnet 191 klager, hvilket kun er overgået af 211 klager i 2012.

 

I løbet af 2013 blev 131 sager realitetsbehandlet af nævnet. I 62 sager af disse 131 sager fik klager helt eller delvist medhold, det vil sige 47 procent. I 2012 var det 53 procent. For ti år siden var det en tredjedel.

 

”Tallene viser, at det ikke er blevet sværere at få medhold, når man klager til Pressenævnet”, siger Hanne Schmidt.

 

66 af de 191 klager blev afvist, blandt andet fordi klageren ikke var berettiget til at klage, eller fordi klagen kom for sent. Nævnet regner dog med, at antallet af for sene klager falder i 2014, idet klagefristen fra januar 2014 er forlænget fra fire uger til 12 uger.

 

Nogle af sagerne er gengivet som resumé i årsberetningen. Samtlige afgørelser kan læses på nævnets hjemmeside under fanebladet Kendelser: www.pressenaevnet.dk/kendelser

 

Del på sociale medier ved at klikke her: