1.2. Retlig interesse – arbejdsgivere
Ifølge medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2, kan Pressenævnets formand afvise klager fra personer, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. For at kunne få en sag optaget til realitetsbehandling af nævnet kræves det således, at man har retlig interesse. Dette indebærer efter nævnets praksis, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
I tilfælde, hvor klager ikke har retlig interesse, afvises klagen af formanden i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2, som en formalitetskendelse. Nævnet kan derudover afvise klagesagen i en realitetskendelse.
I sag 2007-6-594 modtog nævnet en klage over en artikel, hvor en sygehusansat var omtalt. Regionen klagede og gjorde gældende, at regionen som arbejdsgiver for sygehusets ansatte havde retlig interesse i sagen. Pressenævnet afviste sagen, da nævnet ikke anser arbejdsgivere for generelt at have retlig interesse på vegne af deres ansatte. I tilfælde, hvor arbejdsgivere eller andre ikke selv direkte eller indirekte er omtalt, afbildet eller på anden måde er identificeret i mediet, vil sagen således blive afvist, medmindre arbejdsgiveren klager på vegne af den omtalte og dokumenterer dette, eksempelvis ved at medsende fuldmagt fra den ansatte. I sag 2007-6-600 klagede en region på vegne af den omtalte ansatte. Den ansatte havde givet regionen fuldmagt til at klage på sine vegne, og nævnet realitetsbehandlede derfor sagen.
Spørgsmålet vedrørende retlig interesse er omtalt i årsberetningerne 1994, side 6, 1998, side 8, og 1999, side 5. Sagerne 2007-6-594 og 2007-6-600 er beskrevet nedenfor under punkt D.2.