1.5 Ritzaus Citattjeneste
Visse medier skal for at være omfattet af medieansvarsloven indgive anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. I forbindelse med en klage over Ritzaus Citattjeneste var spørgsmålet, om Ritzaus Bureaus oprindelige anmeldelse fra 1992 kunne antages også at omfatte citattjenesten.
I sag 2006-6-337 var der klaget over Ritzaus Citattjeneste, idet klager mente, at god presseskik var tilsidesat. Det var oplyst, at citattjenesten fungerede ved, at abonnenterne på Ritzau kunne lægge deres egne tekster ud på citattjenesten, så andre medier kunne bruge teksten og evt. bringe den i deres eget medie. Ritzau oplyste i sagen, at teksten redigeredes i afsenders redaktionssekretariat i en form, der kunne bruges direkte i modtagerens udgivelser. Ritzau hverken så eller havde redigeringsret over, hvad et medie lagde ud på citattjenesten. Ritzau fungerede som ”postbud”. I den anmeldelse, som Ritzaus Bureau havde indgivet i 1992 i medfør af medieansvarsloven § 8, fremgik følgende: ”Ritzaus Bureaus nyhedstjenester omfatter: Den generelle nyhedstjeneste, som produceres til såvel trykte som elektroniske medier og privatkunder, Finansnyhedstjenesten …, Teleavisen og Sportsavisen.” Pressenævnet fandt, at citattjenesten ikke var anmeldt efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, hvorfor der ikke var tale om et medie omfattet af medieansvarsloven. Nævnet afviste herefter sagen.
På baggrund af kendelsen kan det konkluderes, at hvis man ønsker at få et telegram/en historie fra citattjenesten realitetsbehandlet, skal man klage over det medie, der har offentliggjort citathistorien i stedet for at klage over Ritzaus Citattjeneste. Sagen er omtalt nedenfor under punkt D.2.