Bladet havde i perioden fra den 19. juli til den 6. august 1999 bragt omtale af klageren, der var leder i en børnehave. Klage herover blev indgivet til Pressenævnet 2. september, og Pressenævnets formand besluttede af afvise klagen på grund af fristoverskridelse for så vidt angik alle artikler, bortset fra artiklen, der blev bragt den … Læs Mere
Tv-stationen bragte en 2½-times temaudsendelse om klageren som bevægelse. I klagen anførtes bl.a. at der var anvendt en rekonstruktion af klagerens mest centrale religiøse praksis, og at klageren ikke var kommet til orde i samme omfang som kritikerne af bevægelsen. Pressenævnet udtalte, at der ikke kan opstilles krav om, at der skal medvirke lige mange … Læs Mere
Bladet havde på debatsiderne – under klagerens navn – bragt en enkelt sætning fra et læserbrev indsendt af klageren. Pressenævnet fandt, at klagerens holdning var bibeholdt trods den omfattende forkortelse, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for kritik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0114.
Bladet havde offentliggjort kendelsen fra Pressenævnet i sag nr. 39/1999, således som det var krævet af nævnet. Klageren klagede nu over, at bladet i samme udgave bragte en kommentar til nævnets kendelse. Der blev endvidere selvstændigt klaget over indholdet af kommentaren. Pressenævnet fandt i øvrigt, at kommentaren ikke overskred de grænser, der gælder for kommentarer. … Læs Mere
Bladet havde på grundlag af et interview med klageren bragt en helsides artikel om klageren og den organisation, han repræsenterer. Klageren mente, at tre udsagn i artiklen ikke var berettiget på baggrund af interviewet. Pressenævnet udtalte, at såvel underrubrikken som de udtalelser, klageren havde klaget over, havde tilstrækkelig dækning i de udtalelser, klageren var citeret … Læs Mere
Bladet havde bragt en kritisk omtale af forskellige ejendomme. Ejeren af en af disse klagede over omtalen. Bladet bragte derefter en ny artikel med angivelse af klagerens navn og med omtale af, at den pågældende havde klaget over omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den første artikel. Hvad angår den anden … Læs Mere
Bladet havde bragt omtale af en politianmeldelse mod en pædagogmedhjælper for seksuelle overgreb mod børn i den institution, hvor den pågældende arbejdede. Medhjælperens navn blev ikke nævnt, men institutionen blev nævnt ved navn. Medhjælperen og dennes fagforening klagede herover. Pressenævnet fandt, at klageren ikke kunne identificeres af andre end den kreds, der i forvejen kendte … Læs Mere
Bladet havde bragt en omtale af, hvordan journalisten havde fået fjernet en bisværm fra sin have. Biavleren klagede over artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke var i strid med god presseskik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0101.
Pressenævnet havde pålagt bladet at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse i en sag. Bladet offentliggjorde kendelsen i form af en kopi af kendelsen. Kopien blev bragt på skrå som illustration til en ny artikel om klagerens forhold. Pressenævnet udtalte kritik af opsætningen og pålagde bladet at offentliggøre såvel den oprindelige kendelse som kendelsen i … Læs Mere
Mediet havde bragt en artikel, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af klagerens firma. Pressenævnet fandt, at oplysningerne var blevet efterprøvet i fornødent omfang, og at klageren var kommet til orde på tilstrækkelig måde. God presseskik var derfor ikke tilsidesat, og klageren var ikke berettiget til et genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses … Læs Mere
Tv-stationen havde bragt en udsendelse om muligt dopingmisbrug blandt idrætsfolk og lægers indblanding heri. Klagerens navn blev nævnt i optakten til udsendelsen, men hverken hans navn eller den sportsgren, han repræsenterer, blev nævnt senere i udsendelsen. Det var i strid med god presseskik, at det ikke fremgik, at den episode, der blev vist i optakten, … Læs Mere
Bladet havde bragt en række artikler, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af klagerens firma. Pressenævnet fandt, at oplysningerne var blevet efterprøvet i fornødent omfang, og at klageren var kommet til orde på tilstrækkelig måde. God presseskik var derfor ikke tilsidesat, og klageren var ikke berettiget til et genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd … Læs Mere
Ritzaus Bureau havde bragt et telegram, der omtalte en politikers forhold for 25-30 år siden. Telegrammet var blevet rettet kort efter udsendelsen. Pressenævnet lagde til grund, at rettelserne var foretaget efter bureauets sædvanlige retningslinier. Dog var klageren berettiget til et begrænset genmæle, hvis han kunne påvise et bestemt forhold. Klageren var herudover ikke berettiget til … Læs Mere
Bladet havde bragt en kritisk artikel om eftersyn af en redningsflåde. Firmaet, der havde foretaget eftersynet, krævede et genmæle bragt. Da der var tale om, at klagerens genmæle indeholdt klagerens version af sagen og ikke en korrektion af faktiske forhold, var bladet ikke forpligtet til at bringe dette genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd … Læs Mere
Bladet havde bragt en artikel om nogle børn på feriekoloni. Moderen til et af børnene klagede over omtalen. Pressenævnet udtalte, at der skal udvises varsomhed ved interview med børn. Under henvisning til artiklens konkrete forhold fandt Pressenævnet imidlertid ikke grundlag for kritik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0090.
Tv-stationen havde bragt et indslag om et dødsfald som følge af det narkotiske stof Ecstasy. Moderen til den døde klagede over, at hans navn var blevet nævnt, og at hans gravsten var blevet vist i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at beslutningen herom var truffet ud fra relevante nyhedskriterier, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at … Læs Mere
Bladet havde bragt en stort opsat artikel om to kendtes personlige forhold. Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af bladet og kritiserede herunder bl.a., at bladet efter at have konstateret, at klageren ikke ønskede at kommentere oplysningerne, anførte, at klageren dog ikke benægtede oplysningerne, at det af artiklen fremstod, som om klagerne havde udtalt sig til bladet … Læs Mere
Tv-stationen havde bragt et indslag om regnskabsmæssige problemer for et mediehus, der bl.a. huser forskellige lokale radio- og tv-stationer. To af disse stationer klagede og krævede et genmæle. Pressenævnet udtalte, at det viste indslag ikke burde have været illustreret med billeder og lyd, der direkte kunne identificeres med de to stationer. Under henvisning til indslagets … Læs Mere
Bladet havde bragt et indlæg, der bl.a. kritiserede en forening. Foreningen klagede herover. Pressenævnet udtalte, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og at en forening må tåle en vis graf af kritik af sine handlinger. God presseskik var ikke tilsidesat. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses på Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 1999-0097.
Radio-stationen havde bragt nogle indslag, i hvilke den daglige leder af en udstillingsbygning blev beskyldt for at have krævet ekstra betaling fra udstillerne. Det blev senere korrigerende oplyst, at der var tale om en mundtlig ordning mellem den tidligere bestyrelse og den daglige leder. Radiostationen havde ikke indhentet en udtalelse fra den daglige leder, der … Læs Mere