Kendelser

Klagerne klagede over, at tv-stationen havde fremsat en udtalelse, der havde karakter af en beskyldning mod klagerne for et meget alvorligt strafbart forhold. Udsagnet var efter klagernes opfattelse udokumenteret og derfor i strid med god presseskik. Pressenævnet fandt, at det påklagede udsagn var udtryk for tv-stationens vurdering af den pågældende sag – en vurdering, der … Læs Mere

Klagerne havde gjort gældende, at artiklen var i strid med god presseskik, fordi artiklens overskrift fremtrådte som en faktisk oplysning (dom), og fordi artiklen sammenstillede revisoransvar, svindel over for Holstebro Kommune og revisors navn og adresse. Klagerne fandt ikke, at der var journalistisk belæg for hverken overskrift eller indhold i artiklen på baggrund af kildematerialet. … Læs Mere

Klager klagede over en artikel, idet hun følte sig krænket over at være blevet fremstillet på en måde, som ikke var i overensstemmelse med, hvad der skulle have været aftalt mellem klager og journalisten. Pressenævnet fandt, at klagers korrektioner, som det var meningen skulle understrege sondringen mellem klagers fortid og nutid, udgjorde en væsentlig ændring … Læs Mere

Klageren klagede over, at indholdet i et læserbrev var af stærkt injurierende karakter, samt at læserbrevet var bragt uden noget forsøg på verifikation og uden at indhente en kommentar fra klager. Pressenævnet udtalte, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle … Læs Mere

Klager klagede over et tv-indslag og anmodede samtidig om et genmæle. Klager var dels ikke tilfreds med præsentationen af indslaget, dels selve indholdet af indslaget. Nævnet fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tv-stationen havde tilsidesat god presseskik. Nævnet fandt endvidere ikke ud fra de i sagen fremkomne oplysninger, at klager … Læs Mere

Klageren fandt, at god presseskik var tilsidesat, idet forfatteren til artiklen, der omhandlede et kursus hos klager, havde opgivet falsk identitet og havde offentliggjort oplysninger vedrørende kursusdeltagerne, uanset at hun havde underskrevet en fortrolighedserklæring. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det gennem nævnets praksis er slået fast, at offentlige og private virksomheder i højere grad end privatpersoner … Læs Mere

Klager klagede over, at god presseskik på en række punkter var tilsidesat, blandt andet ved at man ikke havde forelagt bestemte oplysninger for ham. Klager klagede endvidere over bladets afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke, at bladet på nogen punkter havde handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtalte endvidere, at der … Læs Mere

Klagerne klagede over, at artiklens overskrift virkede anstødelig og gav indtryk af, at en voldsepisode, hvor klagerne skulle have udøvet vold, rent faktisk havde fundet sted. Der var endvidere klaget over, at man i bladet havde lagt til grund som en kendsgerning, at klagerne skulle have chikaneret og forfulgt naboen. Nævnet fandt med hensyn til … Læs Mere

Klager klagede over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle. Klager klagede tillige over, at bladet ikke havde givet klagevejledning. Pressenævnet fandt, at klagers telefax af 7. marts 2001 – således som den var fremsendt til bladet – ikke var begrænset til faktiske oplysninger, og at bladet ikke havde været forpligtet til at bringe … Læs Mere

Klageren havde anført, at såvel artiklens indhold som bladets samlede adfærd i forbindelse med offentliggørelsen var i strid med god presseskik. Klager henviste til, at bladet havde bragt en historie om to politibetjentes upassende opførsel overfor et forældrepar i forbindelse med meddelelse om deres datters selvmord uden at få oplysningerne bekræftet af forældrene. Pressenævnet fandt, … Læs Mere

Klageren havde anført, at der i udsendelsen var tale om mistænkeliggørelse af en række allerede hårdt belastede patientgrupper, ligesom der var tale om en grov diskriminering, der udstillede flere patientgrupper og fratog dem deres værdighed og position i nærmiljøet og i offentlighedens øjne. Pressenævnet udtalte, at der i udsendelsen på journalistisk afbalanceret vis blev præsenteret … Læs Mere

Klager klagede over en artikel, der indeholdt oplysninger om klageren i forbindelse med en straffesag mod pågældende. Klager klagede endvidere over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at byrettens dom blev lagt til grund ved sagens afgørelse. Nævnet fandt, at bladet ikke havde tilsidesat god presseskik, men at bladet vedrørende … Læs Mere

Klageren klagede over, at artiklen bragt i bladet var i strid med god presseskik, idet den indeholdte oplysninger af privat karakter vedrørende forholdet mellem ham og den i artiklen omtalte kvinde, ligesom han ikke var blevet adviseret om artiklen forud for dens offentliggørelse. Klager anførte bl.a. i den forbindelse, at det var grænseoverskridende, personligt krænkende … Læs Mere

Klageren klagede over bladets omtale af en straffesag, idet bladet i forbindelse med omtalen havde undladt at nævne, at den afsagte dom var anket af klageren. Pressenævnet udtalte, at det af de presseetiske regler fremgår, at en omtale af en straffesag bør være objektiv og bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad … Læs Mere

Klager klagede over en artikel, der indeholdt oplysninger om klageren i forbindelse med en straffesag mod pågældende. Endvidere blev der klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at byrettens dom var blevet lagt til grund ved sagens afgørelse. Nævnet fandt ikke ud fra det i sagen foreliggende, at bladet havde … Læs Mere

Klageren klagede over, at bladet i en lederartikel havde bragt urigtige beskyldninger mod klager og anførte endvidere, at bladet langt fra havde undersøgt sagen så grundigt, som de presseetiske regler kræver. Klager klagede ikke over, at hans navn var nævnt i bladet, men at lederskribenten ved at nævne klagers navn gjorde lederen til et personangreb … Læs Mere

Klager klagede over, at bladet i forbindelse med en omtale af en loges og klagers ægtefælles ansættelse som sygeplejerske på øen Endelave havde bragt oplysninger som kunne drage klagers troværdighed i tvivl samt virke stødende og agtelsesforringende. Pressenævnet Udtalte, at oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig … Læs Mere

Klageren klagede på vegne af sin datter, som også er datter af omtalte person i artiklen. Klageren anførte bl.a., at artiklen, der gennem et interview med omtalte persons bedste ven, beskrev dennes personlige problemer og selvmord, var krænkende og manglede respekt for privatlivets fred, og at bladet havde "udstillet" et ulykkeligt menneske, som ikke havde … Læs Mere

Klager klagede bl.a. over, at tv-stationen sammenlignede to forskellige produkter i en "test" uden at der blev gjort opmærksom på, at produkterne ikke var sammenlignelige. Klageren anførte, at de manglende forklarende eller præciserende oplysninger i tv-stationens udsendelse udgjorde en så grov forvrængning af faktum, at udtalelserne måtte kunne sidestilles med forkerte oplysninger af faktisk karakter. … Læs Mere