Kendelser

Sagsnummer: 2005-6-0200

Ikke grundlag for genmæle vedrørende Ritzau Bureau I/S omtale af eventfirma.

Klager – et eventfirma – klagede over at Ritzaus Bureau havde afvist at bringe et genmæle. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at mediet er pligtigt at bringe et genmæle, såfremt det har bragt faktisk forkerte oplysninger, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Pressenævnet fandt, at … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0180 og 2005-6-0212

Ikke grundlag for kritik af Jyllands-Posten og www.jp.dk for omtale af en utilfreds kundes mobiltelefonkøb.

Klager – ejer af en netbutik – klagede over en artikel bragt i Jyllands-Posten og på Jyllands-Postens netavis www.jp.dk. Grundet den begrænsede bevisførelse for Pressenævnet, kunne nævnet ikke tage stilling til, om [K] normalt foretog tilbagebetaling, når mobiltelefoner returneres. Artiklen omhandlede en utilfreds kunde og det fremgik af den gengivne telefonsamtale, at [K] ikke tog … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0163

Kritik af www.computerworld.dk for omtale af politianmeldelse mod klager.

Klager – en it-forhandler – klagede over to artikler bragt på internetsiden www.computerworld.dk. Artiklen af 4. januar 2005 må fra den 11. januar 2005 anses for at omtale en politianmeldelse mod en navngiven person, idet der i artiklen var et link til artiklen af 11. januar 2005, hvor klagers navn nævnes. Politianmeldelsen vedrørende klagers underskrift … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0161

Kritik af Ekstra Bladet for brug af bl.a. skjulte lyd- og billedoptagelser i artikelserie om dæmonuddrivelse i den danske folkekirke.

Klager – en præst – klagede over artikler bragt i Ekstra Bladet. Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 19., 20., 21. og 22. december 2004 er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2005. Klagen er … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0174

Kritik af Ebeltoft Folketidende for omtale af klagers tidligere domfældelse.

Klager – en leder af en institution – klagede over en artikel i Ebeltoft Folketidende. Pressenævnet fandt ikke, at der havde været en sådan offentlig interesse i omtalen af klagers dom, at der var belæg for at skrive artiklen om samme, hvorfor nævnet fandt, at god presseskik var tilsidesat og udtalte sin kritik heraf. Kendelsen … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0191

Ikke grundlag for kritik af Ugepressen Djursland over at klagers indlæg i den trykte avis var lagt ud på avisens internetside.

Klager klagede over, at Ugepressen Djursland havde lagt hans indlæg fra den trykte avis ud på avisens internetside. Pressenævnet fandt, at det var påregneligt, at indlægget ville blive lagt på avisens internetside, idet dette efter det oplyste altid havde været fast praksis på avisen. Såfremt en debattør vil sikre sig herimod, må han i et … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0153 og 2005-6-0160

Ikke grundlag for kritik overfor B.T. og B.T.´s internetavis. Forældrepar havde ikke kompetance til at klage på kommunens vegne.

Klagere – et forældrepar [K1 og K2] – klagede over artikler i B.T. og i B.T.’s internetavis. Nævnet fandt, at [K1 og K2] havde retlig interesse i at klage til Pressenævnet. Pressenævnet fandt, at de påklagede udsagn om påtænkt anvendelse af tvang over for pigen må forstås som alene vedrørende kommunens håndtering af sagen og … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0173

Kritik af Ugepressen Djursland for omtale af klagers tidligere domsfældelse.

Klager – en leder af en institution – klagede over en artikel i Ugepressen Djursland. Pressenævnet fandt, at det uanset at klager ikke blev nævnt ved navn i artiklen, var åbenbart for folk i det omkringboende område, hvem artiklen vedrørte. Pressenævnet fandt endvidere ikke, at der havde været en sådan offentlig interesse i omtalen af … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0195 og 2005-6-0196

Ikke grundlag for kritik af Danmarks Radio over for afspilning af telefoninterview med selskabets direktør.

Klager – et forsikringsselskab – har klaget over et indslag bragt af Danmarks Radio. Da en båndoptager i dag anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab til brug ved telefoninterviews, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet med direktør [A] blev optaget på bånd, uden at journalisten af egen drift gjorde opmærksom på det. … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0171

Ikke grundlag for genmæle overfor Dansk Taxi Tidende idet udsagnene i det væsentlige var vurderinger eller meningstilkendegivelser.

Klager – et finansieringsselskab – klager over at Dansk Taxi Tidende havde afvist at bringe et genmæle. Oplysningen i artiklen ”Vognmænd føler sig snydt af Stjerne Finans” om årlige omkostninger på 13,8 procent fremgik af et udsnit af vognmandens kontrakt, gengivet på bladets side 10, og var således utvivlsomt rigtig. Der kunne herefter ikke kræves … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0198

Alvorlig kritik af Se og Hør for omtale af en ansat ved kongehusets private arvesag.

Klager – en chauffør ansat ved Den Kgl. Civilliste – klagede over en artikel bragt i Se og Hør. På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende forklaringer, havde Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør. Pressenævnet fandt, … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0172

Ingen kritik af Lolland-Falsters Folketidende A/S vedrørende lederartikel omhandlende politiker og layout i annonce.

Klager – en politiker – klagede over en lederartikel og over en annonce i Lolland-Falsters Folketidende A/S. Spørgsmålene om brugen af navnet ”Lolland-Falster Folkets Tidende” var lovligt, om omtalen af brugen af navnet som ”et tyveri” var injurierende efter straffelovens § 267, og annoncens layout og den manglende forelæggelse til korrektur var i strid med … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0186

Alvorlig kritik af Børn & Unge. I strid med god presseskik, at offentliggørelse af nævnets kendelse ikke var bragt uden kommentarer.

Klagere – to producenter af legeredskaber – klagede over Børn & Unges offentliggørelse af Pressenævnets kendelse i sag 2004-6-111. Pressenævnet fandt, at klagerne havde retlig interesse i at klage over offentliggørelsen, uanset at Børn & Unge bragte kendelsen på ny og uden kommentarer 13. maj 2005. Det var nævnets opfattelse, at en eventuel redaktionel artikel … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0170

Ingen grundlag for genmælekrav overfor DJØF Bladet. Ikke krav på genmæle vedrørende forkortet læserbrev/debatindlæg.

Klager klagede over at DJØF Bladet havde afvist at bringe et genmæle. Et massemedie er berettiget til som led i den redaktionelle proces på egen hånd at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket. Klagers debatindlæg stillede to spørgsmål, dels om DJØF varetog de arbejdssøgendes interesser, dels … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0166

Kritik af Jyllands-Posten, men ikke grundlag for offentliggørelse, da der var sket berigtigelse. Ikke grundlag for genmæle.

Klager klagede over en artikel i Jyllands-Posten samt at bladet havde afvist at bringe et genmæle. Som følge af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, havde nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om klager skulle have udtalt, at afbestillingsgebyr og depositum var det samme. Pressenævnet fandt dog, at Jyllands-Posten havde … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0167

Ingen kritik eller krav på genmæle overfor 24NORDJYSKE. Forkert oplysning i nyhedsindslag berigtiget.

Hals Kommune klagede over et indslag bragt af 24NORDJYSKE samt at 24NORDJYSKE havde afvist at bringe et genmæle. På grund af de begrænsede muligheder for bevisførelse ved Pressenævnet havde nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om borgmesterens tidligere udtalelser gav grundlag for speakerens oplysning om, at ”mandag ville Hals-borgmester Bent Sørensen ikke høre … Læs Mere

Sagsnummer: 2005-6-0151

Ingen kritik eller krav på genmæle overfor Økonomisk Ugebrev, tale om vurderinger i artikel.

Klager – en fond – klagede over en artikel i Økonomisk Ugebrev. Fonden havde endvidere klaget over at Økonomisk Ugebrev havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet lagde til grund, at Økonomisk Ugebrev havde forelagt klager artiklens oplysninger, inden artiklen blev bragt, at klager i den forbin-delse havde fået mulighed for at kommentere artiklens og … Læs Mere