Kendelser

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Pressenævnet fandt, at overskrifter og underoverskrifterne i den påklagede artikel havde dækning i artiklen, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret … Læs Mere

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet over et medies tilsidesættelse af god presseskik, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde være identificeret i mediet. Pressenævnet fandt, at [K] … Læs Mere

Klagere klagede over artikel bragt i Nordjyske Stiftstidende. Klagen vedrørte en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Det fremstod efter Pressenævnets opfattelse klart, at der var tale om en lederartikel, hvori mediet tilkendegav sin egen holdning til oplysninger, der i øvrigt tidligere var offentliggjort andetsteds. Pressenævnet … Læs Mere

Klager klagede over artikel i Ekstra Bladet. For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed bemærkedes det, at klagefristen vedrørende artiklen bragt den 25. maj 2006, udløb torsdag den 22. juni 2006. Ved brev dateret 22. juni 2006 anmodede [K] Ekstra Bladet om at bringe et genmæle. Brevet var således fremkommet til Ekstra Bladet efter … Læs Mere

Klager klagede over udsendelse bragt i Radio Frederiksberg-Journalen. Pressenævnet bemærkede, at afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt udtalelser er af injurierende karakter henhører under domstolene, og Nævnet kan ikke tage stilling hertil. Parterne havde afgivet modstridende forklaringer vedrørende [K]s færden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet, kunne Nævnet ikke tage … Læs Mere

Klager klagede over artikel i JydskeVestkysten. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Ved at sammenholde de bragte oplysninger om … Læs Mere

Klager klagede over artikelserie bragt i Ekstra Bladet. Til de anførte klagepunkter, udtalte Pressenævnet vedrørende punkt 1 og 5: Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet fandt, at udsagnene ”slaveløn”, ”lever i små usle rum” og ”med … Læs Mere

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtigt information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke tage stilling til de faktiske … Læs Mere

Klager – et boligselskab – klagede over artikel bragt i Boligen. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der var pådraget et ansvar for offentliggørelsen af navnene på parterne i voldgiftskendelsen, jf. regler om … Læs Mere

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikelserier bragt i Ekstra Bladet. For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed i forhold til artiklerne af henholdsvis den 4. og 5. marts 2006, bemærkedes det, at klagebrevet var modtaget i Pressenævnet den 31. marts 2006, hvilket var inden for 4-ugers-fristen, og klagen var … Læs Mere

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikel i JydskeVestkysten. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarslovens kapitel tre vedrørende … Læs Mere

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikel bragt i Holbæk Amts Venstreblad. For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkedes det, at klagefristen vedrørende artiklen bragt den 9. marts 2006, udløb den 6. april 2006. Klagebrevet, der vedrørte spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik, var modtaget i Pressenævnet den 31. … Læs Mere

Klager – en direktør – og et firma klagede over artikel bragt i Berlingske Tidendes Internetavis. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen i henhold til medieansvarsloven … Læs Mere

Klager – en direktør – og et firma klagede over citathistorie udsendt via Ritzaus Citattjeneste. Pressenævnet fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at Citattjenesten efter ordlyden af anmeldelsen i 1992 var anmeldt efter medieansvarsloven § 8, stk. 1. Da internetsiden ikke var anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, var der … Læs Mere

Radio Frederiksberg-Journalen anmodede om genoptagelse af en tidligere afgjort sag. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer … Læs Mere

Klager klagede over artikel bragt i Sjællandske. Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Pressenævnet fandt, at den omtalte sag var af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at skrive artiklen. I henhold til … Læs Mere

Klager – et gymnasium – klagede over udsendelse bragt i TV 2 Lorry. Parterne havde over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer vedrørende de informationer, der blev givet forud for interviewet til tv-indslaget. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet kunne dette ikke afgøre hvilken forklaring, der var den rigtige. Pressenævnet … Læs Mere