I orden at CHOW CHOW afviste læserbrev
Chow Chow Klubs medlemsblad afviste at bringe et læserbrev. Pressenævnet finder, at det er op til redaktøren at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe, og derfor har redaktøren ret til at afvise indlæg.
Chow Chow Klubs medlemsblad afviste at bringe et læserbrev. Pressenævnet finder, at det er op til redaktøren at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe, og derfor har redaktøren ret til at afvise indlæg.
ekstrabladet.dk skrev Sigtelse: “Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed” og bragte et billede af en mand på en altan. Hans ansigt var sløret. Billedet blev også brugt ved flere efterfølgende artikler om sagen, men mandens ansigt var hver gang sløret. Pressenævnet finder, at billederne er tilstrækkelige slørede til, at han ikke kan genkendes.
business.dk fik kritik for et blog-indlæg på business.dk. Pressenævnets kendelse blev bragt dels som link til artiklen, dels under ”Brancher” og dels på Berlingskes Fejl&Fakta-side. Nævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af offentliggørelsen.
politiken.dk skrev i september rubrikken “Kaffebarejer: “Koda er nogle gangstere””. Pressenævnet finder, at det er tydeligt, at det er kaffebarejerens personlige holdning. Desuden optræder en kaffebarejer med den modsatte holdning også i artiklen, ligesom Koda også kommer til orde.
Frederiksborg Amts Avis fortalte i artiklen Skandale-matador koster entreprenør dyrt om både konkurs, en straffesag, en politianmeldelse og en tidligere dom. Alt sammen uden at den person, der blev omtalt, fik mulighed for at komme til orde.
Klager – en person – klagede over artiklen ”Regionerne efterlyser ambitioner i psykiatrirapport” bragt på sn.dk.
Klager – en person – klagede over artiklen ”Psykiatriudvalg: Syn på psykisk syge skal ændres” på dr.dk
Klager – en person – anmodede for anden gang om genoptagelse af sag nr. 13-70-00460, hvor klager ikke var part.
Klager – en person – klagede over et blogindlæg bragt på religion.dk.
Helsingør Dagblad skrev om en campingvogn, at den var fyldt med katte. Dagbladet tog billeder af campingvognens indre uden først at undersøge, om den var beboet, hvilket den var. Avisen skrev også, at den måske stod ulovligt, hvilket den ikke gjorde.
Operation X sendte programmet “Omsorg med piller og klarsyn” og forholdt sig kritisk til opholdsstedet Startskuddet. I udsendelsen blev det sagt, at et højt pilleforbrug og clairvoyance indgik i behandlingen. TV 2 spurgte Guldborgsund Kommune, der ville undersøge sagen, men TV 2 vendte ikke tilbage for at få svarene, ligesom opholdsstedet Startskuddet heller ikke fik tilstrækkelig mulighed for at svare på, om de unge havde lidt under medicineringen. Derfor får TV 2 kritik af Pressenævnet.
DR får ikke kritik for udsendelsen “Danske Slotte”, sendt på DR2 den 8. juli. Det var en kortere udgave af et program, der havde været bragt flere gange tidligere. Parterne var uenige om, hvorvidt de havde aftalt ordlyden af den bragte speak. Der var ikke tidligere blevet klaget over den bragte speak.
TV 2 ØST bragte et indslag om en kvinde, der i selskab med sine fire heste demonstrerede tæt ved rådhuset i kommunen, og fortalte, at hun demonstrerede, fordi hendes fire heste risikerede at blive aflivet. Det var ikke korrekt, idet hun demonstrerede over ”kommunens lovbrud og tilsyns- og handlesvigt”. Men da oplysningen ikke skader hende, og da hun selv siger i udsendelsen, at kommunen ”er en medvirkende faktor”, finder Pressenævnet ikke, at hun er berettiget til at få bragt sin version i TV 2 ØST.
jyllands-posten.dk bragte artikler om en kandidat til byrådet, der flere gange var blevet bortvist fra det område på rådhuset, hvor folk kan aflevere deres brevstemme. Samtidig var der blevet fundet fortrykte brevstemmer med kandidatens navn på. Pressenævnet finder, at ordet ”fusk” beskriver en bred vifte af uregelmæssigheder og finder, at artiklernes overskrifter har tilstrækkelig dækning i artiklernes indhold.
Jyllands-Posten bragte artiklerne “Forsvundet 10-årig anses for bortført” og “Til barnets bedste” og skrev om et netværk af kvinder, der har tabt sager om forældremyndigheden til danske mænd. Jyllands-Posten skrev om en kvinde, at hun var gift, selv om hun var samlevende. Der stod også, at barnet skulle være flygtet med hende, selv om hun på det tidspunkt kunne rejse ud med barnet. Desuden skrev Jyllands-Posten, at en samtale fandt sted for nylig, selv om det var et år siden. Pressenævnet finder fejlene beklagelige, men går ikke så langt som til at kritisere Jyllands-Posten.
SE OG HØR skrev i artiklen “[Person A] tæt på at dø: JEG KÆMPER VIDERE”. Det fremgik af artiklen, at [Person A] havde stævnet Patientforsikringen, selv om det var Patientskadeskadeankenævnet, hun havde stævnet. SE OG HØR havde også skrevet som om hun kun havde fået 2.500 kroner i erstatning, selv om der var tale om et langt større beløb. Endelig stod der, at sagen kører på ottende år, som om hun ikke havde fået nogen erstatning. Pressenævnet finder, at oplysningerne kan skade Patientforsikringen, der derfor har ret til at få bragt sin version af sagen i SE OG HØR.
Pressenævnet gav i august DR’s program Kontant kritik og bestemte, at kritikken skulle bringes i begyndelsen af næste Kontant-udsendelse. Trods beskeden valgte Kontant at læse Pressenævnets kritik op i slutningen af udsendelsen. Derfor får DR kritik og skal bringe Pressenævnets kritik igen.
Pressenævnet gav i august Gråsten Avis kritik og bestemte, at kritikken skulle stå med lige så i øjenfaldende opsætning og typografi som de læserbreve og den artikel, kritikken gik på. Trods beskeden valgte Gråsten Avis at nedtone Pressenævnets kritik. Derfor får Gråsten Avis kritik og skal bringe Pressenævnets kritik igen.
Klager – en person – havde anmodet om genoptagelse af en sag mellem et medie og andre personer m.fl. Klager var ikke part i den oprindelige sag, uanset at sagen blandt andet omfattede klage over læserbreve, som klager havde skrevet
Klager – en person – klagede over, at DR havde blokeret hans indlæg på DR’s hjemmeside og facebookprofil. Pressenævnet afviser klagen, fordi DR’s facebookprofil ikke er anmeldt til Pressenævnet, og fordi redaktøren er berettiget til at beslutte, hvad mediet vil bringe på sin hjemmeside.