Kammeradvokaten har klaget til Pressenævnet over omtalen i udsendelsen. I en 66-siders lang kendelse har Pressenævnet givet DR kritik for i udsendelsen at beskrive Kammeradvokatens behandling af konkursboer misvisende. Udsendelsen tog udgangspunkt i konkrete konkursboer, der kom under konkursbehandling med Kammeradvokaten som en af kuratorerne. Udsendelsen handler navnlig om to ting: Hvorvidt konkursboer skulle momsregistreres, og hvorvidt man kunne opnå momsfradrag i forbindelse med betaling af håndværkerregninger, hvis der er byggesager i et selskab under afvikling.

Facebook-gruppen ”Nivå-netværk… for Os i Nivå ;-)” var ikke anmeldt til Pressenævnet, og nævnet kunne derfor ikke behandle en klage over en overskrift, der samtidig fungerede som link til tv-fredensborg.dk. Klagen over tv-fredensborg.dk behandles som sag nr. 15-70-00902

Pressenævnet havde modtaget en anmodning om af egen drift at behandle Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekends ændrede retningslinjer for optagelse af læserbreve, der ifølge medierne afhang af omfanget af kommunens annoncering. Nævnet afviste at behandle sagen.

Der var klaget til Pressenævnet over, at et produktionsselskab havde foretaget optagelser af klageren. Et produktionsselskab offentliggør ikke selv optagelser var derfor ikke omfattet af Pressenævnets kompetence. Pressenævnet kan ikke hindre offentliggørelsen af optagelser, og da optagelserne endnu ikke var offentliggjort i et medie, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Ekstra Bladet omtalte ”nomadelæger”, herunder klager, der havde fået frataget sin norske autorisation i 2012 og efterfølgende praktiseret i Danmark. Han havde fået frataget sin danske autorisation midlertidigt i to uger i 2013 og fremgået af Sundhedsstyrelsens ”Tilsynsliste”, men havde fået sin danske autorisation igen. Sundhedsstyrelsen havde ikke underrettet de svenske myndigheder. Ifølge oplysningerne flyttede klager til Sverige. I artiklen var han nævnt ved navn. Pressenævnet kritiserede ikke omtalen.

I udsendelsen ”Station 2 – Politirapporten” fremgik det blandt andet, at en person var eftersøgt af Københavns Politi. Personen havde ikke givet tilladelse til, at TV 2 kunne offentliggøre oplysningen, og da sløringen af personen heller ikke var effektiv, udtalte nævnet kritik.

Artiklen indeholdt blandt andet oplysninger om, at klager var blevet overfaldet, mens hun var beruset. Henset til, at klager selv havde omtalt overfaldet i et læserbrev, og at hun var politiker, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkystens afslag på at slette artiklen.

TV 2 Fyn bragte et indslag om elfiskeri. En erhvervsfisker klagede blandt andet med den begrundelse, at han som erhvervsfisker og licensbetaler har en personlig og erhvervsmæssig interesse i sagen. Pressenævnet afviser at behandle klagen, da erhvervsfiskeren ikke er omtalt i indslaget og derfor ikke har retlig interesse.

Ekstra Bladet bragte en kritik af, at ulønnede praktikanter skulle lave praktisk arbejde og ikke studierelevant arbejde. Selvom avisen fejlagtigt gav udtryk for at tre konkrete praktikanter var udsendt af Københavns Erhvervsakademi, udtalte nævnet ikke kritik, da samarbejdet mellem skolen og praktikstedet var ophørt. Ingen sletning efter B.8.

Jyllands-Posten.dk havde indsat links til andre artikler, der beskrev andre byggesager, end den byggesag som der var klaget over. Bygherren klagede, fordi han mente, at linkene fremstod som mellemrubrikker i den påklagede artikel og derved gav et forkert indtryk af omtalen i artiklen. Pressenævnet fandt ikke, at linkene skulle læses som mellemrubrikker, og udtalte ikke kritik.

I den kritiske dokumentar ”Finanskrisen forfra – business as usual” omtalte DR bankernes udlån til investorer. DR oplyste blandt andet, at der allerede i 2005 var økonomiske problemer i ét af en investorers selskaber. DR baserede oplysningen på et anonymiseret dokument og kunne hverken før eller efter udsendelsen dokumentere, hvilket af investorens selskaber der angiveligt var tale om. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.

Der var klaget over opsætningen af Ekstra Bladets mobilsite. Ifølge klager kunne opsætningen misforstås, så man opfattede et billede indsat af ham til artiklen ”Dansk flugtkonge bag tremmer igen” som om han havde forbindelse til en anden overskrift om en sædelighedsforbrydelse. Nævnet var uenig med klager og udtalte ikke kritik.

DR omtalte en episode på en skole, hvor skolelederen og to drenge var involveret. En gruppe forældre var kritiske, hvorimod en gruppe forældre støttede op om skolederen og mente, at de i større omfang burde have været hørt i dækningen af episoden. Skolelederen havde ikke selv klaget, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR.

Redox.dk omtalte i en artikel i august en demonstration afholdt i marts – fem måneder tidligere. Den 3. august sendte Redox en mail og anmodede en person om bemærkninger til en kritisk omtale. Svarfristen var den 5. august kl. 15.00. Artiklen blev offentliggjort den 7. august. Nævnet kritiserer Redox for ikke at gøre nok for at sikre sig, at personen fik mulighed for at kommentere den kritiske omtale.

Pressenævnet har afvist at behandle en sag af egen drift vedrørende to mindreårige elevers udtalelser til Ekstra Bladet efter sværdoverfaldet i Trollhättan, hvor en lærer og en elev blev dræbt.
Interviews af børn og unge efter voldelige episoder er et emne af væsentlig betydning, men i den konkrete sag afviste nævnet at behandle klagen.