Klager indgav en klage over en artikel bragt på Landbrugsavisen.dk, men fordi Landbrugsavisen.dk ikke var anmeldt til Pressenævnet, havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Klagen blev derfor afvist.
Pressenævnet modtog en anmeldelse af hjemmesiden Landbrugsavisen.dk umiddelbart efter, at Pressenævnets i sag nr. 15-70-00879 afviste at behandle en klage over siden, fordi hjemmesiden ikke var anmeldt til Pressenævnet. Anmeldelsen gav nævnet kompetence til at behandle klager over Landbrugsavisen.dk. I den anledning modtog Pressenævnet herefter en anmodning om genoptagelse af behandlingen af den klage, nævnet før havde afvist at behandle. Pressenævnet genoptog behandlingen af klagen.
Pressenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag til at kritisere, at Nordjyske Stiftstidende omtalte et ubetalt krav i et selskabs konkursbo, selvom restauratørens enkeltmandsvirksomhed allerede havde betalt regningen.
Restauratøren var blevet spurgt til den konkrete leverandør.
En forældregruppe klagede over DRs kritiske omtale af en episode på en skole. Pressenævnet finder, at de kan få deres klage behandlet i relation til spørgsmålet om, hvorvidt DR i videre omfang burde have inddraget deres (positive) holdninger i dækningen. Klagepunkterne vedrørende de to drenge og skolelederen, der var involveret i episoden, behandles derimod ikke, da klagen ikke er indgivet på deres vegne.
En restauratør klagede over, at Nordjyske Stiftstidende kun omtalte, at hans ”selskaber” gav underskud. Han mente, at avisen ved omtalen af hans selskaber burde have inddraget alle hans aktiviteter, herunder en enkeltmandsvirksomhed, og ikke kun virksomheder i selskabsform. Pressenævnet fandt, at Nordjyske Stiftstidende ikke havde tilsidesat god presseskik.
I Euromans artikel ”Vilde fester og ekstremt rige chefer: [Person A] får udbetalt mere end 50.000 om måneden for at arbejde på en yacht” blev forholdene for ansatte på luksusyacht omtalt.
Klager drev et rekrutteringsfirma, der rekrutterede personale til yacht-branchen. En ansat på en yacht udtaler sig i artiklen. Denne ansatte havde tidligere været rekrutteret via klagers firma.
Pressenævnet afviser imidlertid at behandle klagen, da omtalen ikke konkret henviser til klager eller klagers firma.
Skive Folkeblad var kritisk over for klager i avisens lederartikel ”[Klager] helt uden fair play”. Klager var viceborgmester og havde selv deltaget i den offentlige debat. Pressenævnet udtaler ikke kritik af lederen.
Viborg Stifts Folkeblad var kritisk over for klager i avisens lederartikel ”[Klager] ude på overdrevet”. Klager havde selv deltaget i den offentlige debat, ligesom kommunen var i færd med at undersøge, om der var grundlag for at iværksætte en undersøgelse vedrørende klagers tavshedspligt. Pressenævnet udtaler ikke kritik af lederen.
Amager Bladet omtalte i artiklen ”Lærling brugte firmabil til privatkørsel og vinder erstatning”, at en lærlings uddannelsesaftale var blevet ophævet uberettiget, selvom Tvistighedsnævnet blandt andet lagde til grund, at lærlingen havde benyttet firmabilen privat. Kun arbejdsgiveren var hørt. Ikke tilstrækkelig grund til kritik.
I radioudsendelser om ”Den Brændende Mand” beskrev Radio24syv et selvmord foran Brøndby Rådhus. Radio24syv anførte blandt andet, at ansatte ved kommunen kunne have forhindret selvmordet, og at der var en sammenhæng mellem kommunens sagsbehandling og selvmordet. Nævnet har udtalt alvorlig kritik af radiostationen for at videregive de grove og udokumenterede beskyldninger.
Herudover er der kritik for at offentliggøre lange passager fra telefonsamtaler, der ikke kunne anses for at være citat.
TV 2 sendte udsendelsen ”Teenage-selvmordene” om et procentvis højere antal selvmord blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til resten af landet. I den forbindelse blev en navngiven piges selvmord omtalt imod familiens ønske. Selv efter TV 2 havde modtaget en klage fra familien, blev udsendelsen genudsendt. Nævnet har kritiseret TV 2.
Århus Stiftstidende bragte overskrift ”Rockerbegravelse med politi”. Afdøde var imidlertid ikke selv rocker, men der var rockere til stede ved begravelsen.
Århus Stiftstidende præciserede forholdet, og Pressenævnet pålægger derfor ikke offentliggørelse af kritikken af overskriftens formulering.
Gladsaxe Bladet afviste at bringe et læserbrev under henvisning til, at avisen ”ikke bringer læserbreve der dømmer eller insinuerer andre”. Klager mente, at læserbrevet var holdt i en god tone. Pressenævnet har afvist at behandle klagen, da det som udgangspunkt ligger inden for redaktørens ret til at redigere mediet at beslutte, hvilke læserbreve der bringes.
Ingen nye oplysninger eller sagsbehandlingsfejl i sag mod Lokalavisen Frederikssund (sag nr. 15-70-00855).
BT bragte en række kritiske artikler om en fodboldklub. En af dem havde over-skriften: ”Hårde anklager mod FCM: Ulovlige kontrakter og underbetalte stjerner”. Artiklen handler blandt andet om fodboldklubbens ansættelse af flere udenlandske fodboldspillere, og anklagen går på, at flere af spillerne bliver underbetalt, fordi klubbens agent forhandler kontrakten på plads og dermed tilgodeser klubbens interesser højere end spillernes. Da flere af spillerne udtaler sig i overensstemmelse med anklagen, udtaler Pressenævnet ikke kritik.
JydskeVestkysten skrev en artikel med overskriften ”[Familienavn] fik halvandet års fængsel”. Artiklen refererede fra en straffesag, hvor den dømte under sagen beskrev sig selv som en ”[Familienavn]”. Klager har efternavnet [Familienavn] og føler, at han bliver koblet til noget kriminelt, særlig fordi efternavnet er så sjældent. Pressenævnet finder, at brugen af ordet ”[Familienavn]” i overskriften har dækning i den dømtes omtale af sig selv, som fremgår af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
Ekstra Bladet skrev artiklen ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent”. Af manchetten fremgik det dog, at der var tale om, at hun blev ”snydt” af et anpartsselskab med tilknytning til ”storfallenten”. Artiklen handler om en rådgiver, som aldrig fik honorar for sit arbejde og endte med at trække arbejdsgiveren i retten. Pressenævnet finder det uheldigt, at overskriften må læses som om, det var klager personligt, som ”snød” hende, men udtaler ikke kritik, fordi den rette sammenhæng fremgik af manchetten, sammenholdt med at en misforståelse af overskriften blev imødegået i selve artiklen.
Sydsjællands Tidende bragte artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen”, som baserer sig på et interview med borger fra Vordingborg Kommune. Borgeren er stærkt kritisk overfor kommunen, som hun mener ikke hjælper hende i tilstrækkelig grad. Ifølge artiklen ”har hver dag været en kamp med økonomien og ydelser, hvor kun hendes eget kendskab til love og paragraffer har betydet, at hun har kunnet klare sig.” Pressenævnet kritiserer, at avisen ikke gav kommunen mulighed for at svare på beskyldningerne.
Skive Folkeblad bragte over nogle måneder en lang række artikler om nogle udviklingsprojekter i Skive Kommune, herunder artiklen ”Løn for frivilligt arbejde?” Avisen var kritisk over for en del af projekterne, herunder nogle frugtprojekter, som klager var involveret i. Han mener, at artiklerne er fulde af forkerte oplysninger, og at de sender signaler om misbrug af offentlige midler. Pressenævnet kritiserer ikke artikelserien.
Århus Stiftstidende bragte til en artikel overskriften ”Kritiske tillidsrepræsentanter truet med fyring”. Det har ledelsen af det firma, hvor tillidsrepræsentanterne arbejder, klaget over, fordi den mener, at artiklen ikke dokumenterer, at tillidsrepræsentanterne blev truet med fyring. Artiklen bygger på anonyme kilder. I sit høringssvar har avisen til Pressenævnet indsendt kopi af en mødeindkaldelse til tillidsrepræsentanterne, hvor det fremgår, at mødet skulle omhandle en ”mulig afskedigelse”. Ledelsen af firmaet har ikke bestridt ordlyden af mødeindkaldelsen. Mødeindkaldelsen og de anonyme kilder tilsammen giver tilstrækkelig dækning for overskriften, og Pressenævnet udtaler ikke kritik.