En person klagede over en udsendelse i programserien Politijagt, som blev bragt på Kanal 5. Da Kanal 5 ikke har dansk sendetilladelse, er tv-kanalen ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets område. Kanalen hører under den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom), hvortil personen i stedet kan klage.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

TV 2 bragte på zulu.tv2.dk i marts måned en artikel vedrørende et dating-program med nøgne deltagere. I artiklen gav en makeup-artist tips til, hvordan man få sit ansigt til at stå skarpere.

Makeup-artisten klagede til Pressenævnet over artiklen, fordi hun ikke havde været klar over, at hendes udtalelser indgik i en artikel, der omtalte et dating-program med nøgne deltagere. Pressenævnet udtalte kritik af TV 2 for ikke at sikre sig, at makeup-artisten var klar over den sammenhæng, hendes udtalelser indgik i. Nævnet udtalte endvidere kritik af TV 2 for at have afvist at anonymisere makeup-artisten i artiklen.

Fyens Stiftstidende bragte i marts 2018 omtale af modstand mod en virksomheds ansøgning om opsætning af en reklameskærm. Virksomhedens direktør klagede på egne vegne og på vegne af virksomheden blandt andet over, at den ene artikels overskrift var misvisende og manglede dækning. Pressenævnet fandt, at både artikel og overskrift har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.

En person klagede til Pressenævnet over en boganmeldelse, der blev bragt i Information. Personen klagede over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet det blandt andet fremgik, at personen gentagne gange blev tvangsindlagt på grund af udeblivelse fra møder i forbindelse med hans behandlingsdom, hvilket ikke er i overensstemmelse med bogens handling. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt forløbet havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Information. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en kort præsentation af et større værk, og udtalte, at en boganmeldelse er et udtryk for anmelderens subjektive vurdering.

Medicinsk Tidsskrift bragte i marts måned en kommentar, som indeholdt kritik af en professors lederskab af et forskningscenter. I kommentaren rettede Medicinsk Tidsskrift specifik kritik mod professoren for afholdelsen af et seminar. Professoren klagede til Pressenævnet over artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen af seminaret indeholdt ukorrekte oplysninger, som var skadelige og krænkende for professoren. Da oplysningerne ikke var blevet forelagt professoren, så han fik mulighed for at kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne, udtalte nævnet kritik af Medicinsk Tidsskrift.

TV 2 omtalte i artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” en sigtets relation til Lejerbo København. Forud for artiklen havde TV 2 forelagt oplysninger for en chef hos Lejerbo København. Chefen og Lejerbo København klagede til Pressenævnet over, at chefen blev citeret ved navns nævnelse i stedet for den øverste leder. Indholdet af citatet var også påklaget. Derudover var der klaget over udokumenterede beskyldninger mod Lejerbo København samt utilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at det var den øverste leder, der skulle citeres med navns nævnelse. Nævnet fandt i den forbindelse, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis TV 2 havde imødekommet ønsket vedrørende citering, men eftersom de bragte citater var i overensstemmelse med chefens skriftlige bemærkninger til TV 2, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af TV 2.

En professor klagede over artiklen ”Håret i den medicinske suppe” bragt af Weekendavisen. I artiklen blev der fra flere kilder rettet kritik mod professoren. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse og utilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for manglende forelæggelse af én kildes udsagn samt for ikke at indsætte klagerens svar i sammenhæng med en anden kildes udsagn.

En mor klagede til Pressenævnet over, at SN.dk havde afvist at anonymisere en artikel, som omtalte en straffesag, hvor hendes søn var blevet idømt flere års fængsel for at have begået alvorlig kriminalitet. I artiklen blev sønnen omtalt ved sit fulde navn. Moderen og sønnen bærer samme efternavn, som kun bæres af få andre i Danmark.

Selvom omtalen påvirkede moderen, kunne hun personligt ikke anses for klageberettiget, da hun ikke var omtalt eller afbildet i artiklen. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde fjernet personens kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da sletning af kommentarer på debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke hører under nævnets kompetence.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Dagbladet Arbejderen udtalte sig kritisk om en virksomhed i avisens lederartikel ”Ikke styr på en skid”. Virksomheden klagede over lederartiklens skadelige og krænkende udsagn. Pressenævnet fandt, at lederartiklen klart fremstod som Dagbladet Arbejderens subjektive holdning. Til trods for stærkt sprogbrug fandt nævnet ikke, at de vide rammer for frisprog i en lederartikel var overskredet og udtalte således ikke kritik af Dagbladet Arbejderen.

En person klagede over, at Horsens Folkeblad ikke vil slette en artikel på deres hjemmeside hsfo.dk. Artiklen omtaler, at klager har opsagt sin stilling som organist forud for første arbejdsdag. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, der er særligt belastende for klager, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad for at afvise klagers anmodning om sletning.

Personen klagede tillige over en artikel med enslydende indhold på Den Lille Avis’ hjemmeside ugeavisen.dk. Her fandt Pressenævnet ligeledes ikke grundlag for at udtale kritik af Den Lille Avis for at afvise klagers anmodning om sletning.

Magasinet Detektor på DR2 omtalte og faktatjekkede i indslag bragt i februar og april måned en videnskabelig rapport, der var blevet offentliggjort i januar 2018. En professor, som var medforfatter på den videnskabelige rapport, klagede til Pressenævnet over DRs journalistiske handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af indslagene. Professoren klagede blandt andet over, at DR havde optaget en telefonsamtale med ham uden indledningsvist at oplyse ham om det, og at DR ikke havde respekteret et afslag på aktindsigt i en videnskabelig artikel, der endnu ikke var udgivet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DRs journalistiske handlemåde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelse af telefonsamtaler anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, der taler med en journalist, derfor må være forberedt på, at samtalen optages, samt at DRs handlemåde ikke havde haft indvirkning på professorens videnskabelige arbejde, og at indslagene ikke indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.

FORSKERforum bragte et uddrag af en klimaforskers artikel bragt i et andet medie. I sammenhæng hermed bragte FORSKERforum en replik fra en anden klimaforsker. Pressenævnet fandt, at der ved FORSKERforums forkortelser og redigering er sket en forvanskning af hovedindholdet af klimaforskerens artikel. Nævnet lagde vægt på, at FORSKERforum blandt andet har bortredigeret klimaforskerens argumentation for, at der blandt klimaforskere er 97 procent konsensus om, at mennesket i et eller andet omfang bidrager til opvarmningen, samt klimaforskerens argumenter for, at hans fagartikler hører til blandt den omtalte 97 procent-gruppe. Pressenævnet fandt således, at FORSKERforum har overskredet de vide rammer for redigering og udtalte kritik. Nævnet udtalte også kritik af, at FORSKERforum ikke havde forelagt en anden klimaforskers skadelige og krænkende udsagn for klimaforskeren.

FORSKERforum gengav i artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klimaforsker] vs FORSKERforum” nævnets kendelse af 6. februar 2018 i sag nr. 2017-80-0032. FORSKERforum skrev blandt andet, at en navngiven klimaforsker ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater tilhører et mindretal af klimaforskere, og at Pressenævnet i kendelsen vurderede, at betegnelsen ”klimaskeptiker” er faktuel korrekt, hvorfor FORSKERforum kunne betegne klimaforskeren således. FORSKERforums gengivelse af nævnets kendelse er ikke korrekt. Klimaforskeren havde ikke på tidspunktet for nævnets kendelse bestridt, at hans forskningsresultater hører til et mindretal af klimaforskere, men bestred det efterfølgende. Nævnet tog i kendelse af 6. februar 2018 heller ikke stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over og i den forbindelse, om forskeren med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”. Nævnet udtalte derfor kritik af FORSKERforum.

En person klagede over Fyns Amts Avis’ indlæg ”Debat og kritik”, og at Fyns Amts Avis ikke bragte hans læserbreve. Da personen ikke var omtalt eller afbildet i indlægget ”Debat og kritik”, havde han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel interesse, at han kunne anses for klageberettiget. Dertil er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe. Pressenævnets formand afviste derfor klagen.

DR har fjernet klagers kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Ifølge klager undlod DR dog, trods anmodning, at slette en anden persons hadefulde kommentarer. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, hører ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke under Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Det samme gælder sletning af sådanne kommentarer. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.

Skive Folkeblad omtalte i artikler i februar og marts måned en retssag anlagt af en person mod sin tidligere arbejdsplads. Den tidligere arbejdsplads klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter virksomhedens opfattelse var vinklet til fordel for den tidligere medarbejder. Pressenævnet fandt, at begge parters synspunkter fremgik af de påklagede artikler. Da artiklernes gengivelse af retssagen endvidere var korrekt, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af artiklerne.