I artikler bragt i 2010 omtalte Ekstra Bladet frihedsberøvelsen af en præst i forbindelse med en samværssag, herunder efterspillet i form af en præstesag mod personen. Den omtalte præst klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklerne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som isoleret set måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv i forlængelse af sin frihedsberøvelse har udtalt sig offentligt om sagen i forbindelse med sit rådgivningsfirma, at hun har deltaget i den offentlige debat om emnet, at artiklerne er afindekseret af Ekstra Bladet, og at omtalen, uanset den tid der er gået, fortsat kan anses for at have almen interesse.

I januar måned bragte Politiken en video som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget”. I videoen, som omhandlede klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, blev der vist en række forskellige optagelser af blandt andet naturbilleder, herunder af en plantage og nogle personer, der opholdt sig på plantagen. En person klagede til Pressenævnet over, at videoen indeholdt optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt.

I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede over en artikel bragt på hjemmesiden document.dk. Personen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekt information. Da hjemmesiden document.dk ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet og ikke modtager offentlig mediestøtte, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, der derfor blev afvist uden behandling.

TV 2 Nord bragte i december 2019 omtale af, at en forhenværende advokat havde anket en retssag mod en borgmester.
Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, som ikke var blevet forelagt. Klagen omfattede også, at TV 2 Nord havde afvist at slette artikler fra 2017 til 2019, der koblede den forhenværende advokats navn sammen med påstået chikane mod borgmesteren. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklen fra 2019, at chikanesagerne mod borgmesteren var uopklarede, samt at artiklerne ikke i øvrigt indeholdt oplysninger, som kunne anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klager. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for manglende sletning.

Nordjyske bragte sidst i 2019 en række artikler med omtale af, at en borgmester havde været udsat for chikane, samt ankesagen i en injuriesag, som en tidligere advokat havde anlagt. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, som ikke var blevet forelagt for hende. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt blandt andet, at der var dækning for oplysningerne i artiklerne, samt at den valgte vinkling lå inden for redaktørens ret til redigering. Nævnet fandt derudover ikke, at oplysningerne i artiklerne var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

I artikler bragt i februar 2020 omtalte Journalisten en række fotografers kritik af en fototjeneste, herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder. Inden offentliggørelsen fik fototjenesten deres citater til gennemsyn. Fototjenesten klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at artiklerne indeholdt urigtige og udokumenterede påstande, og at Journalisten ikke imødekom fototjenestens anmodning om at bringe deres citater uforkortet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at fototjenesten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at fototjenesten ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for fototjenesten til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.

Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen. Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation. Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.

Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse.
Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.

Børsen bragte i oktober og november 2019 flere artikler om det, som Børsen betegnede som en ”webshopkarrusel” og politiets efterforskning af et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel. Børsen omtalte og navngav i den forbindelse blandt andre to personer, ligesom Børsen omtalte de to personers selskaber og webshops. De to personer klagede til Pressenævnet over omtalen og anmodede i den forbindelse også om at få bragt et genmæle i forhold til en række af oplysningerne i omtalen. De to personer afviste, at de eller deres selskaber skulle være en del af det omtalte sagskompleks. Pressenævnet fandt, at et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel er af væsentlig almen interesse af hensyn til de mange forbrugere, der gør brug af internethandel. Efter en samlet vurdering udtalte Pressenævnet heller ikke kritik af Børsen for at nævne de to personer og deres selskaber i tilknytning til omtalen, blandt andet fordi det fremgik af omtalen, at hverken Børsen eller politiet var bekendt med, om de to personer og deres selskaber var en del af omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser. Pressenævnet fandt heller ikke, at de to personer var berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til Børsens omtale.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at slette en artikel fra maj 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens brug af Facebook, hvor hun blandt andet ”livestreamer”. Personen ønskede artiklen slettet, idet hun finder det krænkende at blive omtalt i sammenhæng med andre personer, der også ”livestreamer” på Facebook, blandt andet mens de ryger hash. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra personen selv, dels fra personens udtalelser direkte til B.T, og dels fra hendes ”livestreams” på Facebook, ligesom det klart fremgår af artiklen, at klageren ikke er bruger af hash.

Dagens Medicin bragte i juni 2020 omtale af formandsvalget i Lægeforeningen. En af de nævnte læger klagede efterfølgende til Dagens Medicin blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at han skulle have mistet sin autorisation som læge i Danmark. Dagens Medicin rettede hurtigt en ukorrekt oplysning i forhold til lægens arbejdssted, men undlod at rette artiklen i forhold til den ukorrekte oplysning om, at lægen skulle have mistet sin lægeautorisation. Pressenævnet udtalte kritik af Dagens Medicin for at bringe den ukorrekte oplysning og for ikke efterfølgende at rette fejlen.

En person klagede over en udsendelse i en programserie, som blev bragt på Kanal 5, og som fortsat er tilgængelig på hjemmesiden dplay.dk. Da Kanal 5 ikke har dansk sendetilladelse, og dplay.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet, er medierne ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets område. Kanal 5 hører under den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom), hvortil personen i stedet kan klage.

DR bragte i marts 2020 en kritisk artikel, der fakta-tjekkede en graf, som skulle vise udviklingen af corona-smitte. Lægen, der stod bag grafen, klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen og dens overskrift indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om lægens forskning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR på tilstrækkelig vis havde efterprøvet oplysningerne i artiklen samt gjort det klart for læserne, hvem der udtalte sig om grafen. Nævnet fandt endvidere, at overskriften kunne anses for at være DRs vurdering af sagen, der ikke gik ud over, hvad der var dækning for i artiklen. Nævnet bemærkede, at lægen havde fået mulighed for at kommentere oplysningerne.

A4 Arbejdsliv bragte i november 2019 en artikelserie vedrørende kritisable arbejdsforhold for dem, der indsamler el-løbehjul. I artiklen udtalte blandt andet politikere og fagforeningsrepræsentanter sig kritisk om sagen. Direktøren for en transportvirksomhed klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt og skadelig information om virksomheden. Pressenævnet fandt, at A4 Arbejdsliv ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at medtage de påklagede udsagn, idet det tydeligt fremgik af artiklerne, at der var tale om subjektive vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder. Nævnet bemærkede, at direktøren for virksomheden forud for offentliggørelsen af artiklerne fik lejlighed til at besvare den fremsatte kritik. Nævnet udtalte ikke kritik.

NørrebroLIV bragte i februar 2020 omtale af en politisk demonstration. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen og overskriften indeholdt ukorrekte oplysninger om, at demonstrationen var foregået på samme tid og sted som en muslimsk barnebegravelse. Nævnet udtalte ikke kritik af NørrebroLIV for at bringe omtalen, idet nævnet, på grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke kunne tage stilling til, hvilke faktuelle omstændigheder der var de rigtige. Nævnet bemærkede hertil, at NørrebroLIV gengav personens kommentar om, at han var uenig i, at en begravelse fandt sted samtidig med demonstrationen.