TV MIDTVEST bragte i oktober 2019 omtale af børn fra et skolehjem. Omtalen indeholdt interview med en politikommissær, der blandt andet udtalte bekymring om, at der ikke var tiltrækkeligt opsyn med nogle børn fra skolehjemmet, der blev stoppet af politiet i byen om natten. Skolehjemmet klagede til Pressenævnet over, at de i artiklen beskyldes for ikke at føre tilstrækkeligt opsyn med dets beboere. Nævnet, der bemærkede, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for kritisk omtale, fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde udover kritikkens karakter vægt på, at det tydeligt fremgår, hvem der er afsender af udsagnet, som fremstår som politikommissærens subjektive vurdering.

Netavisen Pio bragte i november 2019 en kritisk artikel vedrørende Ugebrevet Mandag Morgens kortlægning og dækning af konsekvenserne af ghettopakken. Mandag Morgen klagede over artiklen til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var blevet forelagt Mandag Morgen inden offentliggørelsen, samt at underrubrikken var uden dækning. Pressenævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse samt underrubrikkens misvisende formulering.

Pressenævnet har taget hul på en ny fireårig periode – og der er et par nye ansigter i blandt beskikkelserne

DR bragte omtale i artikler og en radioudsendelse om en verserende retssag, hvor der var rejst tiltale efter terrorlovgivningen. Brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TID) og 3F/Københavns Chauffører klagede til Pressenævnet og henviste til, at DRs valg af betegnelsen ”taxachaufføren” til en af de tiltalte var krænkende for taxierhvervet, da der rettelig var tale om en ”uberchauffør”. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da organisationen ikke er omtalt i artiklerne eller i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.

En person klagede over en artikel bragt den 14. januar 2016 på journalisten.dk og henviste til, at artiklen efterfølgende var redigeret, da artiklen indeholder links til Facebook-opslag med uddybende oplysninger, der ikke længere er tilgængelige. Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen, og der gælder ikke en ny 12-ugers frist, fordi artiklen indeholder links til opslag, der ikke længere er tilgængelige. Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling.

En person klagede over Frederiksborg Amtsavis brug af betegnelsen ”kontormus” i en artikel med omtale af en kvindes karriereskifte fra kontormedarbejder til selvstændig erhvervsdrivende som kropsterapeut. Personen, der klagede, var ikke omtalt eller afbildet i udsendelsen, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Ekstra Bladet bragte i august måned et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette, og at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen fra eb.dk. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at gengive klagers synspunkter på en retvisende måde. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet var vidende om, at klager ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkt.

I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen. Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale. Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder. Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

Børn&Unge bragte i september 2019 omtale af et projekt med sansehaver i en børneinstitution. I den forbindelse bragte Børn&Unge blandt andet to billeder af et barn fra institutionen. Barnets forældre klagede til Pressenævnet over, at Børn&Unge havde bragt billederne uden at have indhentet deres samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Børn&Unge for at have bragt billederne uden samtykke. Nævnet lagde vægt på, at barnet havde en alder, hvor hun som udgangspunkt ikke kunne medvirke i en publikation uden sine forældres samtykke, og at der ikke var en så almen interesse knyttet til de anvendte billeder af barnet, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, så billederne kunne bringes uden hendes forældres samtykke hertil. Nævnet lagde endvidere vægt på, at barnet var let genkendelig på billederne, som var taget, mens hun opholdt sig i sin børnehave.

DR Detektor omtalte og faktatjekkede i et indslag bragt i maj 2019 de sundhedsskadelige effekter af det såkaldte 5G-netværk. I den forbindelse bragte DR korte interviews af bl.a. tre bekymrede borgere, som deltog i en konference på Christiansborg om 5G-netværket. Én af de interviewede borgere klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger i forbindelse med hans medvirken i indslaget, herunder at han ikke blev nævnt ved navn i indslaget, samt over DRs kildevalg og manglende kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at klagers holdning til 5G-netværket ikke fremstod forvansket i artiklen, og at de vide grænser for redigering ikke var overskredet. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at klager og DR på forhånd havde aftalt, at klager bl.a. skulle nævnes ved navn.

DR Kontant bragte i september 2019 omtale af kødprodukter, som bærer mærkningen ”sammensat af stykker af kød” og indeholder det ulovlige tilsætningsstof thrombin. I den forbindelse bragte DR optagelser af en vagt ved en slagterivirksomhed, som henvendte sig til DR under en ”stand up”. Den omtalte vagt klagede til Pressenævnet over, at DR havde krænket hans privatliv ved at bringe optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at optagelserne ikke viste klager i en krænkende situation.

JydskeVestkysten bragte i august 2019 en portrætartikel om klagers udgivelse af en erindringsroman om bl.a. klagers opvækst præget af fysiske og psykiske overgreb, samt om klagers tid på Hærens Officersskole. Klager klagede over artiklens vinkling, og at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at klagers budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have afvist at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klager frivilligt havde udtalt sig til JydskeVestkysten, og at klager selv har offentliggjort oplysninger om det i artiklen omtalte, herunder blandt andet i sin seneste erindringsroman.

Randers Amtsavis bragte i juli måned en artikel med omtale af Rigspolitiets nyoprettede dyrevelfærdsenhed. Artiklen afdækkede en episode, hvor politiet efter et borgertip havde fundet hunde og hvalpekuld på en ejendom, hvilket kunne tyde på ulovlig hundeavl. Hundeopdrætteren klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, ligesom hun fandt sig krænket af at være identificeret som den omtalte hundeopdrætter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om hunderacen stammede fra en af politiet udsendt pressemeddelelse, og at avisens angivelse ved bynavn af, hvor opdrætteren havde adresse, ikke – i en bredere kreds – kan tjene til identificering af opdrætteren.

En person klagede over, at det fremgår af en nekrolog i Sjællandske Medier, at den afdøde spillede en en aktiv rolle for at vælte klager som borgmesterkandidat. Klager, der er nævnt ved fuldt navn i nekrologen, har klaget over, at han ikke har fået forelagt oplysningerne om ham. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Sjællandske Medier for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne angår klagers politiske virke.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.