Nordjyske omtalte i december 2023 forholdene i en sportsforening, herunder formandens rolle i forbindelse med ekskluderingen af et andet medlem. Den omtalte formand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Nordjyske havde bragt et interview med ham på trods af, at han havde afvist at deltage i et interview. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet og lagde blandt andet vægt på, at klager ikke over for journalisten tilkendegav, at journalisten ikke måtte bruge hans udtalelser, og at det var ubestridt, at klager havde haft to telefonsamtaler af en vis varighed med mediet.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

Vejle Amts Folkeblad omtalte i oktober 2023, at en navngiven investor var gået konkurs med et ejendomsselskab og nævnte i den forbindelse en række tidligere konkurser. Omtalen indeholdt blandt andet gengivelse af omtale fra en bog, der omhandlede finanskrisen. Investoren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, som han ikke var blevet forelagt, og at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at mediet ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningerne fra bogen uden at kontrollere disse yderligere, herunder ved forelæggelse for klager. Nævnet lagde vægt på, at parterne havde en drøftelse af artiklen forud for publiceringen, hvor klager fik forelagt omdrejningspunktet for kritikken, og at klager i den forbindelse henviste til den omtalte bog samtidig med, at han frabad sig yderligere kontakt. Nævnet udtalte ikke kritik.

Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Jyllands-Posten ophøret af et samarbejde om håndtering af tekstilaffald mellem to virksomheder samt forløbet forud herfor. En af virksomhederne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Jyllands-Posten havde bragt en ukorrekt oplysning om, at virksomheden modtog betaling for at modtage tekstilaffald fra den anden virksomhed, som Jyllands-Posten ikke havde berigtiget tilstrækkeligt, og at omtalen gav et negativt og fejlagtigt billede af virksomheden. Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig berigtigelse heraf samt for at give læserne et ukorrekt indtryk af virksomheden. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Ekstra Bladet bragte i december 2023 en klumme med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at hun er uddannet fra RUC, og at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet, da udsagnene i klummen klart fremstod som skribentens vurdering og ikke som faktuelle oplysninger eller beskyldninger mod direktøren, ligesom nævnet fandt, at selv om oplysningen var unøjagtig, kunne den ikke anses for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

Berlingske bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Berlingske ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske henset til, at omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren.

Politiken bragte i december 2023 en artikel med omtale af konkursen af en spilvirksomhed og dennes arbejdsvilkår. Direktøren af virksomheden klagede til Pressenævnet over, at det fejlagtigt fremstod som om, at måden, virksomheden var indrettet på, var direkte årsag til konkursen, og at Politiken ikke havde kontaktet hende forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da omtalen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af konkursen og årsagerne dertil, ligesom omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for direktøren.

I en artikel bragt i november 2023 omtalte B.T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde offentlig interesse og angik direktørens erhvervsmæssige virke, samt at der var tale om nyere oplysninger.

B.T. bragte i juni 2024 en artikel med omtale af blandt andet en videooptagelse fra Lagkagehusets overvågningsvideo af et overfald på statsministeren. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at der i artiklen er formuleringer, der giver indtryk af, at artiklens journalist har set videoen til trods for, at B.T. i en korrespondance med klageren har oplyst, at de ikke er i besiddelse af denne video. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Klagen blev derfor afvist.

EjendomsWatch bragte i januar en artikel med omtale af en virksomhed og dens økonomiske situation. Direktøren for virksomheden klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt, misvisende og skadelig for virksomheden, og at overskriften ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som mediets sammenfatning af virksomhedens økonomiske situation, som havde dækning i artiklens brødtekst og de faktiske forhold, og at overskriften ikke overskred rammerne for EjendomsWatchs redigeringsret. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.

I januar bragte Det Nordjyske Mediehus en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold. Faren klagede til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus havde afvist at slette artiklen. Det Nordjyske Mediehus fjernede farens efternavn fra artiklen og afindekserede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Det Nordjyske Mediehus. Nævnet lagde vægt på, at faren ikke var nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus havde fjernet hans efternavn og afindekseret artiklen, samt at der var tale om nyere oplysninger.

Kjerteminde Avis bragte i februar to artikler med omtale af en kontrovers mellem to byrådsmedlemmer fra forskellige partier. I artiklerne var bragt et citat, som det ene byrådsmedlem angiveligt skulle have udtalt om det andet byrådsmedlem. Det citerede byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at han fejlagtigt var tilskrevet citatet, og at Kjerteminde Avis havde afvist at slette citatet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Kjerteminde Avis for at bringe og afvise sletning af citatet, idet citatet fremstod som det andet byrådsmedlems subjektive udlægning af klagerens udtalelse, og da omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for særligt belastende for klageren.

Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik.

I december 2023 bragte AmagerLIV en artikel med omtale af lukningen af en biograf, herunder biografens økonomi og salget af biografbygningen. Biografforeningen klagede til Pressenævnet over, at omtalen blandt andet indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der stammede fra et læserbrev skrevet af biografbygningens ejere. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af omtalen, at oplysningerne stammede fra læserbrevet, at omtalen ikke kunne anses for skadelig for biografforeningen, og at biografbygningens ejere var klart deklareret i omtalen.