Kendelser

Sagsnummer: 2026-04775

Klage over HLTV.org afvist som åbenbart grundløs

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet sit foto fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spillere og fotos af tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

Sagsnummer: 2025-07520

Radio IIII får ikke kritik for omtale af forening og forperson

Radio IIII omtalte i sommeren 2025, at en Instagram-konto med memes blev bestyret af en person, der også var forperson i en forening, der blandt andet beskæftigede sig med adfærd på nettet, og der blev i omtalen rettet en kritik heraf. Foreningen og den omtalte forperson klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelserne indeholdt ukorrekt information om foreningen, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at både foreningen og forpersonen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med den kritik, der blev rejst i de påklagede udsendelser.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-13374

Ikke kritik for omtale af afgørelse fra Ankestyrelsen

TV MIDTVEST bragte i november 2025 en artikel, der omtalte, at Ankestyrelsen havde hjemvist en kommunes afgørelse i en sag om blandt andet hjemmetræning til et barn med cerebral parese på grund af alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Det fremgik af artiklen, at Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningen med, at kommunen ikke havde inddraget barnet ved samtale eller indirekte kontakt for at sikre, at barnets holdninger og synspunkter blev inddraget i den samlede vurdering af sagen, ligesom det fremgik, at TV MIDTVEST havde forsøgt at få et interview med børne- og familiechefen i den omtalte kommune, men at han ikke ønskede at udtale sig med den begrundelse, at kommunen ikke udtaler sig i konkrete borgersager. Der indgik i artiklen et skriftligt svar fra kommunen. Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens oplysninger ikke var efterprøvet i tilstrækkeligt omfang, og at det ikke var præciseret i artiklen, hvori den alvorlige fejl i sagsbehandlingen bestod. Han klagede endvidere over, at omtalen af, at han ikke ønskede at udtale sig, var misvisende, idet han ikke havde udtalt dette til TV MIDTVEST. Pressenævnet fandt, at det fremgik klart af artiklen, hvilken alvorlig mangel Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningsafgørelsen med, og at mediet ved at forelægge Ankestyrelsens afgørelse for kommunens børne- og familiechef i tilstrækkeligt omfang havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediet for den konkrete redigering af artiklens afsnit om børne- og familiechefen.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-06244

Se og Hør får ikke kritik for ikke at forelægge rådgivers vurdering

Se og Hør omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag. I artiklen var omtalt en kommunikationsrådgivers vurdering af sagen. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for hende. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-06228

Ekstra Bladet får ikke kritik for ikke at forelægge generelle udtalelser

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, der omtalte, at en journalist var blevet sigtet for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen var bragt en udtalelse fra en psykolog, der udtalte sig om stalking. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra psykologen og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som generelle udtalelser og ikke som en kommentar til den konkrete sag.

Sagsnummer: 2025-09936

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en voldsepisode omkring en minigolfbane. Sammen med omtalen var bragt et billede af en nabo til minigolfbanen, der ikke var en del af den omtalte voldsepisode. Af overskriften fremgik det, at en kvinde var sigtet for vold. Naboen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt i en misvisende sammenhæng. Pressenævnet fandt, at det var tydeligt for læserne, at det var en kvinde og ikke manden på det bragte billede, der var sigtet i sagen, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09736

TV2 Øst får kritik for manglende forelæggelse

TV2 Øst bragte i august 2025 omtale af en konflikt omkring en minigolfbane. En af de omtalte personer klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet forelagt for ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV2 Øst for at omtale sagen, men fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger, der burde have været forelagt, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2025-09763

Netavisen.nu får kritik for manglende forelæggelse

Netavisen.nu bragte i august 2025 en artikel med omtale af, at en mand var blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med en nabokonflikt omkring en minigolfbane. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over, at Netavisen.nu ikke havde forelagt beskyldningerne for ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede mediet for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2025-09464

TV 2 får ikke kritik for omtale af plagiathistorie

I august 2025 bragte TV 2 en video på TV 2 Echos TikTok-profil med omtale af en plagiathistorie, hvor en dansk kunstner havde anklaget to internationale kunstnere for at have plagieret hans sang. Det fremgik af videoen, at TV 2 havde fået tilsendt en video fra den danske kunstner, som var optaget i 2020, men to it-virksomheder konkluderede efter en undersøgelse, at der var blevet ændret i videoens metadata, og at oprettelsesdatoen var blevet manipuleret. Den danske kunstner klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt it-virksomhedernes rapporter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 forud for offentliggørelsen i tilstrækkeligt omfang havde gjort kunstneren bekendt med indholdet af rapporterne, og at hans svar på rapporternes konklusioner fremgik af videoen.

Sagsnummer: 2025-08562

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2025-09799

B.T. får ikke kritik for svarfrist

I en artikel bragt i juli 2025 omtalte B.T., at en person havde fået udsat sit hus for hærværk kort efter, at Researchkollektivet Redox offentliggjorde hans adresse i en artikel med omtale af en forestående folkefest for højrefløjen på hans adresse. Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelsen havde en karakter, som det for Researchkollektivet Redox burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, at henvendelsen fra B.T. blev sendt til Researchkollektivet Redox’ officielle kontaktmail i dagtimerne på en hverdag, og at henvendelsen henstod ubesvaret på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, som skete ca. fem timer efter den fastsatte deadline.

Sagsnummer: 2025-12294

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel bragt i 2018, som omhandlede personens oplevelser med at arbejde som dj og model. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-09256

Ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel fra 2021

En person klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist at slette en artikel bragt i 2021, som omhandlede personens (nu tidligere) virksomhed med produktion af kager til børn. Af artiklen fremgik det blandt andet, at personen havde været nødt til at stoppe jobbet som kok, da det havde medført vanskeligheder med knæet, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år. Det var på denne baggrund, at hun i sin tid havde stiftet den i artiklen omtalte virksomhed. Personen klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist hendes anmodning om sletning mv. med henvisning til, at artiklen indeholdt helbredsoplysninger, som ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at have afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klageren, der selv havde kontaktet Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold. Nævnet lagde også vægt på, at artiklen også indeholdt erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en vis offentlig interesse.

Sagsnummer: 2025-09949

Ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2022 om straffedom

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere en artikel fra 2022 med omtale af hans straffedom, hvor klager var blevet idømt en ubetinget fængselsstraf på et år for at have blufærdighedskrænket flere piger og for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn på nettet. Nævnet fandt henset til sagens karakter og alvor ikke grundlag for at udtale kritik af Århus Stiftstidende, uanset at artiklen indeholdt personoplysninger af følsom karakter.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-06029

Kritik af Kontrast for ikke at udvise hensyn til offer

Kontrast bragte i to artikler i april 2025 omtale af en straffesag, hvor en person var blevet dømt for blandt andet voldtægt og udvist af Danmark. I artiklerne blev der rettet en række beskyldninger mod den tidligere partner til den dømte. Begge var anonymiserede i omtalen. Begge de omtalte var benævnt ved pseudonym. Den omtalte tidligere partner klagede til Pressenævnet over, at Kontrast ikke havde udvist hensyn til hende som forurettet i den omtalte straffesag, og at artiklerne indeholdt grove beskyldninger, hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet kritiserede Kontrast for ikke at have udvist størst muligt hensyn til klager og for uden forelæggelse at bringe omtalen med krænkende beskyldninger uden et tilstrækkeligt faktuelt grundlag.