Kendelser

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-08130

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma

Fyens Stiftstidende omtalte i en artikel i juni 2025 et cateringsfirmas manglende levering af mad til et bryllup. En af personerne bag cateringfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad eller i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort klageren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidendes henvendelse havde en karakter, som det for klageren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at klageren måtte være vidende om, at mediet havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

Sagsnummer: 2025-06397

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma

Fyens Stiftstidende bragte i maj 2025 tre artikler med kritisk omtale af et cateringsfirma. Personerne bag cateringsfirmaet klagede til Pressenævnet over, at artiklerne blandt andet indeholder ukorrekt og krænkende information, som de ikke i tilstrækkelig grad var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende og lagde i den forbindelse vægt på, at der var dækning for omtalen, og at Fyens Stiftstidende i tilstrækkelig grad havde forelagt artiklernes oplysninger for dem.

Sagsnummer: 2025-08110

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise at afindeksere artikel

Horsens Folkeblad bragte i juni 2021 en artikel med omtale af overtagelsen af en café. Den tidligere caféejer klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at afindeksere artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklen ikke indeholdt følsomme eller private oplysninger, der var særligt belastende for caféejeren.

Sagsnummer: 2025-07590

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at bringe billede

Fyens Stiftstidende bragte i juni 2025 en artikel med omtale af en restauratør, der var udsat for afpresning og hærværk. I den forbindelse bragte Fyens Stiftstidende et sløret billede af to mænd, der stod uden for restauratørens restaurant. De to mænd klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad havde sløret billedet. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde foretaget en tilstrækkelig anonymisering, idet mændene ikke var nævnt ved navn, og deres ansigter var sløret, således at de ikke fremstod identificerbare for en bredere kreds.

Sagsnummer: 2025-06781

Din Avis Randers får kritik for omtale af politianmeldelse

Din Avis Randers bragte i april 2025 en artikel med omtale af politianmeldelser mod en energikoncerns nuværende og tidligere bestyrelse og direktører for bedrageri mod fjernvarmeforbrugere i Randers. I artiklen havde Din Avis Randers bragt navnene på de politianmeldte personer. En af de politianmeldte personer klagede til Pressenævnet over, at Din Avis Randers havde bragt hans navn i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen mod ham. Pressenævnet kritiserede Din Avis Randers for omtalen af politianmeldelsen, som på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Sagsnummer: 2026-02231

Klage over HLTV.org afvist som åbenbart grundløs

En person klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet oplysninger om ham fra en spillerprofil på hjemmesiden. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, idet nævnet efter fast praksis i lignende sager har fundet, at de af HLTV.org bragte oplysninger om tidligere spillere hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom disse oplysninger ikke kunne siges at vedrøre de tidligere spilleres rent private forhold.

Sagsnummer: 2025-03528

Ikke kritik for omtale af Sønderborg Kommunes håndtering af anbringelsessag

RADIO IIII bragte i marts 2025 en artikel og to podcastudsendelser om Sønderborg Kommunes håndtering af en anbringelsessag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalerne indeholdt ukorrekte oplysninger, herunder at kommunen uberettiget havde givet oplysninger til RADIO IIII. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt RADIO IIII i udsendelserne havde oplyst, at mediet havde fået adgang til oplysningerne ved brug af fuldmagt fra forældrene i anbringelsessagen, men fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2025-02729

Der Nordschleswiger får ikke kritik for omtale af APV-undersøgelse

Der Nordschleswiger bragte i februar sidste år en artikel, som omhandlede resultaterne af en APV-undersøgelse på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet ikke havde forelagt kritikken, og at artiklen ikke var deklareret tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at det fremstod tilstrækkelig klart af teksten og artiklens karakter, at det – som led i en analyse – var mediets subjektive vurderinger, der kom til udtryk i artiklen, og at mediet derfor ikke havde tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge artiklen for uddannelsesinstitutionen, før artiklen blev bragt. Pressenævnet lagde i den sammenhæng vægt på, at der var tale om en analyse af offentligt tilgængelige oplysninger, og at præmisserne for analysen var lagt åbent frem for læseren.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-05456

Klage over Berlingskes handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde undladt at publicere en artikel, som omhandlede personens oplevelser med grænseoverskridende adfærd i flere brancher, efter at avisens journalist havde forelagt artiklen for de implicerede parter. Klager gjorde i den forbindelse gældende, at Berlingske havde lovet klager, at artiklen ville blive publiceret uanset, hvad de implicerede parter ville svare. Klager henviste i den forbindelse til, at klager aldrig ville have tilladt Berlingske at henvende sig til de pågældende kritiserede parter, hvis klager havde vidst, at der på nogen måde var tvivl om, hvorvidt artiklen ville blive offentliggjort. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske – uanset hvad forelæggelsen måtte resultere i – havde forpligtet sig til at bringe artiklen. Da der ikke var sket offentliggørelse, og da Berlingske havde handlet inden for mediets redigeringsret, afviste nævnet sagen som åbenbart grundløs.

Sagsnummer: 2025-02726

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev. Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

Sagsnummer: 2025-02727

JydskeVestkysten får ikke kritik for forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i februar 2025 forholdene på en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede over, at mediet ikke havde forelagt kritikken tilstrækkeligt, idet det ikke var præciseret, at der – ud over at blive rejst kritik af direktionen – også ville blive rejst kritik af bestyrelsen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde tilbudt uddannelsesinstitutionen at få fremsendt artiklen inden offentliggørelsen, og at uddannelsessituationen ved sine svar i den konkrete situation havde accepteret, at kritikken ville blive bragt uden yderligere kommentarer fra deres side.

Sagsnummer: 2025-06267

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat

PROSAbladet bragte i april 2025 en artikel med kritisk omtale af en virksomheds arbejdsmiljø. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, som virksomheden ikke var blevet forelagt og dermed ikke havde fået mulighed for at kommentere, og at mediet havde bragt et citat ude af kontekst. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at virksomheden burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare denne i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet fandt endvidere, at der ved PROSAbladets redigering var sket en forvanskning af citatet. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-06715

Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Helsingør Dagblad en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en betinget fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger, og at han var identificerbar i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Helsingør Dagblad havde fjernet den ukorrekte oplysning, og at angivelsen af oplysningerne i artiklen vanskeligt kunne tjene til identificering af personen.

Sagsnummer: 2026-00989

Afvisning af klage over DR på grund af fristoverskridelse og manglende retlig interesse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” og i november 2025 en artikel med udtalelser fra danske eksperter, der vurderede muligheden for et fremtidigt angreb fra Rusland mod et Nato-land. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholdt misvisende oplysninger, og at artiklen gjorde brug af en kilde som uvildig ekspert uden at deklarere, at han var ”lobbyist for våbenindustrien”. Klagen over udsendelsen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen, og idet DR ikke kunne anses for at have givet afkald på klagefristen i deres korrespondance med klager, blev denne del af klagen til Pressenævnet afvist uden nærmere behandling. For så vidt angår klagen over artiklen blev denne klage også afvist, idet klager ikke var omtalt i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-05037

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en forsideomtale af en podcastudsendelse og en artikel om en navngiven persons kriminelle fortid og hans rolle i forbindelse med en film. Forsideomtalen og artiklen indeholdt et pressebillede af de medvirkende fra filmen. En af de afbildede personer har klaget til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet har bragt billedet i en krænkende sammenhæng uden hendes samtykke. Henset til omtalens karakter fandt nævnet, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved uden samtykke at have bragt billedet uden at sløre klager, der ikke var genstand for omtalen.

Sagsnummer: 2025-07053

Kritik for at bringe billede af badende kvinde uden udtrykkeligt samtykke

Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.