Kendelser

Sagsnummer: 2025-07748

Ikke kritik af Sjællandske Nyheder for omtale af nabokonflikt i liveblog

Sjællandske Nyheder omtalte i en liveblog i april 2025 åbningen af en minigolfbane. Minigolfbanen havde løbende været genstand for omtale på grund af en verserende nabokonflikt, og mediet dækkede ved omtalen blandt andet naboens reaktion på åbningen. Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediet ikke havde forelagt oplysningerne i livebloggen for ham. Nævnet fandt, at omtalen ikke indeholdt oplysninger af en sådan karakter, at der var tale om oplysninger, der skulle forelægges. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07280

Ikke kritik for at omtale kildes fulde navn

KøbenhavnLIV bragte i foråret 2025 en artikel, som omhandlede en persons oplevelser i forbindelse med at have modtaget en parkeringsbøde. Personen, der var omtalt ved sit fulde navn og med billede, klagede over, at KøbenhavnLIV havde bragt hans fulde navn uden hans samtykke. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klager selv, der frivilligt medvirkede i artiklen herunder også med et billede af ham selv, som han havde fremsendt til mediets journalist til brug for offentliggørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen af hans navn i sammenhæng med artiklens emne ikke kunne betragtes som værende krænkende eller skadelig for ham, og at KøbenhavnLIV ikke på baggrund af korrespondancen med klager havde haft grund til at betvivle, at klager ønskede at optræde med sit fulde navn.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-08191

TV 2 får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks markedsføring

TV 2 bragte i maj 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks markedsføring på sociale medier. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over artiklernes vinkling. Nævnet fandt, at omtalerne lå inden for TV 2s redigeringsret og lagde i forhold til den første artikel blandt andet vægt på, at TV 2 havde efterprøvet ekspertkildernes udtalelser ved forelæggelse for skønhedsklinikken, og at klinikkens afvisning og svar var gengivet i artiklen. I forhold til den anden artikel fandt nævnet, at ekspertkildernes udtalelser var udtryk for deres generelle og faglige vurderinger, og at udtalelserne ikke havde karakter af beskyldninger rettet mod klinikken, som kunne anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for skønhedsklinikken. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af TV 2.

Sagsnummer: 2025-05531

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

Sagsnummer: 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf. I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2025-05523

Ikke kritik af B.T. for omtale af skønhedsklinik

B.T. bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter. Omtalen var i overvejende grad baseret på udtalelser fra anonyme kilder. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over, at B.T.s beskrivelse af fillersprøjter var ukorrekt og gav et misvisende indtryk af, at klinikken genbrugte sprøjter og filler, der var anvendt på en anden patient. Skønhedsklinikken klagede desuden over B.T.s brug af anonyme kilder. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. med henvisning til, at klinikkens afvisning af kritikken var gengivet i artiklen, at B.T. i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund og ved mediets forelæggelse havde kontrolleret rigtigheden af kildernes udtalelser.

Sagsnummer: 2025-06106

Fyens Stiftstidende får kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for seksuelt overgreb mod sin steddatter. I artiklen havde Fyens Stiftstidende gengivet detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet. Den omtalte steddatter klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist hensyn til hende som offeret i den omtalte straffesag. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at medier bør overveje særlig varsomhed ved ordvalget i omtale af straffesager om seksuelle overgreb mod børn. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-11431, 2024-11649 og 2024-11656

Medier får ikke kritik for citathistorie om botilbud

Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet. Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-03949

Ikke kritik af Politiken for omtale af Grønlandsk podcast

Politiken omtalte i to artikler i februar 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var. I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat. Den omtalte podcastvært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Politiken havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig samt indhente en kommentar fra hendes arbejdsplads. Pressenævnet fandt, at omtalen ikke udgjorde en krænkelse af den omtaltes privatliv, og at der i øvrigt ikke var anledning til at kritisere mediets handlemåde, herunder at mediet havde kontaktet pågældendes arbejdsplads.

Sagsnummer: 2025-03941

TjekDet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at forelægge

TjekDet omtalte i marts 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var. I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat. Den omtalte podcast-vært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, og at TjekDet havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig. Pressenævnet fandt, at TjekDet havde dokumenteret, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den omtalte og efterprøve de beskyldninger, der blev fremsat i artiklen, og at omtalen havde samfundsmæssig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2025-04578

Ikke kritik af Fiskeri Tidende for omtale af interview

Fiskeri Tidende bragte i april 2025 en artikel, der beskyldte en fiskeriforening for at overdrive foreningens størrelse. Omtalen tog udgangspunkt i nogle udtalelser, foreningen var fremkommet med under et radiointerview. Foreningen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen miskrediterede foreningen, da der bestod et konkurrenceforhold mellem foreningen og de interesser, som Fiskeri Tidende varetager. Pressenævnet fandt, at Fiskeri Tidende ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at der var dækning for omtalen, og at det var tydeligt for læseren, hvilke interesser Fiskeri Tidende varetager, samt at foreningens synspunkter var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-06166

Ikke kritik af B.T. for omtale af politikers indkøb

B.T. omtalte i maj 2025, at en politiker havde foretaget køb for partipenge. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen var ukorrekt og henviste til, at han ikke havde købt ting for partipenge, men at der derimod var tale om private udlæg, der blev refunderet af partiet. Pressenævnet fandt, at det i omtalen fremstod tydeligt for læseren, at der var tale om partiets refusion af private udlæg, og fandt derfor ikke formuleringen kritisabel.

Sagsnummer: 2025-14634

Nævnsmedlem er ikke inhabil

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Frihedsbrevet i en sag, hvor Dansk Palæstinensisk Venskabsforening havde klaget over en artikel med omtale af et debatmøde, hvor foreningens formand havde holdt et oplæg. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med den begrundelse, at ét af Pressenævnets medlemmer efter foreningens opfattelse var inhabil i sagens behandling. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da nævnsmedlemmet ikke repræsenterede et massemedie, som var part i den pågældende sag, og da der ikke var en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem nævnsmedlemmet og foreningen, at det kunne medføre inhabilitet.