Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.

Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Fyens Stiftstidende bragte i september 2023 en artikel om en familie, der havde lejet en feriebolig gennem et udlejningsbureau. I artiklen rettede familien en kritik mod blandt andet den rengøringsmæssige stand, som de havde modtaget ferieboligen i. Avisen havde forelagt beskyldningerne for udlejningsbureauet, som var kommet til orde i artiklen. Ejerne af den omtalte feriebolig klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, de som ejere ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at kritikken i det væsentlige rettede sig mod udlejningsbureauets håndtering af udlejningsopgaven og fandt ikke anledning til at kritisere mediet for manglende forelæggelse.

Børsen bragte i perioden fra maj til juli 2023 en artikelserie med kritisk omtale af seks ejerpartnere i et revisionsselskab, som havde ydet finansiering til selskaber i en ejendomskoncern. Det fremgik af omtalen, at to tidligere dømte ejendomsspekulanter, som havde foretaget navneændring, spillede en central rolle i ejendomskoncernen. I artikelserien var indsat grafiske illustrationer af blandt andet de omtalte ejerpartnere. Ejerpartnerne, deres selskaber og revisionsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at Børsens illustrationer antydede, at ejerpartnerne var i ledtog med tidligere dømte kriminelle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at illustrationerne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, at klagerne blev forelagt kritikken, og at deres synspunkter var gengivet i artiklerne.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med omtale af en families klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt. Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Vejle Amts Folkeblads sammenfatning af familiens klage, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I oktober 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad i en artikel og i et Facebook-opslag en tiltale mod en navngiven person. Vejle Amts Folkeblad opdaterede løbende artiklens overskrift og brødtekst. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var kommet til orde i forbindelse med omtalen, og at artiklens oprindelige overskrift ikke blev opdateret i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltalte var kommet til orde i artiklen gennem sin advokat, og at artiklens oprindelige overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.

I oktober 2023 bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel med oplysninger fra Sydøstjyllands politi om en familie. Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgik, hvor oplysningerne stammede fra, og at klageren var både forelagt disse og kommet til orde i artiklen.

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober 2023 en lederartikel om en familie, hvorfra et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt, når det fremgik af lederartiklens overskrift, at familien havde fremsat usandheder og bedraget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriftens formulering klart fremstod som chefredaktørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift i en sag, hvor tre klagere havde klaget over blandt andet, at mediets handlemåde var i strid med god presseskik. Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, at nævnet ikke havde taget stilling til klagepunktet. Pressenævnet fandt, at klagerne ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt. Vurderingsstyrelsen klagede til Pressenævnet over, at styrelsen ikke var blevet forelagt kritikken fra eksperterne, da DR alene havde forelagt et enkelt citat fra den ene ekspert. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af DR for utilstrækkelig forlæggelse. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af DR.

Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

Ingeniøren bragte i foråret 2023 en række artikler, herunder en lederartikel, om forløbet med tilrettelæggelsen af en tredjepartsgranskning af miljøundersøgelsen af Lynetteholms propeffekt. I omtalen gengav Ingeniøren blandt andet en politikers kritiske udtalelse om By & Havns beregninger, som blev fremsat på et samråd, og en ekspertkildes kritiske udtalelse om By & Havns håndtering af forberedelsen af tredjepartsgranskningen. I lederartiklen fremgik blandt andet en beskyldning mod By & Havn om en ”øget mistanke” om uberettigede dispositioner, og at der var tale om en ”præfabrikeret undersøgelse”. By & Havn klagede til Pressenævnet blandt andet over, at By & Havn ikke blev forelagt en række udtalelser i artiklerne, og at der i lederartiklen blev fremsat alvorlige beskyldninger, som ikke blev forelagt By & Havn. Pressenævnet kritiserede Ingeniøren for manglende forelæggelse af en af eksperternes udtalelser og for udsagnene i lederartiklen, som kunne efterlade læseren med et indtryk af, at By & Havn havde foretaget uberettigede dispositioner, uden at der foreligger et faktisk grundlag herfor. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.