En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

Tre personer, som alle oplyste ikke længere at være aktive CS:GO-spillere, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist deres anmodninger om at få billeder af dem slettet fra deres spillerprofiler på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personernes anmodninger blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at de påklagede billeder hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom billederne ikke kunne siges at vedrøre personernes rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette billederne.

Dagbladet Holstebro bragte i maj måned et læserbrev, hvor skribenten sammenlignende en forenings initiativ med metoder anvendt af Gestapo, KGB og Stasi. Foreningen og dennes formand klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro havde valgt at bringe læserbrevet med de voldsomme beskyldninger. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i læserbrevet klart fremstod som skribentens subjektive holdning til foreningens initiativ. Uanset det grove sprogbrug udtalte nævnet derfor ikke kritik af Dagbladet Holstebro for at have bragt læserbrevet, hvor der er videre rammer for frisprog.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

B.T. bragte i februar 2019 en artikel med et interview af en person, som har fravalgt MFR-vaccinen til sine børn. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en række fordrejende udsagn, som virkede agtelsesforringende og ærekrænkende for hans person. Personen klagede desuden over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at personens holdning til MFR-vaccinen ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at personen og B.T. på forhånd havde aftalt, at personens skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen.

BT omtalte i artikler bragt i november 2018 en sigtelse for medvirken til frihedsberøvelse. Den sigtede person, som i en anden sag er sigtet for hæleri, klagede til Pressenævnet over omtalen samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen. Nævnet lagde vægt på, at omtalen har en vis almen interesse i forbindelse med sagen om hæleri. Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og udtalte på den baggrund kritik af BT for manglende forelæggelse.

En motorcykelklub klagede til Pressenævnet over BTs omtale i november 2018 af salg af narkotika i Telia Parken organiseret af personer med tilknytning til klubben. Motorcykelklubben klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger på baggrund af anonyme kilder, og at BT ikke havde indhentet motorcykelklubbens kommentarer inden offentliggørelsen. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af BTs brug af anonyme kilder og af den manglende forelæggelse. Nævnet lagde vægt på, at de anonyme kilders oplysninger var efterprøvet, at oplysningerne angår en bandegruppering, hvis medlemmer og tilknyttede i en lang række tilfælde er dømt for narkotikakriminalitet, at oplysningerne ikke angår enkeltpersoner, og at BT efter henvendelse fra motorcykelklubbens advokat skrev en artikel med en anonym talsmands kommentarer til oplysningerne.

En person klagede over et debatindlæg i Berlingske. Pressenævnets formand afviste klagen, fordi personen ikke var omtalt eller afbildet i debatindlægget og derfor ikke var klageberettiget. Personen havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt et læserbrev fra personen vedrørende debatindlægget. Pressenævnets formand afviste denne del af klagen som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede over en artikel om baggrunden for en forhenværende direktør for ATP’s opsigelse. Personen mener, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Pressenævnet afviste at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

En person klagede over artiklen ”De politisk korrekte virker ikke interesserede i at finde ud af, hvorfor 16-årige albanske Servet Abdija blev myrdet” bragt på hjemmesiden denkorteavis.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven, hører siden imidlertid ikke under nævnets område. Pressenævnet behandler derfor ikke klagen.

Pressenævnet har nu offentliggjort sin årsberetning for 2016. Nævnet modtog i 2016 156 klager. Det er på niveau med antallet af klager i 2014 og 2015. I 108 sager vurderede nævnet indholdet af klagen. I en tredjedel af sagerne gav nævnet klageren ret i et eller flere klagepunkter. Det er på niveau med 2015. Derimod er antallet af hævede sager stigende.