I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs samt den videre drift af koncernen, hvori selskabet var moderselskab. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at … Læs Mere
I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere en række skadelige oplysninger. Nævnet fandt, at Ingeniørens forelæggelse ikke indeholdt alle de omtalte skadelige beskyldninger og fandt, at forelæggelsen var utilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor kritik.
En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette og anonymisere en artikel bragt i 2012 vedrørende personens tidligere straffedom, hvor han blev idømt en fængselsstraf for narkohandel, besiddelse af våben, børnepornografi og for at have et seksuelt forhold med en mindreårig. Nævnet (flertallet) fandt – som følge af sagens karakter og alvor – ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for at afvise personens anmodning om sletning eller anonymisering. Et mindretal fandt det rimeligt at hindre tilgængeligheden ved anonymisering af personen, idet personen efter det oplyste ikke efterfølgende havde begået ny kriminalitet, sammenholdt med, at det var over 13 år siden, der faldt dom i sagen.
Ekstra Bladet bragte i maj 2025 en artikel og en podcastepisode, der blandt andet omtalte, at en person var blevet tilkendt en erstatning for de skader, han havde pådraget sig i forbindelse med, at han var blevet stoppet på knallert af en færdselsbetjent. Den pågældende betjent var omtalt ved navn, og omtalen indeholdt henvisninger til tidligere omtale bragt af Ekstra Bladet. Den omtalte tidligere færdselsbetjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt og krænkende information. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt færdselsbetjenten ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt færdselsbetjentens navn. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.
Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.
Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet. Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.
I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.
Jyllands-Posten omtalte i januar måned en restaurant. Restauranten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at anmeldelsen havde brugt ordet ”haram” i en forkert sammenhæng og at brugen af ordet ”haram” var fordomsfuldt og havde en skadevoldende hensigt. Pressenævnet fandt, at anmelderens kommentarer til det udvalg af mad på den omtalte restaurant samt overvejelserne om, hvorvidt udvalget af mad er klimavenligt, ligger inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte ikke kritik.
Fredericia Dagblad bragte i maj 2024 en artikel, hvori et elselskab blev beskyldt for at anvende forskellige kritisable forretningsmetoder. Elselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige oplysninger samt en række beskyldninger, der var skadelige for selskabets omdømme, og som selskabet ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt grundlag for at udtale kritik for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklens kritiske stillingtagen til selskabets forretningsmetoder ikke fremgik af mediets mail til elselskabet forud for publiceringen af artiklen, herunder at mediets mail ikke indeholdt en svarfrist.
Højeste antal klagesager afgjort af Pressenævnet
I artikler bragt i juni 2024 omtalte ITWatch og KapitalWatch, at en virksomhed havde fået et kapitalindskud. Det fremgik også af artiklerne, at virksomheden havde ændret navn på grund af en navnestrid med et andet selskab, og det tidligere selskabsnavn fremgik i den forbindelse af omtalen i artiklerne. Direktøren for selskabet, som den omtalte virksomhed havde navnestrid med, klagede til Pressenævnet over, at ITWatch og KapitalWatch havde afvist hendes anmodning om berigtigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen om det tidligere selskabsnavn havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik af artiklerne, at navneskiftet var et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.
I en artikel bragt i maj 2024 omtalte Jyllands-Posten, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Jyllands-Posten havde inden offentliggørelsen af artiklen forgæves forsøgt at forelægge kritikpunkterne for ejeren af selskabet via selskabets mail. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid forsøgte at gøre ejeren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Jyllands-Posten måtte have haft en berettiget forventning om, at mediets henvendelse var nået frem til selskabet, herunder ejeren.
Berlingske bragte i februar og marts 2024 kritisk omtale af nedskrivningen af værdien af et selskab. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt selskabet i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som Berlingskes sammenfattende vurderinger på baggrund af selskabets udtalelser og regnskabsmateriale, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere artiklernes indhold, og at Berlingske havde gengivet selskabets citater i artiklerne.
En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.
Politiken.dk bragte i november 2023 en artikel med kritisk omtale af Rudolf Steiner og Steiner-ideologien. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen virker krænkende over for Rudolf Steiner og nuværende Steiner-institutioner, da Rudolf Steiner blandt andet omtales som racistisk og kritiseres for sit syn på videnskab. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.
I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.
En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte
ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
Tre personer, som alle oplyste ikke længere at være aktive CS:GO-spillere, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist deres anmodninger om at få billeder af dem slettet fra deres spillerprofiler på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personernes anmodninger blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at de påklagede billeder hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom billederne ikke kunne siges at vedrøre personernes rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette billederne.