I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR har udelukket hans adgang til at debattere på DRs platforme. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive brugerkommentarer, hører som udgangspunkt ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.

NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens øvrige sager. Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, og at NORDJYSKE burde berigtige dette. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, men som ikke havde dækning i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik, da mediet blev bekendt med de ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte derfor kritik.

I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag. Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen. Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig. Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn fra en spillerprofil og artikler på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn og oplysningerne om ham hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom navnet og oplysningerne om ham ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet og oplysningerne om ham.

Sjællandske Medier omtalte i to artikler i oktober 2023 en nabokonflikt. Mediet havde tidligere omtalt konflikten og i den forbindelse bragt et billede af klager fra en demonstration, som han havde afholdt. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt billedet igen i forbindelse med omtalen. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af billedet i sammenhængen med omtalen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

Frihedsbrevet omtalte i oktober 2023, at en forfatter og hans forlag undrede sig over ligheder mellem hans værk og et andet. Forfatteren af det andet værk klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang var forelagt hende, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger, der kunne anses for skadelige for klageren, men at hun i tilstrækkeligt omfang var gjort bekendt med kritikpunkterne, ligesom hun havde fået mulighed for at komme til orde. Nævnet fandt endvidere, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildernes troværdighed og udtalte ikke kritik.

Ritzau bragte i november 2023 en artikel med omtale af praktiserende lægers udskrivning af lægemidlet Ozempic. I artiklerne udtalte blandt andet to ekspertkilder sig herom, og den ene ekspertkilde klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt den anden ekspertkildes udtalelser. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Ritzau og lagde blandt andet vægt på, at klagers udtalelse ikke fremstod forvansket, og at den anden ekspertkildes udtalelse ikke indeholdt oplysninger, der var krænkende, skadelige eller kunne virke agtelsesforringende for klager.

B.T. og Berlingske bragte i april måned artikler med omtale af blandt andet en politikers tilstedeværelse i forbindelse med et overfald på en anden politiker. En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. og Berlingske ikke havde krediteret ham som kilde til artiklernes historie. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklerne, ligesom han ikke havde dokumenteret, at han var kilde til historien. Klageren havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i februar måned et radioindslag med omtale af blandt andet en sag mellem på den ene side et australsk mineselskab og på den anden side Danmark og Grønland om et erstatningskrav på knap 80 millioner. Miljøorganisationen NOAH klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var efterprøvet. NOAH eller organisationens medlemmer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

I juli måned omtalte Århus Stiftstidende en sag om et byggeri, der havde stået ufærdigt i flere år. Ejeren af ejendommen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og udtalelser fra en tidligere samarbejdspartner, som han ikke var blevet forelagt, samt at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at avisen i den konkrete situation ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde vægt på, at det for læseren fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klager og den tidligere samarbejdspartner var parter i en verserende voldgiftssag, og at begge parters synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet fandt videre, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildens troværdighed og udtalte ikke kritik.