Sagsnummer: 14-70-00624

13-årig havde ret til at udtale sig

26-06-2014

TV 2 bragte flere indslag med et 13-årigt adoptivbarn. Grunden var en retssag i Etiopien om muligheden for at ophæve adoptionen. Adoptivforældrene har klaget. Pressenævnet kritiserer ikke TV 2 for at undlade at indhente tilladelse fra adoptivforældrene til, at pigen kunne udtale sig.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
[Adoptivmoderen] og [Adoptivfaderen] har anført, at det alene var Næstved Kommunes vurdering, at plejefamilien ikke var det rigtige anbringelsessted for [Adoptivdatteren]. Denne vurdering har ikke noget med forholdet til dem at gøre. TV 2 har i modsætning hertil anført, at samtaler med Næstved Kommune og plejefamilien ligger til grund for udsagnet ”da forholdet mellem plejeforældre og adoptivforældre gik skævt, så skete det her [efterfulgt af optagelser af fjernelsen fra plejeforældrene]”. Pressenævnet har ikke dokumentation for årsagen til fjernelsen fra plejefamilien og kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt kommunen har lagt vægt på adoptiv- og plejefamiliens indbyrdes forhold. Det klagepunkt behandles derfor ikke.

 

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkterne B.1 og B.5.
Udgangspunktet er, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaverne at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Dette kan dog fraviges i tilfælde, hvor der er tale om større børn eller unge, som har en interessekonflikt med forældremyndighedsindehaveren i forhold til det emne, mediet ønsker at belyse. I sådanne situationer vil det kunne forekomme, at den mindreåriges ret til at ytre sig må veje tungere end kravet om forældremyndighedsindehaverens accept. Noget sådant stiller imidlertid skærpede krav til mediets behandling af den unge, over for hvem der skal udvises størst muligt hensyn, idet mediet må tage højde for, at den mindreårige ikke i alle tilfælde kan ventes at være klar over virkningerne af sin offentlige fremtræden.
Pressenævnet finder, at forholdene for adoptivbørn har almen interesse, og at det var berettiget at omtale [Adoptivdatteren]s sag. Nævnet finder videre, at [Adoptivdatteren]s ytringsfrihed i det konkrete tilfælde må veje tungere end kravet om at indhente samtykke fra [Adoptivmoderen] og [Adoptivfaderen], der efter det oplyste har forældremyndigheden. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Adoptivmoderen] og [Adoptivfaderen] ifølge TV 2s oplysninger ikke har talt med [Adoptivdatteren] i tre år, og at [Adoptivdatteren] ifølge Det Centrale Personregister er 13 år gammel og i indslagene fremstår bevidst om sine udtalelser og gerne vil udtale sig til tv. Hertil kommer, at hun i 2012 udtalte sig til Politiken vedrørende sin adoption.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at have indhentet tilladelse fra [Adoptivmoderen] og [Adoptivfaderen] eller for ikke at have sløret hende.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 14-70-00624.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: