Sagsnummer: 14-70-00722

Advokat fik mulighed for at udtale sig

18-12-2014

Børsen skrev ”Skat tørret for 256 mio. af ukrainsk selskab” og flere lignende. En advokat blev kritiseret og fik forelagt oplysningerne, men sagde han ikke kunne udtale sig på grund af tavshedspligt. Pressenævnet finder, at han havde muligheden for at udtale sig og kritiserer ikke Børsen.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om der i den foreliggende sag er begået skattesvig og/eller hvidvaskning af penge.

 

Forelæggelse
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

 

Det er ubestridt, at Børsen ved telefonisk henvendelse til [Klager] den 24. oktober 2014 har forelagt ham spørgsmål om sagen, og at Børsen senere samme dag fremsendte samme spørgsmål til ham pr. mail.
Det forhold, at [Klager] den 24. oktober 2014 ikke var i besiddelse af Kammeradvokatens redegørelse af 23. oktober 2014, kan ikke føre til, at oplysningerne ikke kan anses for forelagt. Pressenævnet skal i den forbindelse henvise til, at de faktiske oplysninger i redegørelsen burde være [Klager] bekendt. Det bemærkes endvidere, at de presseetiske regler alene foreskriver, at oplysninger skal forelægges den omtalte, således at han eller hun får rimelig tid til at svare. Det forhold, at [Klager] kan være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Børsen forelagde ham, medfører efter nævnets opfattelse ikke, at det kan lægges til grund, at [Klager] i det hele var afskåret fra at fremsætte kommentarer til de rejste spørgsmål. Da [Klager] således har fået forelagt de oplysninger, der senere blev offentliggjort, og har haft lejlighed til at fremsætte sine kommentarer hertil, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

 

De påklagede udsagn
Det er i sagen ubestridt, at [Klager] har fungeret som selskabsadministrator i [Firma 2], og at selskabet har en udestående skattegæld på 256 mio. kr. til SKAT.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i betragtning af erhvervslivets indflydelse på samfunds- og erhvervsudviklingen er en betydelig interesse i mediedækning, uanset om den ud fra virksomhedernes synsvinkel må anses for negativ omtale. Af samme grund må aktørerne i erhvervslivet i højere grad end almindelige privatpersoner tåle at være underkastet mediernes vurdering. Nævnet finder, at de påklagede udsagn er udtryk for Børsens vurdering af sagens omstændigheder. Børsen har foretaget et redaktionelt valg blandt andet i forhold til at gengive kurator Boris Frederiksens vurderinger og udtalelser, hvilket ikke anses for en tilsidesættelse af de presseetiske regler. Nævnet bemærker, at det i artiklerne tydeligt fremgår, at der ikke vil blive rejst tiltale mod [Klager]. Nævnet finder heller ikke, at det er godtgjort, at oplysninger i artiklen, der indeholder en faktuel beskrivelse af forløbet, ikke er korrekte.
Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik overfor Børsen.
Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Børsen.

 

Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedier over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Da de påklagede formuleringer fremstår som en vurdering af sagsforløbet, og da Børsen ikke i øvrigt ses at have bragt urigtige oplysninger, har [Klager] ikke krav på at få bragt et genmæle.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 14-70-00722.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: