Sagsnummer: 11-70-00129 Sag genoptaget, se genoptagelsessagen nr. 11-70-00173

Delvis kritik af Danmarks Radio for i et kritisk indslag om klagers brystkræftscanning ikke at medtage oplysning om, at klager foreslog en biopsi. Skjult kamera (dissens). Klagefrist.

04-11-2011

Klager – en læge – klagede over indslaget ”Brystkræft” på DR1.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for et medie at offentliggøre en kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles ikke.

Klagens rettidighed
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til Danmarks Radio. Danmarks Radios afgørelse kan senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.
Da klagen vedrører en udsendelse af 14. november 2010, og klager først har klaget til Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør den 26. januar 2011, er klagen som udgangspunkt indgivet til Danmarks Radio efter klagefristens udløb. Pressenævnet bemærker, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør, Danmarks Radios interne klageorgan, normalt ikke har opsættende virkning i forhold til en klage til Pressenævnet.
Danmarks Radio realitetsbehandlede imidlertid [Klager]s klage, og klagen til Pressenævnet er indgivet inden fire uger efter modtagelsen af mediets afgørelse af 23. august 2011, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen.

Realitetsbehandlingen
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

21 Søndags emne – spørgsmålet om hvorvidt undersøgelser for kræft foretages forsvarligt – er af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Det fremgår af såvel Patientforsikringens afgørelse af 28. september 2011 som af Danish Breast Cancer Groups retningslinjer vedrørende diagnose af 1. januar 2006, at [Klager] ved undersøgelsen af [Patient D] i 2008 burde have foranlediget yderligere undersøgelser, heraf tripletesten, der dengang bestod af 1) klinisk undersøgelse, 2) mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt 3) nålebiopsi. Efter det oplyste udførte [Klager] ikke biopsien og foretog i øvrigt ikke videre. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik af udsagnene ”private ultralydsklinikker, der slet ikke følger de mest basale retningslinjer, når de undersøger kvinder for brystkræft” og ”derfor bør man ikke tilbyde kun at lave diagnostik på basis af ultralyd”, da tripletesten i Danish Breast Cancer Groups retningslinjer bestod af tre dele; klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt nålebiopsi.

Pressenævnet finder – som erkendt af Danmarks Radio – at det var misvisende at undlade at oplyse seerne om, at det af [Patient D]s patientjournal fremgik, at [Klager] ved undersøgelsen i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Danmarks Radio var forud for offentliggørelsen i besiddelse af journalen. Under hensyn til den meget alvorlige kritik, der i udsendelsen rettes mod [Klager], finder nævnet, at der påhviler Danmarks Radio en forpligtelse til at udvise særlig omhu i forbindelse med gengivelsen af relevante oplysninger, som mediet er bekendt med. Da Danmarks Radios undladelse af at videregive oplysningen giver et klart misvisende indtryk af [Klager]s dispositioner i forbindelse med undersøgelsen i 2010, udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio.
Pressenævnet finder, at Niels Bengtsons udsagn om, at ”Ingen ved, hvor længe hun har haft den sygdom i sit bryst, som hun har nu. Vi taler sandsynligvis flere år”, og udsagnet om, at det er usandsynligt, at sygdommen er brudt ud efter klagers undersøgelser i august 2010, klart fremstår som hans lægefaglige vurderinger. Nævnet udtaler ikke kritik af Danmarks Radio for at bringe disse.
Pressenævnet finder heller ikke, at den øvrige omtale af patienten [Patient D]s sygdom er forkert. Det nævnes således i udsendelsen, at der var tale om forstadier til kræft.
Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet ved skjult kamera uden, at der foreligger et efterfølgende samtykke fra de berørte. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Nævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse, hvorvidt læger ved kræftdiagnosticering og -behandling følger retningslinjerne på området.

Tre medlemmer udtaler herefter:
Vi finder det ikke godtgjort, at Danmarks Radio ikke kunne indhente den fornødne dokumentation på anden vis end at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera. Vi har lagt vægt på, at Danmarks Radio ikke inden offentliggørelsen har rettet henvendelse til [Klager] med anmodning om at gennemføre undersøgelser til kamera. Vi har endvidere lagt vægt på, at Danmarks Radios kritik af [Klager]s undersøgelsespraksis kunne belyses gennem forklaringer fra patienten [Patient D] og [Patient C] samt ved overlæge Niels Bengtsons lægefaglige vurderinger af [Patient D]s forløb. Vi finder derfor, at offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var unødvendig. Vi udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne.

Ét medlem udtaler:
De pågældende optagelser indhentet med skjult kamera fra [Klager]s undersøgelse af [Patient C] påviser, at klagers undersøgelse af patienten ikke fulgte retningslinjerne på området (han gennemførte således ikke alle undersøgelser i den såkaldte tripletest), men gennemførte således alene en ultralydsmammografi. I den forbindelse bemærkes det, at diagnosticering af kræft generelt må anses for afgørende for, at behandlingen ikke forsinkes. Danmarks Radio anmodede ikke om tilladelse til at optage en af klagers undersøgelser til kamera. Alligevel finder jeg det usandsynligt, at man havde kunnet indhente dokumentationen uden brug af skjult kamera. [Klager] afviste således at deltage i et interview i 21 Søndag. På denne baggrund finder jeg, at det var berettiget, at Danmarks Radio offentliggjorde optagelserne af undersøgelsen, hvor det på grund af patientens følelsesmæssige situation tillige kan være vanskeligt for patienten at gengive hændelsesforløbet præcist.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera.

Da [Klager] var bekendt med Danmarks Radios vinkel på udsendelsen og allige-vel afviste at kommentere Danmarks Radios oplysninger, udtaler nævnet ikke kritik af mediet for ikke at udfolde større anstrengelser for at indhente klagers kommentarer, heller ikke til de skjulte optagelser. Nævnet bemærker dog, at Danmarks Radio burde have sikret sig, at [Klager] også var bekendt med, at mediet havde oplysninger om patienten [Patient C], der fremgik af de skjulte optagelser.
Danmarks Radio berigtigede den 9. og 19. september 2011 på dr.dk det kritiserede forhold vedrørende undladelsen af at oplyse, at [Klager] i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Berigtigelser bør som udgangspunkt finde sted samme sted som det påklagede forhold er offentliggjort. Disse skal have en sådan form, at seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Pressenævnet finder herefter, at seerne af DR1 ikke har haft fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, der alene er bragt på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre et kendelsesresumé.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00129.

Del på sociale medier ved at klikke her: