Sagsnummer: 2010-6-0991

Delvis kritik af Danmarks Radio for ikke at kontrollere, om der var klaget til Statsadvokaten på baggrund af oplysning om en klage over "politiets opførsel". Dissens. Angreb og svar. Berigtigelse. Kildekritik.

02-09-2010

Københavns Politi og en politibetjent klagede over udsendelsen 21 SØNDAG på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie bør kontrollere, at de oplysninger, der gives, er korrekte, og at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1 og A.2.
[Person B] var af den opfattelse og gav udtryk for, at hun uberettiget var blevet retsforfulgt og efterfølgende dømt. Dette forhold gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser om politiet og anklagemyndigheden. Af udsendelsen fremgår, at [Person B] var idømt en bøde på 20.000 kr. for i seks tilfælde at have købt ét gram kokain, og at hun havde valgt ikke at anke dommen. For seerne måtte det således være klart, at hun fortalte sin opfattelse af forløbet.
Uanset det ovenfor anførte finder Pressenævnet, at Danmarks Radio – navnlig henset til [Person B]s og Københavns Politis divergerende forklaringer den 21. februar 2010 – burde have kontrolleret hendes oplysning om, at der var klaget over ”politiets opførsel”. Udtalelsen må forstås således, at der var indgivet klage til statsadvokaten over politiassistenten. Faktisk var der på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse ikke indgivet sådan klage, men dette skete først efterfølgende.
Parterne har afgivet modstridende udtalelser om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at Københavns Politis skriftlige 4-punkts-udtalelse af 21. februar 2010 kl. 16.05 skulle bringes i 21 SØNDAG eller på dr.dk og i givet fald i hvilket omfang. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet det ikke dokumenteret, at der har foreligget en aftale.
Tre medlemmer udtaler:
Da Danmarks Radio – trods kendskab til de divergerende udtalelser – ikke sikrede sig, at der faktisk var indgivet klage til statsadvokaten, finder vi, at Danmarks Radio burde have gjort opmærksom på punkt 4 i politiets skriftlige udtalelse: ”Hvis [Person B] mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, så kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket.” Ved at undlade dette kom hendes beskrivelse af politiets adfærd til at stå alene. Vi udtaler kritik heraf.
Et medlem udtaler:
Uanset Danmarks Radio ikke sikrede sig, at der var indgivet klage til statsadvokaten, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio i den anledning. I den forbindelse lægger jeg vægt på, at der ikke udtrykkeligt oplyses, at der er klaget til statsadvokaten, og at forholdet er mindre fremtrædende i udsendelsen.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet vedrørende dette forhold, og nævnet udtaler sin kritik.
Alle medlemmer udtaler:
Pressenævnet finder, at der ikke er klar almen interesse i at bringe den menige medarbejders, politiassistent [Klager 2]s, navn. Da sammenhængen tillige er krænkende, burde Danmarks Radio have anonymiseret politiassistenten inden offentliggørelse af det tidligere optagede interview. Nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio for den manglende sløring.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.
Et medlem udtaler videre:
Danmarks Radio beklagede i 21 SØNDAG den 21. marts 2010 den manglende anonymisering, og jeg finder derfor ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.
I overensstemmelse med stemmeflertallet pålægger Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 49 herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresume vedr. spørgsmålet om god presseskik.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at de påklagede forhold; at [Person B] ifølge eget udsagn er uskyldig, at politiassistent [Klager 2] skulle have brugt trusler under forhøret, at politiassistent [Klager 2] skulle have afgivet falsk forklaring for retten, og at ansatte hos Københavns Politi skulle have lækket oplysninger til pressen mod betaling, alle fremstår som [Person B]s egne vurderinger eller spekulationer på baggrund af oplysningerne i interviewet og ikke som faktiske oplysninger. Klagerne er allerede af denne grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2010-6-0991.
 

Del på sociale medier ved at klikke her: