Sagsnummer: 15-70-00851

Delvis kritik af DRs udsendelse ”Advokaternes tag-selv-bord”

23-12-2015

Kammeradvokaten har klaget til Pressenævnet over omtalen i udsendelsen. I en 66-siders lang kendelse har Pressenævnet givet DR kritik for i udsendelsen at beskrive Kammeradvokatens behandling af konkursboer misvisende. Udsendelsen tog udgangspunkt i konkrete konkursboer, der kom under konkursbehandling med Kammeradvokaten som en af kuratorerne. Udsendelsen handler navnlig om to ting: Hvorvidt konkursboer skulle momsregistreres, og hvorvidt man kunne opnå momsfradrag i forbindelse med betaling af håndværkerregninger, hvis der er byggesager i et selskab under afvikling.

Det fremgik af udsendelsen, at Kammeradvokaten var berettiget til at undlade at momsregistrere konkursboer, men ved omtalen af et selskabs momsfradrag for håndværkerregninger viste og omtalte DR en kendelse fra Retten i Holbæk.
Kendelsen vedrører direktørens personlige konkurs og spørgsmålet om, hvorvidt det konkursbo skulle momsregistreres. Kendelsen havde hverken noget at gøre med selskabets konkursbo eller spørgsmålet om, hvorvidt man kunne opnå et momsfradrag for håndværkerregninger.
Pressenævnet kritiserer derfor DR for at have anvendt kendelsen som dokumentation i en forkert sammenhæng med omtalen af selskabets momsfradrag.

Som en afsluttende bemærkning oplyste DR, at direktørens sag var en af de konkurser, der var endt på advokaternes tag-selv-bord.
Hverken direktøren eller selskabet har klaget over Kammeradvokatens salær, og der er heller ikke i øvrigt oplysninger om, at Kammeradvokaten ved behandlingen har fået et for højt salær.
Pressenævnet kritiserer derfor også DR på dette punkt.

I relation til et andet konkursbo, der blev omtalt i udsendelsen – Ejendomsselskabet Sandgården – oplyste DR, at der ikke var penge i konkursboet til kreditorerne, efter at Kammeradvokatens salær var betalt.
Det var heller ikke korrekt.
Der blev udbetalt flere hundrede millioner til pantekreditorerne, altså kreditorer der havde sikret deres tilgodehavender ved pant.

Udsendelsen ”Advokaternes tag-selv-bord” var således på flere punkter i strid med god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af DR.

 

Af Pressenævnets begrundelse og afgørelse fremgår følgende (kendelsens side 46)

 

3.1 Indledning
Kammeradvokatens klage vedrører udsendelsen ”Advokaternes tag-selv-bord”, der blev offentliggjort af DR på DR1 og dr.dk den 13. april 2015.
Udsendelsen omhandler en række forskellige spørgsmål i forbindelse med behandlingen af konkursboer. Klagen angår omtalen i udsendelsen af Kammeradvokaten i forbindelse med behandlingen af to konkursboer, konkursboet E. & B. Nilsson A/S og konkursboet Ejendomsselskabet Sandgården ApS, og herunder oplysninger i udsendelsen om momsmæssige spørgsmål i forbindelse med behandlingen af konkursboet E. & B. Nilsson A/S og oplysninger om eftersøgning af aktiver og provenu til kreditorerne i konkursboet i Ejendomsselskabet Sandgården ApS.
Kammeradvokaten har anført, at det centrale i klagen er, at udsendelsen i sin helhed skaber et overordnet indtryk af, at Kammeradvokaten har overtrådt momsloven, dels ved ikke at momsregistrere E. & B. Nilsson A/S’ konkursbo, dels ved at opnå fradrag for momsen på nogle nærmere angivne håndværkerregninger, og at staten herved har lidt et tab. Kammeradvokaten har herudover klaget over en række andre oplysninger i udsendelsen og over manglende forelæggelse for Kammeradvokaten.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sagen behandles således, at nævnet tager stilling til de enkelte punkter i klagen, der vedrører forskellige emner i udsendelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1-A.3.

 

3.2 Omtalen vedrørende momsregistrering af konkursboet E. & B. Nilsson A/S
Spørgsmålet om, hvorvidt konkursboet E. og B. Nilsson A/S, hvor [Kurator A], Kammeradvokaten, og [Kurator B], Nordia Advokatfirma, var kuratorer, burde have været momsregistreret, omtales i adskillige sekvenser spredt i udsendelsen.
Kammeradvokaten har navnlig klaget over udtalelser i udsendelsen om, at Kammeradvokaten ved ikke at momsregistrere konkursboet skulle have overtrådt momsloven, og over, at dette forhold i udsendelsen bl.a. ved udtalelser afgivet af Søren Engers Pedersen beskrives således, at ”der slås et hul i statskassen”, som ”sort virksomhed … ligesom sort arbejde” (tidskode 14:47), som ”et ulovligt lovbrud” og ”en alvorlig overtrædelse af momsloven” (tidskode 16:40) og som ”et tag-selv-bord for advokater” (tidskode 25:00). Kammeradvokaten har endvidere anført, at det i udsendelsen ikke oplyses, at undladelsen af at momsregistrere konkursboet er i overensstemmelse med SKAT’s mangeårige praksis.
Pressenævnet lægger til grund, at SKAT siden 1996 havde fulgt en praksis, hvorefter konkursboer ikke skulle være momsregistreret under konkursbehandlingen, hvis virksomheden var ophørt inden eller på tidspunktet for konkursen. Hvis konkursboets virksomhed blot bestod i afvikling af konkursboets aktiver, skulle momsafregning i stedet ske ved afslutningen af konkursboet, jf. skatteministerens besvarelser af 11. maj 2015 af spørgsmål fra Folketinget. Denne praksis svarer til den beskrivelse, der er offentliggjort i SKATs juridiske vejledning af 30. januar 2015. Det må endvidere lægges til grund, at denne praksis blev ændret med virkning fra 1. oktober 2015 efter SKATs udsendelse af et styresignal, således at alle konkursboer, der leverer varer og ydelser, skal være momsregistreret, uanset om leveringen sker som et led i drift af virksomhed eller som led i afvikling af virksomhed.
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at den tidligere gældende praksis vedrørende momsregistrering blev fulgt af Kammeradvokaten ved behandlingen af konkursboet E. & B. Nilsson A/S, således at konkursboet ikke var momsregistreret under konkursbehandlingen, og således at moms først skulle afregnes ved afslutning af konkursboet. Endvidere bemærkes, at Skifteretten ved Sø- og Handelsretten i en kendelse af 3. august 2011 udtalte, at der ikke var grundlag for at pålægge konkursboet at lade sig momsregistrere, og denne kendelse blev den 3. august 2011 stadfæstet af Østre Landsret, der udtalte, at det ikke for landsretten var dokumenteret, at konkursboet i henhold til momsloven har været forpligtet til at lade sig momsregistrere.
Ved vurderingen af, hvorvidt udsendelsen korrekt beskriver, at Kammeradvokatens momsmæssige behandling af konkursboet var i overensstemmelse med SKAT’s praksis, finder Pressenævnet, at en række oplysninger i udsendelsen, og herunder især de ovennævnte påklagede udtalelser fra Søren Engers Pedersen, kun kan forstås således, at Kammeradvokaten ved undladelsen af at momsregistrere konkursboet ikke har fulgt reglerne i momsloven. Dette er efter Pressenævnets opfattelse ikke dokumenteret.
Det bemærkes imidlertid i den forbindelse også, at udtalelserne fra Søren Engers Pedersen fremstår som hans vurdering af, hvorvidt der i momsloven var hjemmel til SKATs praksis. Hertil kommer, at DR flere gange i udsendelsen gør opmærksom på, at Kammeradvokaten har fulgt SKAT’s praksis, ligesom det fremgår af udsendelsen, at domstolene ikke har fundet grundlag for at pålægge konkursboet at lade sig momsregistrere (og derved ikke tilsidesatte SKATs praksis). [Kurator A] udtaler således i udsendelsen, at Bent Nilsson ikke har fået medhold ved domstolene i, at konkursboet skulle momsregistreres (tidskode 16.30), og at der er hjemmel i SKAT’s juridiske vejledning til at undlade momsregistrering af konkursboet (tidskode 19:10). Endvidere udtales i speak (tidskode 21:00), at SKAT fastholder, at den tidligere praksis ikke har været i strid med loven, og Jens Sørensen, Inddrivelsesdirektør, SKAT, udtaler, at SKAT har tolket reglerne i momsloven således, at et konkursbo, der er ved at blive afviklet, ikke er en virksomhed, der skal registreres (tidskode 21:25). Endelige oplyses i speak i udsendelsen (tidskode 41:00), at det er skatteministeren, der har øverste ansvar for SKAT og dermed for, at kuratorerne har været undtaget momsloven de sidste 20 år.
Uanset, at DR ikke entydigt gør opmærksom på, at Kammeradvokaten har fulgt lovgivningen, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering af oplysningerne i udsendelsen om pligten til momsregistrering, at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt, at Kammeradvokatens behandling af konkursboet er sket i overensstemmelse med gældende praksis. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere DR vedrørende denne del af omtalen af Kammeradvokatens behandling af konkursboet E. & B. Nilsson A/S.

 

3.3 Omtalen af momsfradrag for håndværkerregninger i konkursboet E. & B. Nilsson A/S
Udsendelsen omtaler i forbindelse med konkursboet B. og E. Nilsson A/S endvidere konkursboets fradrag for moms i forbindelse med betaling af håndværkerregninger. Udsendelsen omtaler i den forbindelse ”en konstruktion med et forsikringsselskab” og ”momsmodellen” (tidskode 34:54 – tidskode 37:43), ligesom det i udsendelsens indledning oplyses (tidskode 01:42) ”DR […] kan afsløre interne dokumenter, der ifølge en ekspert viser, hvordan statens egen advokat uretmæssigt får penge op af statskassen oven i købet med myndighedernes accept.”
Kammeradvokaten har anført, at betegnelsen ”momsmodellen” er misvisende, idet denne betegnelse ikke angår et konkursbos fradrag for moms i forbindelse med betaling af håndværkerregninger, men spørgsmålet om momsregistrering af konkursboer. Kammeradvokaten har klaget over, at det urigtigt angives i udsendelsen, at Kammeradvokaten har foranlediget, at konkursboet fra det offentlige har modtaget en halv million kroner tilbage i moms, som konkursboet ikke skulle have haft.
Kammeradvokaten har endvidere klaget over, at der i udsendelsen fremvises et afsnit fra en kendelse fra Retten i Holbæk, hvor en linje, der viser, at kendelsen handler om noget andet – nemlig sætningen ”Det er korrekt, at denne model i et vist begrænset omfang medfører, at boet mister nogle renteindtægter” – er masket af, og over at kendelsen af DR er anvendt til urigtigt at angive vedrørende spørgsmålet om momsfradrag, at kuratellet har påstået i retten, at de lavet en aftale med SKAT. Vedrørende kendelsen henvises nærmere til punkt 3.4.
Det hedder i udsendelsen bl.a. (tidskode 35:33):

 

”[…] Her laver [Kurator A] en aftale med forsikringsselskabet om at køre regningerne for håndværkere igennem boet for at undgå at betale moms. Og det er den aftale, Bent Nilsson mener, er ulovlig. I 2007 forsøger han at klage over aftalen ved domstolene. En aftale, der i dommen bliver beskrevet som ”momsmodellen”.”
I udsendelsen vises et tekstuddrag fra Holbæk Skifterets kendelse af 20. november 2007, hvoraf fremgår: ”Momsmodellen” er i overensstemmelse med aftale herom med skattemyndighederne”. Denne tekst læses samtidig op.
”DRs speak: Momsmodellen er en konstruktion, som Kammeradvokaten laver med forsikringsselskabet om de fejl og mangler, der skal udbedres for byggerierne. […] Regningerne bliver så sendt gennem konkursboet, der jo kan få momsen tilbage. På den måde får konkursboet en halv million kr. tilbage i moms, som de ikke ellers ville kunne få. Problemet er bare, at de aldrig skulle have haft disse penge ifølge Søren Engers.
Søren Engers Pedersen: Det går jo i sidste ende ud over statskassen, fordi det jo er et momsbeløb, som ikke burde have været udbetalt, fordi forsikringsselskabet ikke kan få momsen. De er ikke momsregistreret, og når man så får det udbetalt i et konkursbo med urette, ja så er det jo statskassen, der mister de penge.
[Kurator A]: Jamen, der tager Søren Engers fejl. Det er min opfattelse. Det er SKAT’s opfattelse, at Søren Engers er galt afmarcheret på dette punkt, og set med mine øjne er det i virkeligheden relativt enkelt, fordi det, som Søren Engers overser, er, at de udgifter, der knytter sig til momsen på de 512.000 kr., det er udgifter, der er afholdt og betalt af konkursboets aktiver, nem¬lig den pantsatte konto. (Tidskode 37:43)
Interviewer: Du siger, at det er SKAT’s opfattelse, hvad bygger du det på?
[Kurator A]: At delmomsregnskabet har været forelagt for SKAT. […]
Speak: Efter interviewet med [Kurator A] beder vi om at se den aftale, som kuratellet har påstået i retten, at de har lavet med SKAT […]
Speak: Det viser sig ikke at være en aftale mellem kuratellet og SKAT, men en årelang mailkorrespondance mellem de to parter, hvor SKAT stiller en lang række kritiske spørgsmål. I første omgang afviser SKAT at tilbagebetale den moms, konkursboet kræver tilbage, men efter et års tovtrækkeri giver SKAT sig og udbetaler den halve million. Søren Engers fastholder, at kuratellet ikke har ret til den halve million.” (Tidskode 39:17)

 

Pressenævnet finder, at der ikke er noget grundlag for at antage, at Kammeradvokaten i forbindelse med betaling af håndværkerregninger under konkursbehandlingen af E. & B. Nilsson A/S har foretaget momsfradrag, som konkursboet ikke var berettiget til. Der henvises herved til skatteministerens besvarelse af spørgsmål 614, hvor skatteministeren udtalte bl.a.: ”Da afhjælpning af manglerne er foretaget af konkursboet, ved at konkursboet har antaget håndværkere, som er betalt af konkursboets midler, har boet efter de gældende regler fradrag for den moms, som knytter sig til håndværkernes regninger.”
Udtalelserne i udsendelsen om, ”interne dokumenter, der ifølge en ekspert viser, at statens egen advokat uretmæssigt får penge op af statskassen”, at konkursboet ”på den måde får en halv million kroner tilbage i moms, som de ellers ikke ville kunne få”, ”at de aldrig skulle have haft disse penge” og ”at kuratellet ikke har ret til den halve million” er således urigtige. Det fremgår imidlertid samtidig af speaken, at disse udtalelser er Søren Engers Pedersens vurdering. Endvidere har [Kurator A] i udsendelsen kommenteret Søren Engers Pedersens vurdering, og han udtaler bl.a., at Søren Engers Pedersen tager fejl, og at Søren Engers Pedersen er galt afmarcheret på dette punkt. Hertil kommer, at det fremgår af den afsluttende speak om dette emne i udsendelsen, at SKAT efter en række kritiske spørgsmål har givet sig og udbetalt den halve million til konkursboet.
Selv om der således ved udtalelserne i udsendelsen fra Søren Engers Pedersen er afgivet urigtige oplysninger, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at det fremstår med tilstrækkelig klarhed i udsendelsen, at Kammeradvokaten har været berettiget til det pågældende momsfradrag i konkursboet. Nævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

 

3.4 Retten i Holbæks kendelse fra 2007
For så vidt angår kendelsen afsagt af Retten i Holbæk den 20. november 2007 bemærker Pressenævnet, at denne kendelse angår konkursboet Bent Nilsson personlig, der blev behandlet af Holbæk Skifteret, og ikke konkursboet E. & B. Nilsson A/S, der blev behandlet af Skifteretten ved Sø- og Handelsretten. Kendelsen angår endvidere ikke spørgsmål om momsfradrag for håndværkerregninger, men et spørgsmål om, hvorvidt kurator [Kurator B] var inhabil og om momsregistrering af Bent Nilssons personlige konkursbo, hvorom [Kurator B] i sine anbringender i kendelsen anførte: ””Momsmodellen” er i overensstemmelse med aftale herom med skattemyndighederne. Det er korrekt, at denne model i et vist begrænset omfang medfører, at boet mister nogle renteindtægter”.
Pressenævnet lægger i overensstemmelse med det af Kammeradvokaten anførte til grund, at udtrykket ”momsmodellen” i kendelsen er anvendt om spørgsmålet om, hvorvidt Bent Nilssons personlige konkursbo havde pligt til at lade sig momsregistrere, og at kendelsen således ikke angår spørgsmålet om momsfradrag i konkursboet E. & B. Nilsson A/S. Kendelsen er imidlertid i udsendelsen omtalt og vist i forbindelse med omtalen af selskabets momsfradrag, selvom kendelsen hverken vedrører selskabet eller momsfradrag for håndværkerregninger. Kendelsen dokumenterer ikke, at ”kuratellet har påstået i retten, at de har lavet en aftale med SKAT” om momsfradrag for håndværkerregninger, således som det angives i udsendelsen (tidskode ca. 35:33 og 38:34).
Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for fejlagtigt at have anvendt denne kendelse som dokumentation i en forkert sammenhæng.

 

3.5 Midler fra konkursboerne
Kammeradvokaten har endvidere klaget over andre udtalelser i udsendelsen, der giver indtryk af, at Kammeradvokaten har tilegnet sig midler fra konkursboerne, uden at der er dækning herfor i oplysningerne i udsendelsen. Kammeradvokaten har navnlig peget på følgende udtalelser:

 

”DRs speak: Samtidig spindes der guld på nogle af landets advokatkontorer, der tjener hundreder af millioner på at rydde op i det økonomiske kaos. Advokaterne skulle egentlig sørge for, at pengene ender hos dem, der har penge til gode, men oftest ender de i advokaternes lommer” (Tidskode 00:25), og

“DRs speak: Bent Nilssons sag er bare én, ud af de 45.000 konkurser de sidste ti år, der er endt på advokaternes tag-selv-bord” (Tidskode 42:32).

 

Udtalelsen under tidskode 00:25 i indledningen af udsendelsen er afgivet i forlængelse af en udtalelse om, at konkurserne er væltet ind over landet i de sidste 10 år og at 45.000 virksomheder har måttet dreje nøglen om. Der er således tale om en generel beskrivelse vedrørende konkursboer i Danmark, idet det dog kort herefter oplyses i udsendelsen, at Bent Nilsson er en af dem, der har været igennem en konkurs, hvor pengene endte hos advokaten.
Den anden udtalelse, der afslutter udsendelsen, beskriver konkursboet vedrørende Bent Nielsen som en sag, der ifølge udtalelsen er endt på advokaternes tag-selv-bord.
Det fremgår yderligere i udsendelsen bl.a. (tidskode 10:48 og tidskode 12:08 – 13:09), at ”opgaven som kurator kan være et attraktivt job, hvis der er mange værdier i konkursboet. Den første der får udbetalt penge er nemlig kurator selv”, og ”i kun tre ud af ti konkursboer er der penge til kreditorerne”. Endvidere fremgår det, at de to kuratorer i Bent Nilssons konkurs har fået et salær på godt 7 mio. kr., og at Bent Nilsson aldrig har klaget over kuratorsalæret.
Herudover indeholder udsendelsen et afsnit (tidskode 31:07) om kontrollen med kuratorsalærer i konkursboer. Heraf fremgår bl.a., at præsidenten for Sø- og Handelsretten har oplyst, at tilsynsopgaven (herunder vedrørende kuratorernes salær) ikke bliver løst som forudsat, og at en lovændring, der skulle medføre et skærpet tilsyn med kuratorerne, endnu ikke er ført ud i livet.
Pressenævnet finder på baggrund af disse oplysninger, at der er tilstrækkelig dækning i udsendelsen for den indledende og generelle udtalelse om, at pengene i konkursboer ofte ender i advokaternes lommer.
I udsendelsen relaterer DR udsagnet ”tag-selv-bord” til en konkret retssag vedrørende konkursboet Ejendomsselskabet Sandgården ApS, hvor kuratorernes salærer af retten blev anset for at være for højt, og retten nedsatte salæret. Af DRs speak fremgår, at ”Dommen beskriver det som et ”tag-selv-bord” (tidskode ca. 25:00).
For så vidt angår den afsluttende udtalelse i udsendelsen (tidskode 42:32) om, at den konkrete sag, Bent Nilssons sag, er endt på advokaternes tag-selv-bord, bemærker Pressenævnet, at der efter det oplyste er betalt et betydeligt salær på 7 mio. kr. til kuratorerne. Ifølge DR er der ikke klaget over kuratorernes salær i Bent Nilssons sag, og det er heller ikke i øvrigt dokumenteret, at Kammeradvokatens salær er fastsat for højt, eller at der har været tale om et ”tag-selv-bord”.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for med den konkrete henvisning til konkursboerne efter Bent Nilsson og E. & B. Nilsson A/S at sætte Kammeradvokatens honorar i disse to sager i sammenhæng med sager, hvor der er betalt et for højt salær. Da den afsluttende udtalelse må anses for ukorrekt og krænkende for Kammeradvokaten, udtaler Pressenævnet kritik.

 

3.6 Fakturaer udstedt i konkursboet E. & B. Nilsson A/S
I udsendelsen vises tre fakturaer fra konkursboet E. & B. Nilsson A/S, der er udstedt med samme nummer, nummer 001. Det oplyses herom i udsendelsen, at regningerne ikke er nummereret korrekt, og der er heller ikke angivet et momsnummer.
Kammeradvokaten har navnlig klaget over, at DR ikke forud for interviewet med [Kurator A] foreholdt ham de fakturaer, der var fejl ved.
Pressenævnet lægger til grund, at fakturaerne er udstedt af [Kurator B], der var [Kurator A]s medkurator. Nævnet lægger endvidere efter mailvekslingen mellem DR og [Kurator A] til grund, at [Kurator A] havde meddelt DR, at han i sagens natur kun kunne udtale sig om det, han selv havde viden om, og at [Kurator A] forud for interviewet havde anmodet DR om at modtage konkrete dokumenter, som DR måtte ønske, at han forholdt sig til.
Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist forud for et interview undlader at fremsende sin dokumentation til den person, der skal interviewes, så længe interviewpersonen har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.
På baggrund af mailvekslingen mellem DR og [Kurator A] om omfanget af og vilkårene for interviewet finder Pressenævnet dog, at DR burde havde forholdt sig til [Kurator A]s ønske om at se de konkrete dokumenter. [Kurator A] afviste imidlertid ikke under interviewet at udtale sig om fakturaerne, og han fik lejlighed til at oplyse, at det i givet fald var en fejl, og at det var, hvad der var at sige om det.
Pressenævnet finder herefter ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for kritik af DR på dette punkt.

 

3.7 Omtalen vedrørende Ejendomsselskabet Sandgården ApS’ konkursbo
Udsendelsen omhandler endvidere behandlingen af konkursboet Ejendomsselskabet Sandgården ApS, hvor Kammeradvokaten ligeledes har været kurator.
Kammeradvokaten har vedrørende denne del af udsendelsen klaget over, at DR ikke forelagde [Kurator A] påstanden fra [Person C], der havde været ansat i Ejendomsselskabet Sandgården ApS, om, at kuratorerne i Sandgården ApS’ konkursbo ikke reagerede på en liste over aktiver fremsendt af [Person C]. Endvidere har Kammeradvokaten klaget over oplysningerne i udsendelsen om, at der ikke var penge til kreditorerne i konkursboet.
Vedrørende den nævnte liste har DR anført, at Kammeradvokaten forud for interviewet meddelte DR, at man ikke ønskede at gå i detaljer vedrørende denne sag, hvorfor DR ikke spurgte konkret ind til [Person C]s liste. Kammeradvokaten har afvist denne oplysning. I øvrigt har DR anført, at [Kurator A] i udsendelsen blev citeret for en udtalelse om, at det ikke var forkert at lede efter aktiverne, som man ikke fandt.
Pressenævnet finder det ikke godtgjort, at Kammeradvokaten ikke ønskede at kommentere detaljer i denne sag. Endvidere finder Pressenævnet, at [Person C]s udtalelse om kuratorernes manglende reaktion på listen over aktiver kan være krænkende for Kammeradvokaten, og at det derfor havde været rigtigst at forelægge udtalelsen for Kammeradvokaten. Det fremgår imidlertid også af udsendelsen, at kuratellet havde brugt betydelige ressourcer på at lede efter aktiver i boet. I udsendelsen udtaler [Kurator A] sig herom og oplyste, at kuratorerne havde ledt efter aktiver uden at finde dem. Pressenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af DR for manglende forelæggelse.
For så vidt angår Kammeradvokatens klage over oplysningerne i udsendelsen om, at der ikke var penge til kreditorerne i konkursboet, lægger Pressenævnet efter Kammeradvokatens oplysninger til grund, at der i konkursboet blev udbetalt flere hundrede millioner kroner til pantekreditorerne, ligesom en del af kuratorhonoraret blev betalt af pantekreditorerne og ikke af konkursboet. DR har i øvrigt oplyst, at DR er enig i, at DRs speak og udtalelsen fra [Person C] kan forstås således, at der ikke var penge til kreditorerne. Oplysningen om, at der ikke var penge i konkursboet til kreditorerne, var således urigtig.
DR har tilbudt ikke at genudsende udsendelsen med den fejlagtige oplysning og at offentliggøre en artikel om fejlen på DRs fejl og fakta side på dr.dk, hvilket Kammeradvokaten har afvist som utilstrækkeligt.
Pressenævnet finder, at den forkerte oplysning kan være krænkende for Kammeradvokaten, og bemærker, at formålet med forelæggelse også er at efterprøve oplysninger af faktisk karakter. Forholdet kunne sandsynligvis være beskrevet korrekt og fejlen undgået, såfremt DR havde forelagt Kammeradvokaten oplysningen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for en utilstrækkelig kontrol af oplysningen. Det forhold, at DR har tilbudt ikke at genudsende udsendelsen med den forkerte oplysning og at berigtige oplysningen på DRs hjemmeside, kan ikke føre til et andet resultat, heller ikke for så vidt angår spørgsmålet om offentliggørelse af kritikken.

 

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre nævnets kritik på DR1 og dr.dk.
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på et tidspunkt tæt på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning:

 

Billeddækning
Pressenævnets logo

 

Speak:
Pressenævnet udtaler kritik af DRs udsendelse ”Advokaternes tag-selv-bord”, som blev sendt i april måned.

 

Billeddækning
Stillbilleder eller levende billeder fra den kritiserede udsendelse, der hjælper seerne med at identificere, hvilken udsendelse der kritiseres, hvad der klages over, og hvori Pressenævnets kritik består, idet billederne dog ikke må indebære en (ny) krænkelse af klager.

 

Speak
Pressenævnet giver DR kritik for i udsendelsen at beskrive Kammeradvokatens behandling af konkursboer misvisende.

Udsendelsen tog udgangspunkt i konkrete konkursboer, blandt andet Bent Nilssons personlige konkurs og hans selskab E. & B. Nilssons konkurs, der kom under konkursbehandling med Kammeradvokaten som en af kuratorerne.

 

Udsendelsen handler navnlig om to ting: Hvorvidt konkursboer skulle momsregistreres, og hvorvidt man kunne opnå momsfradrag i forbindelse med betaling af håndværkerregninger, hvis der er byggesager i et selskab under afvikling.
Det fremgik af udsendelsen, at Kammeradvokaten var berettiget til at undlade at momsregistrere konkursboer, men ved omtalen af selskabets, E. & B. Nilssons, momsfradrag for håndværkerregninger viste og omtalte DR en kendelse fra Retten i Holbæk.
Kendelsen vedrører Bent Nilssons personlige konkurs og spørgsmålet om, hvorvidt det konkursbo skulle momsregistreres. Kendelsen havde hverken noget at gøre med selskabets konkursbo eller spørgsmålet om, hvorvidt man kunne opnå et momsfradrag for håndværkerregninger.
Pressenævnet kritiserer derfor DR for at have anvendt kendelsen som dokumentation i en forkert sammenhæng med omtalen af selskabets momsfradrag.

 

Som en afsluttende bemærkning oplyste DR, at Bent Nilssons sag var en af de konkurser, der var endt på advokaternes tag-selv-bord.
Hverken Bent Nilsson eller selskabet har klaget over Kammeradvokatens salær, og der er heller ikke i øvrigt oplysninger om, at Kammeradvokaten ved behandlingen har fået et for højt salær.
Pressenævnet kritiserer derfor også DR på dette punkt.

I relation til et andet konkursbo, der blev omtalt i udsendelsen – Ejendomsselskabet Sandgården – oplyste DR, at der ikke var penge i konkursboet til kreditorerne, efter at Kammeradvokatens salær var betalt.
Det var heller ikke korrekt.
Der blev udbetalt flere hundrede millioner til pantekreditorerne, altså kreditorer der havde sikret deres tilgodehavender ved pant.

 

Udsendelsen ”Advokaternes tag-selv-bord” var således på flere punkter i strid med god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af DR.

 

Hele Pressenævnets kendelse kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk

 

Billeddækning
Til et billede af Pressenævnets logo, idet der samtidig vises en rulletekst med kritikken.

 

Den sidste sætning understøttes af en grafik med Pressenævnets webadresse.

 

Kritikken offentliggøres tillige på dr.dk ved, at der henvises til kritikken i den løbende nyhedsstrøm på forsiden. Henvisningen skal bestå af et billede fra programmet samt overskriften ”Kritik fra Pressenævnet”. Manchetten skal lyde: ”Pressenævnet udtaler kritik af DRs udsendelse ”Advokaternes tag-selv-bord” i april måned”. Overskriften skal fungere som link til følgende tekst:

 

”Pressenævnet giver DR kritik for i udsendelsen at beskrive Kammeradvokatens behandling af konkursboer misvisende.
Udsendelsen tog udgangspunkt i konkrete konkursboer, blandt andet Bent Nilssons personlige konkurs og hans selskab E. & B. Nilssons konkurs, der kom under konkursbehandling med Kammeradvokaten som en af kuratorerne.
Udsendelsen handler navnlig om to ting: Hvorvidt konkursboer skulle momsregistreres, og hvorvidt man kunne opnå momsfradrag i forbindelse med betaling af håndværkerregninger, hvis der er byggesager i et selskab under afvikling.
Det fremgik af udsendelsen, at Kammeradvokaten var berettiget til at undlade at momsregistrere konkursboer, men ved omtalen af selskabets, E. & B. Nilssons, momsfradrag for håndværkerregninger viste og omtalte DR en kendelse fra Retten i Holbæk.
Kendelsen vedrører Bent Nilssons personlige konkurs og spørgsmålet om, hvorvidt det konkursbo skulle momsregistreres. Kendelsen havde hverken noget at gøre med selskabets konkursbo eller spørgsmålet om, hvorvidt man kunne opnå et momsfradrag for håndværkerregninger.
Pressenævnet kritiserer derfor DR for at have anvendt kendelsen som dokumentation i en forkert sammenhæng med omtalen af selskabets momsfradrag.
Som en afsluttende bemærkning oplyste DR, at Bent Nilssons sag var en af de konkurser, der var endt på advokaternes tag-selv-bord.
Hverken Bent Nilsson eller selskabet har klaget over Kammeradvokatens salær, og der er heller ikke i øvrigt oplysninger om, at Kammeradvokaten ved behandlingen har fået et for højt salær.
Pressenævnet kritiserer derfor også DR på dette punkt.

I relation til et andet konkursbo, der blev omtalt i udsendelsen – Ejendomsselskabet Sandgården – oplyste DR, at der ikke var penge i konkursboet til kreditorerne, efter at Kammeradvokatens salær var betalt.
Det var heller ikke korrekt.
Der blev udbetalt flere hundrede millioner til pantekreditorerne, altså kreditorer der havde sikret deres tilgodehavender ved pant.

 

Udsendelsen ”Advokaternes tag-selv-bord” var således på flere punkter i strid med god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af DR.
Hele Pressenævnets kendelse kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”

 

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00851.

Del på sociale medier ved at klikke her: