Sagsnummer: 11-70-00167

Delvis kritik af Ekstra Bladet for at lade generelle udtalelser fra minister fremstå som kommentarer til det konkrete behandlingssted. Overskrifter. Billedmateriale optaget under ophold på gårdspladsen til privathospital.

14-02-2012

To klagere – Humlegården og stedets cheflæge – klagede over en artikelserie i Ekstra Bladet vedrørende stedets behandlingsmetoder, herunder offentliggørelse af billedmateriale.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.
For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artikler og billedmateriale bragt den 16. og 17. oktober 2011, udløb henholdsvis den 13. og 14. november 2011. Klagen til Pressenævnet er dateret den 14. november 2011. Uanset om artiklerne bragt den 16. og 17. oktober 2011 isoleret set måtte være påklaget for sent, indgår de i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der er påklaget rettidigt til nævnet, og som er offentliggjort umiddelbart efter de for sent påklagede. Da vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og derfor under de anførte omstændigheder må omfatte samtlige påklagede artikler, finder Pressenævnet, at klagen i sin helhed skal behandles.
Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at anvende billedet af [Datter] i den skete sammenhæng behandles i sag nr.11-70-00181, [Moder] og [Fader] mod Ekstra Bladet.
Udsagnene ”pjalt”, ”hekseri”, ”doktor pengeglad” og ”Cheflægen har udskrevet ulovlig kemoterapi med livsfarlige bivirkninger, selvom han ikke må” ses ikke at være anvendt i de påklagede artikler. Disse forhold behandles derfor ikke.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er endvidere nævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed, som udgangspunkt ikke i den forbindelse bør omtale ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen.
På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets journalister og kameramand den 14. oktober 2011 indfandt sig på Humlegården uden forudgående aftale for at tale med [Person A] og i den forbindelse optog billedmateriale af [Person A]. Journalisterne og fotografen forlod stedet efter at være blevet anmodet om det to gange. Avisen kan således ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet fra [Person A] eller Humlegården.
Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på Ekstra Bladets hjemmeside. Profilbilledet af [Person A] fra tilstedeværelsen blev løbende offentliggjort artikelserien igennem. Klagers repræsentant, Peter Odsgard, anmodede den 28. oktober 2011 Ekstra Bladet om at fjerne billedmaterialet fra internetavisen, hvilket avisen afviste.
Pressenævnet finder, at gårdspladsen må anses som et privat område, men at stedet på grund af sin funktion som privathospital har gårdspladsen en øget færdsel af patienter og andre udefrakommende, ligesom der er vejvisning via skilte til Humlegårdens område fra den offentlige vej.
Ved vurderingen af, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at bringe optagelserne fra gårdspladsen, må det tillægges betydning, at kvaliteten af privathospitalers alternative behandlingstilbud har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser fra gårdspladsen har begrænset nyheds- og informationsværdi.
De meget alvorlige beskyldninger mod Humlegårdens forretnings- og behandlingsmetoder er ikke uden faktisk grundlag, idet både Sundhedsstyrelsen og andre læger har reageret på behandlingen, dels ved at meddele skærpet tilsyn og ved at sende klageskrivelser til Embedslægen. [Person A] er optaget som led i sit erhvervsmæssige virke som læge og leder af stedet og det arbejde, han udfører der.
Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag til at fastslå, at Ekstra Bladet har krænket klagernes privatliv ved at offentliggøre billedmaterialet indhentet på gårdspladsen.
Nævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er tilsidesat ved indhentelsen og offentliggørelsen af optagelserne og billedmaterialet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke læserbreve og hvordan andre historier bringes. Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet ved bringe de tre indlæg i avisens læserbrevssektion henholdsvis den 22. og 23. oktober samt 5. november 2011 og ved i en artikel af 26. november 2011 at omtale Humlegårdens reaktion på [Person K]s Facebook-gruppe ”Luk Humlegården” har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Nævnet udtaler ikke kritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt. A.5.
Pressenævnet finder, at udsagnene ”heksekunst”, ”hokuspokus-lægen” og ”Her hygger han sig for kræftsyges penge: Dødssyge patienter har betalt for [Person A]s million-ejendomme”, ”slår plat på kræftsyge” og ”Patienter betaler for herlighederne” klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de i artiklerne offentliggjorte oplysninger. Udsagnene om, at Humlegården burde kaldes ”Humbuggården”, og behandlingen på stedet er ”humbug”, fremstår klart som overlæge Hans von der Maases vurderinger.
[Person G]s udsagn om, at magnetfeltmaskinen på billedet ”ligner noget fra en afhøringskælder i en naziborg” fremstår ligeledes klart som hendes vurdering på baggrund af et billede af et af behandlingsapparaterne på Humlegården. Overlæge Lisa Sengeløvs udsagn ”Det er rent hokuspokus” fremstår klart som hendes vurdering efter at have set Ekstra Bladets billeder af behandlingsapparaterne fra Humlegården, og går ikke ud over, hvad der i citaterne er dækning for. Pressenævnet udtaler således ikke kritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4.
I artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE” den 16. oktober 2011 bragte avisen [Person B] og [Person C]s beretning om deres afdøde fars ophold på Humlegården. I artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” den 19. oktober 2011 bragtes [Person F]s beretning om hendes moderens ophold på baggrund af oplysninger i den norske internetavis Verdens Gang. I artiklen ”Pårørende: Luk Humlegården” den 29. oktober 2011 bragtes [Person K]s beretning om hendes søsters ophold på Humlegården, og i artiklen ”Jeg har anmeldt Humlegården” blev [Person M]s beretning om en venindes ophold bragt.
Det forhold, at [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] var utilfredse med den behandling henholdsvis deres familiemedlemmer og ven havde modtaget hos Humlegården, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for disse kilders udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklerne, hvilke relationer [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] har til tidligere patienter på Humlegården, og at der er tale om ef-terladtes beretninger.
På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har søgt at indhente [Person A]s kommentarer til beretningerne fra [Person B] og [Person C], [Person K] og [Person M], ligesom kommentarerne er gengivet i avisen i sammenhæng med beretningerne.
Pressenævnet finder det beklageligt, at det ikke af artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” fremgik, hvornår [Person F]s mor opholdt sig på Humlegården, da behandlingsforløbet fandt sted tilbage i 1998, eller at Ekstra Bladet ikke forsøgte at indhente klagers kommentarer hertil. [Person A]s afvisning i Verdens Gang af [Person F]s beretning er dog refereret af Ekstra Bladet. Nævnet finder herefter, at ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af avisen. Nævnet bemærker, at avisen på ekstrabladet.dk har præciseret, at [Person F]s kritik vedrører et behandlingsforløb i 1998.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beretningerne uden at efterprøve oplysningerne yderligere.
Det er Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.
Ekstra Bladet gengav den korrekte oplysning fra Berlingske, om at Patientombuddet (tidl. Patientklagenævnet) i 2002 over for [Person A] havde indskærpet, at han udviste større omhu i sit fremtidige virke. Oplysningen er imidlertid sat i sammenhæng med [Person A]s udtalelse om, at han i sine 32 år på Humlegården aldrig havde fået en påtale fra Patientombuddet. Nævnet finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik at forelægge klager de modstridende oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at forelægge klager den konkrete sammenhæng.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.
Forsiden af Ekstra Bladet den 20. oktober 2011 med overskriften ”SÅDAN BE-HANDLES KRÆFTSYGE” viser en person liggende på ryggen i en seng med et træstativ og en træklods ophængt over brystkassen.
Det fremgår af de tilhørende artikler ”SÅDAN BLEV MIN MOR BEHANDLET” og ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN: Det kan hæmme kræft”, at billedet viser [Person G]s mor, at moderen blev behandlet i 2007 på Humlegården, og at behandlingen stadig anvendes på Humlegården – om end med et nyere apparat. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE” er i nutid.
Ekstra Bladet bragte i artiklen ”SUNDHEDSMINISTEREN: Det er forkasteligt” den 20. oktober 2011 et interview med sundhedsminister Astrid Krag. Af artiklens brødtekst fremgår det, at ministeren ville bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om der var anledning til at ændre lovgivningen generelt for alternative behandlingssteder. Hun ville reagere, hvis lovgivningen ikke var dækkende. Endvidere fremgår det af artiklen, at sundhedsministeren til Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt hun mente, at Humlegården burde lukkes, imidlertid afviste at tage stilling, men henviste til Sundhedsstyrelsen.
Overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” samt billedtek-sterne ”Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil nu have hokus pokus-behandlingerne kulegravet” og ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus-metoder og mælkebøtte-medicin skal undersøges, siger ministeren”, bragt på ekstrabladet.dk samme dag, fremstår tillige som direkte udtalelser fra ministeren i forhold til Humlegården. Indholdet heraf var uden dækning i udtalelserne, og nævnet udtaler derfor kritik.
Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet efterfølgende i artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er tilladt at behandle alternativt” gengiver oplysningen om, at avisen havde bedt direktøren for Sundhedsstyrelsen om at kommentere ministerens henvisning til Sundhedsstyrelsen.
På baggrund af oplysningerne i sagen lægges det til grund, at de anonymiserede breve af 12. august og 3. september 2010 fra henholdsvis Hillerød Hospital og Rigshospitalet til Embedslægerne Hovedstaden vedrører behandlingen af [Datter]. Af brevene fremgår det, at overlægerne anså [Datter] for utilstrækkeligt smertelindret. Under behandlingen på Humlegården ophørte smertelindringen med morfin og blev i stedet erstattet med blandt andet Panodil samt behandling med mistelten. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere formuleringen af overskrifterne ”Læger anklager Humlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT” og ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN”.
Nævnet finder videre, at det af omtalen og selve udtalelsen vedrørende smertelindring fra læge Lisa Sengeløv på Herlev Hospital med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at lægen har udtalt sig generelt – og ikke om den konkrete patient, [Datter]. Hertil bemærkes det, at den generelle udtalelse i øvrigt er i overensstemmelse med indholdet af brevene fra Hillerød Hospital og Rigshospitalet vedrørende det konkrete tilfælde.
Det lægges til grund, at [Person A] i juli 2009 fik en henstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indstille brugen af cytostatikummet Temodal, men at Humlegården under henvisning til lægens frie ordinationsret fortsatte brugen. [Person A] indgik aftale efter et møde med Sundhedsstyrelsen 23. august 2011 om at ophøre med brugen af enhver form for cytostatika efter at have behandlet med det i 2006-2011. På mødet blev [Person A] meddelt, at Sundhedsstyrelsen fandt hans behandling af patienter med cytostatika på Humlegården til fare for patientsikkerheden, og at behandling med cytostatika alene skal varetages på hospitaler med adgang til tilgrænsende specialer og med en tilstrækkelig struktur til varetagelse af patientsikkerheden.
Det fremgår endvidere af professor Mikael Rørths udtalelser i artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt”, at det kan være livsfarligt, hvis medicinen gives af en læge, som ikke har speciale inden for området.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet i artiklerne ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN [PERSON A]: Kæmper for at få lov til at fortsætte” og ”Styrelse snorksov i fire år” stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt [Person A] ville overholde aftalen med Sundhedsstyrelsen.
Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere formuleringen af overskriften ”Gav patienter livsfarlig medicin” og underoverskriften ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive”.
Det fremgår af artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt”, at professoren på Sundhedsstyrelsens foranledning havde gennemgået behandlingen og journalførelsen på Humlegården og fundet det ”ret vanvittigt”. På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for udtalelsen gengivet i overskriften ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt”.
På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets ”muldvarp” ved sit besøg på Humlegården i oktober 2011 fik udleveret velkomstmateriale, hvoraf det fremgik, at Humlegården anvendte dendritcelle-vaccinen, og at Humlegården frem til ultimo november 2011 omtalte dendritcelle-vaccination som en behandlingsform på sin hjemmeside.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” er i nutid. Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere underoverskriften ”Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger”.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: sag nr. 11-70-00167

Del på sociale medier ved at klikke her: