Sagsnummer: 11-70-00130

Delvis kritik af Politiken. Kritik for at off. private fotos uden samtykke og at stille betingelser for forelæggelse af oplysninger. Ikke kritik for at gengive citater fra et internt debatforum og at off. opl. om politisk overbevisning. Privatlivets fred.

09-11-2011

To klagere – foreningen ”Organisationen” og dennes formand – klagede over en artikelserie om Organisationens medlemmer i Politiken.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.
Efter det oplyste lægges det til grund, at Politiken bl.a. baserede sine artikler på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”.
Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold Politiken anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Politiken gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, ligesom det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
For så vidt angår citaterne fra foreningen Organisationens interne debatforum, er det Pressenævnets opfattelse, at oplysninger i lukkede sociale netværk er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til netværket. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra det lukkede netværk har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til skribenten.
Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Af samme årsag finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive citaterne fra foreningens interne debatside.
Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign.
Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af Politiken for at offentliggøre fotografierne.
Politiken beskriver på baggrund af rapporten fra Redox, at foreningen Organisationens medlemmer har ført arkiv over politikeres og debattørers offentlige ytringer, ligesom det beskrives, at der er personsammenfald med Dansk Front og White Pride, der af Politiken omtales som racistiske og voldelige grupper. Oplysningerne kan være krænkende over for klagerne og bør derfor kontrolleres inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for foreningen og [Formanden].
Under samtalen den 8. august 2011 mellem Politikens journalist og foreningens formand, [Formanden], nægtede journalisten at præcisere eller fremlægge materiale i sammenhæng for [Formanden] uden et forudgående tilsagn fra [Formanden] om medvirken til artiklen. En sådan betingelse kan som udgangspunkt ikke stilles, da den pågældende må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Dette må særligt gælde i tilfælde, hvor dele af kildematerialet hidrører fra det højrekritiske Redox. Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for en utilstrækkelig forelæggelse for klagerne. Det forhold, at Politiken den 10. august 2011 bragte en meddelelse fra foreningen Organisationen, kan ikke føre til et andet resultat.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre et kendelsesresumé.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00130.

Del på sociale medier ved at klikke her: