Sagsnummer: 2007-6-0590

Delvis kritik af TV 2 for ikke at sikre, at programmets indhold stemte overens med det oplyste. Redigeringsret. Klagevejledning.

02-01-2008

Klager klagede over en udsendelse på TV 2.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Vedrørende klagens rettighed bemærker Pressenævnet, at [K] klagede til TV 2 den 17. april 2007, hvilket er efter 4-ugers klagefristen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3, 1. pkt. TV 2 realitetsbehandlede imidlertid klagen og afviste ved breve af 26. april og 21. august 2007 klagen uden at give klagevejledning. I overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper skal enhver afgørelse, der meddeles skriftligt, og som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed være ledsaget af en klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Først ved TV 2’s brev af 18. september 2007 klagevejledte mediet [K]. Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 12. oktober 2007, hvilket er inden for 4-ugers klagefristen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3, 2. pkt. Da klagebrevet til Pressenævnet herefter er indgivet rettidigt, realitetsbehandles klagen.
Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om der er dækning for udsagnene ”røg ud af hjemmeværnet”, ”for 5 år siden udtænkte han den værst tænkelige forbrydelse”, eller om [K] har truet sin ekskone. Disse klagepunkter behandles derfor ikke.
På baggrund af TV 2’s brev af 31. januar 2007 til [K] lægger Pressenævnet til grund, at det var oplyst, at indslaget ville omhandle de tre hovedspørgsmål, der fremgik af brevet.
Pressenævnet finder, at forklaringen på, at [K] slog sine børn ihjel (brevets punkt 1), navnlig kom til udtryk i den række begivenheder, der blev oplistet i udsendelsen, og af udsagnet ”jeg var kommet så langt ud, at jeg ikke kunne mere”. I overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet, er TV 2 berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe. Nævnet finder, at TV 2 ved at undlade at oplyse detaljer fra klagers fortid, herunder bl.a. hvilken ægtefælle, der søgte skilsmisse, har handlet inden for redigeringsretten, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder imidlertid, at [K]’ råd og anskuelser (brevets punkt 3) ikke fremgik af udsendelsen. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at TV 2 i særdeleshed i en sag af karakter som den foreliggende burde have sikret, at programmets indhold stemte overens med, hvad der var stillet i udsigt. Da dette ikke har været tilfældet, udtaler nævnet sin kritik.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2007-6-0590.

Del på sociale medier ved at klikke her: