Sagsnummer: 2006-6-0388 og 2006-6-0403

Delvis kritik af Weekendavisen for ikke at kontrollere oplysning. Delvis grundlag for genmæle. Ej pålæg om offentliggørelse efter medieansvarsloven § 49 og 39.

13-12-2006

Klager klagede over artikel i Weekendavisen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt udsagn er af injurierende karakter, henhører under domstolene, og Pressenævnet kunne ikke tage stilling hertil. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god …

Klager klagede over artikel i Weekendavisen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt udsagn er af injurierende karakter, henhører under domstolene, og Pressenævnet kunne ikke tage stilling hertil. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik var tilsidesat. Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og de handlinger, de foretager. Det er samtidig Nævnets opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Dette må særligt gælde i forhold til offentlige personer. [K] havde efter det oplyste en central rolle i Tvind-sagen, og Nævnet fandt derfor, at han måtte tåle, at avisen havde inddraget hans person ved omtalen af Tvind-sagen. I artiklen fremkom udsagnene; ”privatdetektiven”, ”under dunkle om-stændigheder”, ”lyssky virksomhed”, ”frustreret”, ”mente uddeling af tørre tæsk, eller duel på pistoler” og ”Man fristes til at afskrive ham som en betydningsløs galning”, ”Derefter blev også universitetsstudiet droppet”, ”Men der blev sået tvivl om, hvor [K]s egen loyalitet havde været” samt ”nazijæger” og ”Tvind-betvinger”. Det var Nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstod som henholdsvis Weekendavisens vurderinger på baggrund af de fremkomne oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at [K]s kommentarer til mailens karakter var medtaget i artiklen. På denne baggrund fandt Pressenævnet, at Weekendavisen ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at undlade at forelægge de øvrige udsagn for [K]. Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer – herunder bl.a. vedrørende informationsstrømmen fra [K] til politiet og omvendt. Pressenævnet kunne på grund af de begrænsede bevismæssige muligheder ikke afgøre, hvilke forklaringer, der var de rigtige. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Pressenævnet fandt, at udsagnet ”debat mellem personer i det offentlige rum har ført til håndgribeligheder” var en korrekt oplysning, og Nævnet udtalte ikke sin kritik. Pressenævnet fandt, at udsagnet ”tabte injuriesag mod [A]” var en forkert oplysning, og Weekendavisen burde have kontrolleret oplysningens rigtighed. Da dette ikke var sket, udtalte Nævnet sin kritik. Da Weekendavisen har beklaget dette forhold i avisen den 29. september 2006, fandt Pressenævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at pålægge Weekendavisen at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt, jf. medieansvarsloven § 49. Nævnet fandt, at ordet ”PET-meddeler” var anvendt på en uheldig måde, men at det ikke i sig selv var nok til at udtale kritik. Pressenævnet fandt ikke, at Weekendavisen i øvrigt havde tilsidesat god presseskik. Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. De påklagede udsagn indeholdt i hovedsagen vurderinger og ikke oplysninger af faktisk karakter. Pressenævnet fandt, at der derfor ikke var grundlag for at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt imidlertid, at udsagnet ”tabte injuriesag til [A]” var en faktisk oplysning, der kunne være egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Da Weekendavisen havde beklaget dette forhold i rettelsen af 29. september 2006, fandt Pressenævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at pålægge Weekendavisen at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt i form af et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Pressenævnet kunne, allerede som følge af den manglende henvisning i klagen til konkrete urigtige oplysninger i berigtigelsen af 29. september 2006, ikke tage stilling til, hvorvidt berigtigelsen i øvrigt ikke havde været fyldestgørende.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2006-6-0388 og 2006-6-0403.

Del på sociale medier ved at klikke her: