Sagsnummer: 2020-80-0481

DR får ikke kritik for omtale af pindsvineprojekt

23-09-2020

I en artikel bragt i januar 2020 omtalte DR forskningsresultater fra Det Danske Pindsvineprojekt om udfordringerne for pindsvinenes overlevelse i den danske natur. Inden offentliggørelsen fik projektlederen på pindsvineprojektet artiklen til gennemsyn. Projektlederen klagede til Pressenævnet over DRs journalistiske adfærd og handlemåde, herunder at hun ikke havde godkendt artiklens indhold og overskrift, samt over, at DR havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at projektlederen ville få artiklen gennemsyn, ligeledes indebar en ret for projektlederen til at godkende artiklens indhold eller overskrift, samt at overskriften havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: