Sagsnummer: 13-70-00475/2

Ekstra Bladet får alvorlig kritik for kampagne om gidselsag

11-12-2013

Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for kampagne om gidselsag. Ekstra Bladet bragte blandt andet meget private og personlige oplysninger om den kaptajn, der blev holdt som gidsel i Somalia i over to år sammen med sin besætning. Derudover bragte Ekstra Bladet mange fotos af kaptajnen optaget under fangenskabet.
Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet burde have gjort klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit under et telefoninterview. Nævnet finder også, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle de meget personlige og private ting om kaptajnen. Nævnet finder derudover, at de mange følsomme personlige oplysninger og billeder af kaptajnen kun burde være bragt, hvis han havde givet sit samtykke, efter at fangenskabet var ophørt og hans situation ”normaliseret”.

 

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Om klagen generelt
Klagen angår, om Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved sin omtale – med Ekstra Bladets egne ord kampagne – vedrørende gidseltagningen ud for Somalias kyst af seks søfolk, heriblandt [Klager].
Gidseltagningen varede i 838 dage, hvor gidslerne blev holdt fangne i Somalia, og ophørte først efter betalingen af en løsesum.
Pressenævnet finder, at kapringen af M/S Leopard og dens besætning i Somalia og frigivelsen af gidslerne har en klar og meget væsentlig samfundsmæssig interesse, der kan begrunde omtalen af gidselsagen, både under gidseltagningen og efterfølgende, da gidslerne var blevet frigivet. Nævnet finder i den forbindelse, at såvel hensynet til ytringsfriheden som hensynet til gidslerne må have en særlig stor vægt ved omtale af sagen.
Ved afvejningen af på den ene side de væsentlige hensyn til den offentlige interesse, der var forbundet med sagen, og på den anden side hensynet til [Klager]s person, må det bl.a. indgå, om hensynet til den enkelte – og den krænkelse denne måtte blive udsat for – må vige for det overordnede formål at sikre gidslernes frigivelse. Ved denne vurdering påhviler det efter nævnets opfattelse massemediet at godtgøre, at omtalen i den skete form vil kunne medvirke til, at gidseltagningen bringes til ophør.
Sådan som sagen er oplyst for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om Ekstra Bladets omtale og adfærd har gavnet frigivelsen, eller om omtalen har skadet [Klager], herunder har medført en forlængelse af gidseltagningen. Ekstra Bladet har således ikke godtgjort, at kampagnen har medvirket til at bringe gidseltagningen til ophør eller har fremskyndet frigivelsen. Vurderingen af Ekstra Bladets omtale og adfærd må ske i lyset heraf.

 

Indledende bemærkninger
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmål om, hvorvidt forhold er injurierende, eller hvorvidt straffelovens § 264d er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.

Pressenævnet bemærker herudover, at [Person A] ikke har indgivet klage til Pressenævnet i forbindelse med Ekstra Bladets kampagne, artikler m.v. Nævnet behandler derfor alene den klage, der er indgivet af [Klager] i relation til ham, uanset at [Person A] ses nævnt i store dele af den påklagede kampagne/de påklagede artikler m.v. Der henvises i den forbindelse til Pressenævnets formalitetskendelse i sagen af 24. september 2013. Dette gør sig også gældende i relation til de fire øvrige gidsler, i det omfang disse er nævnt i det påklagede materiale.

 

Pressenævnet bemærker endvidere, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da det, der er klaget over – artikler, kampagne og bannere – er fra før den 22. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

 

Pressenævnet bemærker samtidig, at det følger af princippet om mediernes redigeringsfrihed, at en redaktør har ret til at forestå redigeringen af artikler m.v., herunder som udgangspunkt beslutte, hvad redaktøren vil bringe i sit medie.

Om de enkelte klagepunkter
Korrekte meddelelser
De presseetiske regler
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Det følger af punkterne A.1 – A.3.

 

Pressenævnets vurdering
Korrekt information
Parterne har overfor Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt [Person D] interviewede klager i slutningen af december 2012. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at afgøre, hvorvidt det er korrekt eller ikke korrekt, at [Person D] interviewede klager, som angivet i Ekstra Bladets artikel ”JEG DØR HER – JEG KAN IKKE MERE” den 6. januar 2013 på siderne 4-5 og som gengivet i artiklen ”JEG FIK DEM TIL AT SNAKKE SAMMEN IGEN” i Ekstra Bladet den 1. maj 2013 på siderne 8-9 samt til dels som gengivet i artiklen ”DE GLEMTE GIDSLER” i Ekstra Bladet den 10. maj 2013 på siderne 24-25.
Pressenævnet lægger imidlertid til grund, sådan som sagen er oplyst for nævnet, at klager telefonisk på et ikke nærmere oplyst tidspunkt forud for artiklen den 6. januar 2013 af en journalist blev udspurgt om gidslernes tilstand og forholdene for gidslerne i lejren, og at dette fandt sted, mens [Klager] blev holdt som gidsel i Somalia, og havde været det i knapt to år, og at denne telefonsamtale/dette interview dannede baggrunden for artiklen i Ekstra Bladet den 6. januar 2013.
Pressenævnet finder, at gengivelsen af forholdene i artiklen for så vidt angår [Klager]s forhold i gidsellejren, først og fremmest er baseret på telefonsamtalen med [Klager].
Nævnet finder videre, at Ekstra Bladet, hverken i artiklen den 6. januar 2013 eller i de efterfølgende artikler, der henviser til det omhandlede interview, på tydelig vis har angivet under hvilke forhold, telefonsamtalen fandt sted, og særligt, hvilken betydning dette eventuelt kunne have for indholdet af de bragte oplysninger fra [Klager]. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at udtalelserne fra klager i artiklen den 6. januar 2013 gengives som faktum efter en underrubrik med følgende indhold: ” – Vi har det ad helvede til, vi er alle sammen syge, siger [Klager]”, og at den del af artiklen, der citerede [Klager], startede med at gengive følgende citat fra [Klager], da han blev spurgt, om han snakkede af egen fri vilje: ”Jo, jeg snakker frivilligt”, uden at læseren samtidig gøres opmærksom på, at dette citat ikke nødvendigvis var udtryk for et korrekt svar fra [Klager], henset til at han på tidspunktet for sin udtalelse var fanget som gidsel og havde været det i knapt to år og ikke vidste, om eller hvornår han ville blive frigivet.
Herudover blev interviewet med [Klager] den 6. januar 2013 bragt i sammenhæng med artiklen ”[PERSON A] SKAL INDLÆGGES”, hvor den angivne journalist blandt andet oplyser ”- Jeg gav mine malariapiller til ham […]”, hvilket indikerer, at journalisten havde været i umiddelbar forbindelse med gidslet [Person A], der i artiklen ses interviewet umiddelbart efter [Klager], hvilket ikke var korrekt.
Det forhold, at der samtidig i forhold til artiklen den 6. januar 2013 i en lille faktaboks øverst på modsatte side af de refererede citater fra [Klager] blev oplyst, at journalisten ikke fysisk så gidslerne under interviewet, eller at bladet i en lederartikel samme dag på side 7 kommenterede de omhandlede telefonsamtaler med blandt andet følgende sætninger: ”For naturligvis har piraterne også en interesse i at udstille [Klager] og [Person A]s pinsler. Men pinslerne er jo ikke noget, der bliver opfundet til lejligheden. Livet som gidsel er et helvede, og hvis offentligheden glemmer det, ender det med, at [Klager] og [Person A] dør”, ændrer ikke herved.
Pressenævnet finder på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke i tilstrækkelig grad har informeret sine læsere korrekt om de vilkår, der var gældende for [Klager] i forbindelse med de bragte citater.

Kritik over for nyhedskilderne
Klager har anført, at Ekstra Bladet ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at avisen har udøvet fornøden kildekritik i forbindelse med brugen af de to freelancejournalister med somalisk baggrund.
Sådan som sagen er oplyst for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om Ekstra Bladet har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de to omhandlede freelancejournalister. Nævnet kan heller ikke tage stilling til, hvorvidt det forhold, at en journalist opsøger piraterne og deres gidsler og foretager de omhandlede interviews, har skadet [Klager], herunder medført en forlængelse af gidselperioden eller lignende.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet vedrørende dette forhold.

 

Forelæggelse
[Klager] har klaget over Ekstra Bladets manglende forelæggelse af oplysninger for ham efter frigivelsen af gidslerne.
[Klager] blev frigivet den 30. april 2013 efter mere end to års fangenskab.
Ekstra Bladet fortsatte sin kampagne og bragte herefter en række artikler fra den 1. maj 2013 og frem til i hvert fald den 19. maj 2013 om gidseltagningen af bl.a. klager, hvor klagers forhold eller billeder af klager fremgik.
Ekstra Bladet oplyser, at avisen gentagne gange forsøgte at forelægge de oplysninger, der efter den 30. april 2013 blev bragt i Ekstra Bladet, for [Klager] efter dennes frigivelse.
Det fremgår umiddelbart af Ekstra Bladets udaterede oversigt over forsøg på at komme i kontakt med [Klager], at Ekstra Bladet først den 22. maj 2013 gjorde [Klager] personligt opmærksom på, at de ønskede at tale med ham, og at uden-rigsministeriet allerede den 7. maj 2013 udsendte en meddelelse på vegne af gidslerne om, at søfolkene bad om ro og fred, hvilken meddelelse Ekstra Bladet ses at have refereret i en artikel på ekstrabladet.dk den 7. maj 2013.
Pressenævnet finder, at der i de omhandlede artikler i perioden efter klagers frigivelse og frem til i hvert fald den 19. maj 2013 var tale om en række oplysninger i artiklerne i Ekstra Bladet omkring gidselsagen, som kunne være krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Disse oplysninger burde derfor have været efterprøvet ved at forelægge dem for [Klager] efter dennes frigivelse, og inden artiklerne med de tilhørende billeder blev bragt. Nævnet finder i den forbindelse, at der ikke er noget i artiklerne, herunder kapitlerne omkring gidselsagens forløb, der ikke kunne have afventet forelæggelsen for [Klager].
Pressenævnet finder derved, at Ekstra Bladet ikke har efterprøvet oplysningerne i tilstrækkelig grad.
Det forhold, at Ekstra Bladet i øvrigt har forsøgt at kontakte [Klager] via dennes mor, søster eller en tidligere barndomsveninde, ændrer ikke herved. Ekstra Bladet har således ikke – henset til den e-mail Ekstra Bladet havde modtaget fra bl.a. klagers ægtefælle den 7. juni 2012 – sikret sig, at de førnævnte personer kunne repræsentere klager eller på anden måde kunne træde i stedet for en direkte kontakt til klager. Grundlaget for de omhandlede artikler var af en så speciel og særlig alvorlig karakter, at Ekstra Bladet burde have afventet at forelæggelse kunne ske for [Klager] selv eller dennes eventuelle repræsentant, når [Klager]s forhold havde ”normaliseret sig” efter frigivelsen.
Ligeledes ændrer det forhold, at Ekstra Bladet efterfølgende har tilbudt [Klager] at komme til orde i et nyt interview, ikke herved.

Adfærd i strid med god presseskik
De presseetiske regler
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale, skal der vises hensynsfuldhed og takt. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges. Det følger af punkterne B.1 – B.3 og B. 5.

 

Pressenævnets vurdering
Omtale af selvmordsovervejelser
Klager har klaget over Ekstra Bladets omtale af en anden persons selvmordsovervejelser (Ekstra Bladets artikel den 6. januar 2013 på side 5), mens klager og hans besætning blev holdt som gidsler i lejren i Somalia. Denne person ses ikke at have klaget til Pressenævnet.
Nævnet behandler herefter ikke klagen over dette punkt.
Det forhold, at oplysningen er bragt i forlængelse af private oplysninger om klager, ændrer ikke herved.

 

Krænkelse af privatlivets fred og hensynet til ofre for forbrydelser
Som nævnt ovenfor finder Pressenævnet, at kapringen af M/S Leopard og dens besætning i Somalia og frigivelsen af gidslerne havde en klar almen samfunds-mæssig interesse, der kunne begrunde omtalen af gidselsagen, både mens kapringen fandt sted, og efterfølgende, da gidslerne var blevet frigivet. Nævnet finder i den forbindelse, at såvel hensynet til ytringsfriheden som hensynet til gidslerne må have en særlig stor vægt ved omtale af sagen.
Ekstra Bladet har fra 1. juli 2012 og frem til i hvert fald den 19. maj 2013 løbende – og i perioder dagligt – omtalt gidselstagningen af bl.a. klager, og har løbende gengivet billeder i den trykte udgave, herunder billeder af klager, mens denne var tilfangetaget. I den forbindelse har Ekstra Bladet flere gange gengivet meget personlige oplysninger omkring [Klager]s ophold som gidsel i lejren i Somalia, herunder blandt andet oplysninger om vold og tortur mod ham og hans psykiske og fysiske helbredstilstand. Herudover har mange af artiklerne under kampagnen drejet sig om rederiet Shipcraft, der ejede skibet M/S Leopard, og rederiets ageren i forbindelse med gidseltagningen.
Nævnet finder, at omtalen af sagen kunne være sket uden at gengive de meget personlige og private forhold omkring [Klager]. Herudover finder nævnet, at brugen af de mange billeder af [Klager] i den trykte udgave ikke var nødvendig for at bringe omtalen af gidselsagen. Gengivelsen af oplysningerne og de mange bragte billeder af [Klager], i en situation, hvor der ikke var givet et gyldigt samtykke hertil af [Klager], og hvor [Klager] var gidsel, findes derfor ikke berettiget. Det bemærkes herved, at Ekstra Bladet som nævnt ikke har godtgjort, at kampagnen har medvirket positivt til gidslernes frigivelse.
For så vidt angår de bragte billeder, der indgår i klagen, skal nævnet bemærke, at der dels er tale om stærkt visuelle og meget private billeder af klager under hans fangenskab, dels er tale om mange mindre (ens) billeder af klager også taget under fangenskabet. Sidstnævnte billeder blev stort set dagligt igennem hele den mere end 10 måneder lange kampagne bragt på forsiden af den trykte udgave af Ekstra Bladet. Pressenævnet finder, at disse billeder er en sådan karakter, at de ikke burde være bragt i det meget voldsomme omfang. Dette gælder uanset, at billederne, efter det af Ekstra Bladet oplyste, i forvejen var offentliggjort.
Nævnet skal videre bemærke, at et gyldigt samtykke til offentlig gengivelse af de meget følsomme personlige oplysninger og af billederne ikke kunne gives under fangenskabet. Dette gælder selvom [Klager] måtte have givet sit samtykke i forbindelse med interviews. Kun hvis samtykket efterfølgende – da fangenskabet var ophørt og gidslets situation var blevet ”normaliseret” – utvivlsomt var blevet bekræftet, ville det være gyldigt.
Nævnet finder således, at omtalen af gidselsagen ud fra de meget følsomme per-sonlige oplysninger om klager og de mange viste billeder af klager, samt det banner, som Ekstra Bladet hængte op på Rådhuspladsen, på tidspunkter hvor klager stadig blev holdt som gidsel, ikke burde være sket. Pressenævnet vurderer, at der er tale om en meget eksponerende – og unødvendig – omtale af særdeles indgribende forhold for klager og sammenholder med at et gyldigt samtykke ikke kunne indhentes fra [Klager].
Nævnet finder herudover, at omtalen af gidselsagen efter at klager var blevet frigivet, ud fra de meget følsomme personlige oplysninger om klager og de viste billeder af klager, samt det banner, som Ekstra Bladet hængte op på Rådhuspladsen dagen efter, at klager var blevet frigivet, alene burde være sket, hvis [Klager] havde meddelt sit samtykke hertil. Der var også på dette tidspunkt tale om en meget eksponerende – og unødvendig – omtale af særdeles indgribende forhold for klager. Nævnet lægger også vægt på, at omtalen for en dels vedkommende skete på et tidspunkt, hvor Ekstra Bladet, efter det oplyste, via Udenrigsministeriets meddelelse den 7. maj 2013 var blevet gjort bekendt med, at de frigivne gidsler, herunder klager, anmodede om ro og fred.
Pressenævnet finder derved, at Ekstra Bladet ikke har beskyttet [Klager]s personlige anseelse i tilstrækkelig grad og har udvist manglende hensynsfuldhed og takt over for [Klager] i forbindelse med kampagnen og dens artikler, billeder og bannere.

 

Pressenævnet finder på denne baggrund, sådan som sagen er oplyst for nævnet, at Ekstra Bladet, såvel i den trykte udgave som på ekstrabladet.dk, ikke har sikret sig, så langt det var muligt, at alle de bragte meddelelser, der hidrørte fra [Klager] var retvisende, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkterne A.1 og A.3, jf. ovenfor, ligesom Ekstra Bladet, såvel i den trykte udgave som på ekstrabladet.dk og på de to outdoorbannere, ikke findes at have udvist en adfærd over for [Klager] i overensstemmelse med god presseskik, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkterne B.1, B.3 og B.5, jf. ovenfor.

 

Pressenævnet udtaler herefter alvorlig kritik af Ekstra Bladet. Det sker under hensyn til de ovennævnte forhold sammenholdt med sagens helt særlige karakter og den meget lange og meget synlige kampagne, som Ekstra Bladet førte i mere end 10 måneder. Her blev [Klager] gentagne gange omtalt samtidig med, at der i meget stort omfang blev bragt billeder af [Klager] i den trykte udgave, herunder næsten dagligt mindre billeder af [Klager] sammen med hans fornavn på forsiden. Tilsvarende skete på to store bannere, der blev hængt op i en uge hver på Rådhuspladsen midt i København.

 

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter under hensyn til omfanget af omtalen den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende:

 

På forsiden:
[Skal sættes op som forsidehistorie; dvs. hele siden bortset fra højrespalten og en smal bund.
Der skal henvises til side 2 eller 4. X’et erstattes med det faktiske sidenummer. Overskrifterne, der henvises til, er overskrifter bragt på Ekstra Bladet under kampagnen.]

 

[Trompet – størrelsesmæssigt svarende til overskriften Gidsler i 535 dage som blev bragt på forsiden af Ekstra Bladet den 1. juli 2012]
Gidselsagen
[Rubrik – størrelsesmæssigt svarende til overskriften Skal [Klager] og [Person A] Rådne op i Somalia som blev bragt på forsiden af Ekstra Bladet den 1. juli 2012]
Alvorlig kritik af Ekstra Bladet
[underrubrik – størrelsesmæssigt svarende til overskriften Gidsler i 535 dage som blev bragt på forsiden af Ekstra Bladet den 1. juli 2012]
Se Pressenævnets kritik på side x

 

På ”spisesedlen”:
[Skal fylde mindst 2/3 del af spisesedlen]
[Rubrik]
Alvorlig kritik af Ekstra Bladet i gidselsagen
[Underrubrik]
Læs Pressenævnets afgørelse

 

Inde i avisen, på side 2 eller side 4. Teksten skal opsættes på samme måde som på side 4 i Ekstra Bladet den 6. januar 2013:

 

[Trompet]
Alvorlig kritik fra Pressenævnet i gidselsagen
[Rubrik]
Ekstra Bladet begik fejl
[Brødtekst]
Pressenævnet har givet Ekstra Bladet alvorlig kritik for en kampagne, som Ekstra Bladet førte gennem mere end ti måneder
Sagen drejede sig om seks søfolk, der blev taget som gidsler ud for Somalias kyst og holdt fanget i Somalia i over to år. En af dem var kaptajnen.
Gidslerne blev frigivet i maj. Derefter klagede kaptajnen over Ekstra Bladets dækning. Han føler både sin integritet og sit privatliv groft krænket ved at blive udstillet på en ydmygende måde.
Ekstra Bladet bragte blandt andet en række fotos af gidslerne optaget under fangenskabet.
Ekstra Bladet bragte også et telefoninterview uden at gøre klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit, fordi han var gidsel og omgivet af bevæbnede vagter.
Nævnet udtaler i den forbindelse om god presseskik, at et gidsel ikke kan give et gyldigt samtykke til gengivelse af følsomme personlige oplysninger og billeder under fangenskabet. Et samtykke vil kun være gyldigt, hvis det bekræftes efter, at fangenskabet er ophørt og gidslets situation ”normaliseret”.
Da kaptajnen blev frigivet, fortsatte Ekstra Bladet med at skrive om kaptajnen uden at få hans samtykke, før artiklerne blev bragt.
Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle meget personlige og private ting om kaptajnen og uden næsten dagligt at bringe billeder af ham som gidsel og med hans navn på.
Pressenævnet finder det også unødvendigt og krænkende for kaptajnen at hænge store bannere op på Københavns Rådhusplads med hans navn og foto.
Alt i alt har Ekstra Bladet ikke gjort tilstrækkelig for at beskytte den tilfangetagne kaptajn, ligesom Ekstra Bladet ikke har sikret sig, at alle oplysninger i forbindelse med kampagnen var rigtige.
Derfor udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Ekstra Bladet.
Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

 

På eb.dk i 7 dage
[I en firkant (ude til højre på computerversionen, lige under hovedhistorien på smartphonen)]

 

I firkanten skal der stå:
Alvorlig kritik i gidselsagen
– Læs Pressenævnets afgørelse her

 

Teksten skal linke til en tekst svarende til teksten på side to eller fire i avisen.

 

Desuden skal artiklerne i gidselsagen – i det omfang artiklerne stadig bringes på hjemmesiden – hvor kaptajnens navn er nævnt, i perioden 1. juli 2012 til 19. maj 2013, have påsat følgende tekst:
Alvorlig kritik i gidselsagen
– Læs Pressenævnets afgørelse her
Derudover skal der være et link til Pressenævnets kendelse.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00475.

Del på sociale medier ved at klikke her: