Sagsnummer: 15-70-00830

En del af DR’s kritiske omtale kunne ikke dokumenteres

01-12-2015

I den kritiske dokumentar ”Finanskrisen forfra – business as usual” omtalte DR bankernes udlån til investorer. DR oplyste blandt andet, at der allerede i 2005 var økonomiske problemer i ét af en investorers selskaber. DR baserede oplysningen på et anonymiseret dokument og kunne hverken før eller efter udsendelsen dokumentere, hvilket af investorens selskaber der angiveligt var tale om. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar offentlig interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det følger af punkterne A.1 og B.1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af baggrunden for bankernes finan-sielle problemer og herunder omtale også af konkrete udlån er af væsentlig offentligt interesse. [Klager 2] og [Klager 1]s krav på beskyttelse af deres privatliv må således afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i at belyse faktorerne i forbindelse med långivningen.

Klagepunkt 1 – Brug af foto
Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt DR ved brug af billedet af klager har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet vurderer alene, hvorvidt god presseskik er overholdt, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.
Billedet i udsendelsen hidrører efter det oplyste fra et offentligt tilgængeligt sted, et motionsløb på Den Kinesiske Mur. Billedet viser klager, der kigger i retning af fotografen. Uanset at den offentlige interesse i billedet er begrænset, finder nævnet ikke, at der ved offentliggørelsen af billedet taget på et offentligt tilgængeligt sted er sket en krænkelse af klagers privatliv. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at offentliggøre fotografiet.

Klagepunkt 2 – ”Ejendomsspekulant”
I programomtalen den 2. februar 2015 vises et fotografi af [Klager 1], mens studieværten henviser til det kommende program ”med en ejendomsspekulant”. Pressenævnet finder derfor, at omtalen henviser til klager.
Ifølge [Klager 1] har hans selskaber alene købt og solgt fire ejendomme. De øvrige ejendomme er købt med henblik på at opnå indtjening ved udlejning af ejendommene. Selskaberne har opkøbt pantebreve, herunder ejendomspantebreve.
Pressenævnet finder, at kendetegnene ved en spekulant er, at der opkøbes værdier med henblik på at videresælge det pågældende aktiv med gevinst. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Klager 1] eller hans selskabers virksomhed primært har bestået i opkøb af ejendomme alene med henblik på at videresælge dem for at opnå en gevinst.
Pressenævnet finder herefter, at [Klager 1] ikke kunne betegnes som ”ejendoms-spekulant” og DR har da også på dr.dk den 10. juli 2015 tilkendegivet, at det var en fejl at bruge betegnelsen i traileren.
Nævnet udtaler derfor kritik af DR for ikke at sikre, at [Klager 1] heller ikke i foromtalen blev betegnet som spekulant. Henset til, at DR den 10. juli 2010 berigtigede forholdet på sin hjemmeside, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarsloven § 49. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det også var i overensstemmelse med klagers eget ønske, at rettelsen kun skete på dr.dk og ikke på DR1.

Klagepunkt 3 – Forkerte oplysninger
a) Personlig gæld på en halv milliard kroner
Ifølge Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012 blev [Klager 1] personligt og en række af datterselskaberne erklæret konkurs den 27. august 2010. Den 31. august 2010 blev [Selskab a] A/S og yderligere datterselskaber erklæret konkurs.
Ifølge kuratorernes redegørelse af 10. juli 2014 er der anmeldt krav i [Klager 1]s personlige konkursbo for 572,3 millioner kroner, mens boets aktiver er opgjort til 1,03 millioner kroner. Ifølge [Klager 1] knytter hans personlige gæld sig navnlig til kautioner i [Selskab a]s koncern, men gælden er ikke en halv milliard, idet de anmeldte krav ikke er efterprøvet og derfor ikke kan sidestilles med den reelle gæld.
Da der er anmeldt krav på 572,3 millioner kr. i det personlige konkursbo, og da aktiverne efter det oplyste er beskedne, må der efter Pressenævnets opfattelse antages at være en meget betydelig personlig gæld. Selv om denne muligvis ikke udgør et beløb, der fuldt ud svarer til de anmeldte krav, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR omtalte gælden som en gæld på en halv milliard kroner, uden at gøre opmærksom på, at de anmeldte krav ikke nødvendigvis var det samme som den reelle gæld.

b) ”Konefinten”
Begrebet ”konefinten” benyttes i udsendelsen i forbindelse med beskrivelsen af, at [Klager 1] som direktør i en række selskaber umiddelbart før selskabernes konkurs overdrog aktiver til andre selskaber, som var ejet af ægtefællen, [Klager 2].
Det fremgår af Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S solgte selskabets værdipapirer og kort herefter disponerede over beløbet til fordel for nærtstående. Ca. 400.000 kroner skulle ifølge dommen tilbagebetales, idet retten omstødte en betaling på 45.000 kr., der skulle tilgå [Klager 1]s datter, samt betalinger på ca. 350.000 kr. til [Selskab d] ApS (binavn [Selskab d] ApS i 2013).
På baggrund af dommen lægger Pressenævnet videre til grund, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S den 23. december 2010 solgte [Selskab c] A/S’ eneste aktiv (en ejendom) til anpartsselskabet [Selskab d], som var ejet af [Selskab e] Holding ApS, der på daværende tidspunkt var ejet af [Klager 2]. Ifølge DRs oplysninger overførte [Klager 1] som direktør i koncernens selskaber i alt 56 ejendomme til selskaber ejet af [Klager 2].
Udtrykket ”konefinten” er anvendt som en vurdering af de handlinger, der er foretaget, og Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at udtrykket er misvisende.
Nævnet finder imidlertid, at det tydeligere kunne have fremgået af udsendelsen, at dommen ikke var endelig og indgik i et senere forlig. Da det dog nævnes i udsendelsen, at sager om ejendomshandlerne endte i et forlig, og da DR gjorde opmærksom på forholdet på sin hjemmeside den 10. juli 2015, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

c) Stævningens bilag 112
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kopi af bilag 112 til en stævning udtaget af EBH Bank A/S mod ledelsen i banken. Nævnet har alene DRs oplysninger vedrørende indholdet. De af DR oplyste forhold stemmer overens med oplysninger i [Selskab a] A/S’ og [Selskab b] A/S’ årsrapporter for 2005-2008.
På denne baggrund lægger Pressenævnet til grund, at Finansiel Stabilitet i bilaget omtaler konkursboerne [Selskab a] A/S og [Selskab b] A/S. Oplysningerne i udsendelsen om, at [Klager 1]s selskaber og dermed [Klager 1], der var ejer af og direktør i selskaberne, indgår i forbindelse med stævningen i forbindelse med låneforhold, som burde være håndteret anderledes, må på denne baggrund efter Pressenævnets opfattelse anses for at være korrekte. DR oplyser ikke, at [Klager 2] eller [Klager 1] eller deres selskaber er blandt de sagsøgte, hvilket da også ville være forkert.
Under hensyn til, at [Selskab a] A/S efterfølgende har vist sig ude af stand til at betale sine kreditorer, finder nævnet heller ikke, at udtalelsen i udsendelsen, om at ”lånene til [Klager 1] blev af advokater fremhævet som nogle af de mest lemfældige”, kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

d) Økonomien i 2005
Pressenævnet finder, at udsagnet ”Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” indeholder en faktisk oplysning, der kunne efterprøves. Ifølge DR kunne man ikke identificere, hvilket af [Klager 1]s selskaber, der ifølge det anonymiserede bilag 112 skulle have haft problemer i økonomien i 2005.
DR har heller ikke efter udsendelsen kunnet identificere, hvilket selskab der angiveligt skulle have haft økonomiske problemer allerede i 2005. Det har derfor heller ikke været muligt for DR at fastslå, at det var et af [Klager 1]s selskaber, bilag 112 henviste til i den forbindelse. Pressenævnet finder herefter, at DR burde have undladt at bringe beskyldningen om økonomiske problemer, og nævnet udtaler kritik af DR for den manglende dokumentation.

e) Revisorens notat
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det betyder, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Da det er revisoren, og ikke [Klager 2] og [Klager 1], der ifølge udsendelsen skulle have godkendt [Klager 1]s og hans selskabers ”samlede egenkapital til cirka 250 millioner kroner”, og da [Klager 2] og [Klager 1] ikke har dokumenteret at kunne klage på vegne af revisoren, vurderes klagepunktet ikke i forhold til omtalen af revisor. Vedrørende [Klager 1] oplyser DR i udsendelsen, at han skulle have lavet et notat om sin egen og sine selskabers formue, der i notatet anslås til 250 millioner kroner, og at revisor havde godkendt notatet.
Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke eventuelle notater der kan være tale om, og om oplysningerne om [Klager 1]s og hans selskabers økonomi heri måtte være gengivet korrekte. Dette klagepunkt behandles derfor ikke, men nævnet bemærker, at [Klager 1] i udsendelsen dog er citeret for at udtale, at ”alt [var] foregået efter bogen”.

f) Betalingsstandsning
Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt datterselskaberne i koncernen kunne undergives en betalingsstandsning afgøres efter konkursloven. Spørgsmålet om forståelsen af konkurslovens regler henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets område. Klagepunktet behandles således alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.
I udsendelsen fremgår blandt andet følgende vedrørende betalingsstandsningen:

”Advokaterne stillede én betingelse. [Klager 1] skulle indvilge i, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber. De ville sikre, at han ikke kunne flytte rundt med værdierne i selskaberne. Den betingelse havde [Klager 1] angiveligt sagt ja til at skrive under på og lægge frem i skifteretten. Men da tilsynsadvokaterne mødte op i skifteretten, fik de sig en overraskelse.”

Pressenævnet finder med udtrykket ”angiveligt”, at det fremgår af udsendelsen, at det ikke er dokumenteret, at [Klager 1] havde lovet at medvirke til, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber. Nævnet finder videre, at det fremgår af udsendelsen, at det var tilsynets forventning, at [Klager 1] underskrev. Det omtales ikke i udsendelsen, hvorvidt det var i strid med lovgivningen at undlade at underskrive.

Endvidere omtales handler vedrørende salget af ejendomme til [Klager 2]s selskaber i udsendelsen som ”hemmelige”. Ifølge DR var én af de tre tilsynsadvokater bekendt med aftalen, mens [Klager 1] har oplyst, at overdragelsesaftalerne var betinget af kreditorernes tiltræden (og derved ikke endelige), og at aftalerne derfor ikke kunne anses for hemmelige. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt selskabernes panthavere og øvrige kreditorer var eller først senere blev behørigt informeret om aftalerne, ligesom nævnet ikke har mulighed for at vurdere, om aftalerne var i overensstemmelse med forudsætningerne mv. for betalingsstandsningen. På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, om det var urigtigt at betegne handlerne som ”hemmelige”. Nævnet tager derfor ikke stilling til dette punkt i klagen.

g) [Klager 2]s formueforhold
DR har den 10. juli 2015 på dr.dk tilkendegivet, at DR ikke havde belæg for i udsendelsen at udtale sig om [Klager 2]s private økonomi, og at DR alene burde have forholdt sig til økonomien i hendes selskaber.
Pressenævnet finder det i overensstemmelse hermed ikke dokumenteret, at [Klager 2] end ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter”, således som det udtales i udsendelsen, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for uden dækning at udtale sig om [Klager 2]s personlige formueforhold.
DR gjorde som nævnt opmærksom på fejlen på sin hjemmeside den 10. juli 2015, hvilket skete, da [Klager 1] oplyste, at de ikke også ønskede, at DR offentliggjorde en beklagelse på tv. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarslovens § 49 på DR1.

Genmæle – klagepunkt 4
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
[Klager 1] har anført, at DR bør imødekomme hans krav om genmæle i forhold til fejlagtige oplysninger.
Under henvisning til oplysningerne gengivet under god presseskik, finder Pressenævnet, at omtalen af [Klager 1] som ”ejendomsspekulant” (vedrørende klagepunkt 2) og omtalen af, at [Klager 2] ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter” (vedrørende klagepunkt 3g) ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekte af DR. Da de samtidig er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, er [Klager 2] og [Klager 1] som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.
Da DR den 10. juli 2015 berigtigede forholdene på dr.dk i overensstemmelse med klagernes ønske, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for, at DR på ny skal offentliggøre oplysninger om klagepunkt 2 og 3g.

På baggrund af kuratorredegørelsen af 10. juli 2014 finder Pressenævnet, at udsagnet om, at [Klager 1] havde en personlig gæld på en halv milliard kroner (vedrørende klagepunkt 3a) må anses for korrekt. Klager er ikke berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at ”Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” (vedrørende klagepunkt 3d), ikke er dokumenteret som faktisk korrekt. Da den samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager 1] berettiget til at få bragt et genmæle.
Under hensyn til klagers eget ønske over for DR om alene at få offentliggjort en rettelse på dr.dk, pålægger Pressenævnet også alene offentliggørelse af genmælet på dr.dk.

Vedrørende oplysningerne om, at [Klager 1] skulle have lavet et notat ”der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat” (vedrørende klagepunkt 3e) har nævnet som anført ovenfor under god presseskik ikke fundet at kunne tage stilling på grund af manglende dokumentation.
Da [Klager 1] i udsendelsen er citeret for at sige, at ”alt [var] foregået efter bogen”, finder nævnet ikke, at udsagnet ”der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat” er egnet til at påføre ham en sådan skade af betydning, at [Klager 1] er berettiget til et genmæle vedrørende dette klagepunkt.
Pressenævnet finder, at DRs brug af udtrykkene ”konefinten”, ”trick”, ”hemmelige handler” og ”for næsen af kreditorerne” vedrørende [Klager 1]s overdragelse af ejendomme og aktiver samt udtrykket ”lemfældige” som betegnelse for EBH Bank A/S’ långivning er udtryk for vurderinger af de pågældende forhold (vedrørende klagepunkterne 3b-c og 3f). Da der således er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, er der ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle vedrørende disse klagepunkter.

[Klager 1] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende de økonomiske forhold i 2005 (klagepunkt 3d).
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af dr.dk at offentliggøre følgende:

”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer DR

[underrubrik]
Uden dokumentation udtalte DR, at et af [Klager 1]s selskaber havde økonomiske problemer i 2005.

[brødtekst]
I udsendelsen ”Finanskrisen forfra – Business as usual” fra februar 2015 omtalte DR [Klager 1]s selskaber i Stolelyngen-koncernen.
I den forbindelse havde DR fået aktindsigt i EBH Banks stævning mod bankens tidligere ledelse. DR havde i den forbindelse fået udleveret et anonymiseret bilag til stævningen.
Bilaget henviste ifølge DR til [Klager 1]s selskaber. DR refererede på denne bag-grund, at der ifølge bilaget var økonomiske problemer i et selskab i 2005.
DR har imidlertid hverken før eller efter udsendelsen kunnet dokumentere, hvilket ét af [Klager 1]s selskaber, der skulle have haft problemer i 2005.
Pressenævnet kritiserer DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på dr.dk på de sider, hvor den forkerte omtale har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede udsendelse, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede udsendelsen har været tilgængelig.
Endelig skal genmælet indarbejdes i artiklen ”Fejl i programmet Finanskrisen forfra”, eller der skal oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten, så læseren bliver bekendt med samtlige fejl i programmet på én gang.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00830.

Del på sociale medier ved at klikke her: