Sagsnummer: 11-70-00147

Grundlag for genmæle over for oplysning om "bortførelse" af søn ved flytning til Østrig. Delvis kritik af Danmarks Radio for ikke at forelægge oplysninger for moderen.

12-12-2011

Klager – en mor – klagede over indslaget ”- Det føles som om, det er mig, der har gjort noget ulovligt” i ”Aftenshowet” på DR1.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Da [Klager] er den omtalte mor, har hun retlig interesse i at få klagen behandlet. Hertil kommer, at såvel barnets fornavn, faderens fulde navn og billeder af begge bringes, hvilket gør klager identificerbar.
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold efter medieansvarslovens kapitel 3 og erstatningsansvar for medierne efter kapitel 4 henhører under domstolene, og falder således uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkterne A.1-A.3.
Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] havde forældremyndigheden over [sønnen] alene (efter dansk ret), da hun den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. Ifølge Retten i Helsingørs kendelse af 7. september 2010 verserede der ingen sag i Statsamtet på tidspunktet for flytningen, da denne sag først blev anlagt den 22. juli 2010. Efter oplysningerne fra klagers advokat havde [faderen] ansøgt om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Denne anmodning blev dog trukket tilbage den 19. juli 2010. Efter oplysningerne fra Familiestyrelsens hjemmeside og Statsforvaltningens Hovedstadens notat af 30. juli 2010 var der således ikke dokumentation for at omtale forholdet som en børnebortførelse. Pressenævnet udtaler således kritik af Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningernes rigtighed, herunder ved forelæggelse for klager.
Efter det oplyste fik [faderen] den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden og ved afgørelse af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. Omvendt er [Klager] tillagt forældremyndigheden efter østrigsk ret. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010, samt hvorvidt sønnen skal tilbageføres til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.
[faderen] er modpart til [Klager] i forældremyndighedssagen, hvilket gav Danmarks Radio anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger.
Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks Radio burde have kontrolleret [faderen]s udtalelser, herunder ved forelæggelse for [Klager]. Da dette ikke skete, kom udsendelsens indhold til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter i en verserende sag, og nævnet udtaler kritik heraf.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at bringe [faderen]s vurderinger om størrelsen af rummet til brug for samværet eller sine tyskkundskaber. På baggrund af brevet fra Institut für Kind, Jugend und Familie, finder Pressenævnet det tvivlsomt, at [sønnen] i forbindelse med samværet ordret har udtalt sig, som anført af [faderen] i udsendelsen. Da det over for seeren klart fremgår, at [faderen]s udtalelser er hans subjektive betragtninger, og da udtalelsen – henset til sønnens udtalelser vedrørende en flytning til bedsteforældrene – ikke er helt uden faktisk grundlag, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af dette forhold.
I udsendelsen blev bragt billeder af [sønnen]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [faderen] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til det ovenfor anførte, finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Klager] ved flytningen den 17. juli 2010 bortførte sønnen [sønnens navn], ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Da berigtigelsen på dr.dk den 6. september 2011 og i Aftenshowet den 7. november 2011 ikke retter ovennævnte forhold, ændrer disse ikke klagers krav.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 og dr.dk efter retningslinjerne i medieansvarslovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresumé. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 11-70-00147.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: