Sagsnummer: 2018-80-0193

Helsingør Dagblad får ikke kritik for artikel om demonstration

25-02-2019

Helsingør Dagblad omtalte i oktober 2018 en demonstration arrangeret af et politisk parti i et boligområde i Helsingør. Det fremgik af artiklen, at politiet havde oplyst, at en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen var den eneste hændelse, der havde ført til en sigtelse under demonstrationen. Lederen af det politiske parti, som på de sociale medier havde oplyst, at politiet skulle have sigtet en person for vold mod ham under demonstrationen, klagede til Pressenævnet. Efter personens opfattelse burde Helsingør Dagblad have indhentet personens kommentarer til politiets oplysning i artiklen. Pressenævnet fandt, at politiets oplysning ikke kunne anses for at være krænkende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Helsingør Dagblad for ikke at have indhentet personens kommentarer forud for offentliggørelsen.

Hele kendelsen i pdf kan hentes her

Del på sociale medier ved at klikke her: