Sagsnummer: 2006-6-0387

Ikke kritik af Danmarks Radio for omtale af virksomhed, der afslog at deltage i interview. Derimod grundlag for genmæle , men ikke grundlag for offentliggørelse, da berigtigelse var sket.

13-12-2006

Klager – et firma – klagede over udsendelse i Danmarks Radio. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34, og det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om retningslinierne i DR Programetik er tilsidesat. Pressenævnet er …

Klager – et firma – klagede over udsendelse i Danmarks Radio. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34, og det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om retningslinierne i DR Programetik er tilsidesat. Pressenævnet er heller ikke kompetent til at tage stilling til, hvorvidt reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1, er tilsidesat. Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Pressenævnet finder imidlertid ikke, at et medie har en forpligtelse til at udvise særlig agtpågivenhed, blot fordi en udsendelse er produceret af et selvstændigt produktionsselskab. Pressenævnet fandt, sådan som sagen forelå oplyst, at der ikke var grundlag for at kritisere den journalistiske research, herunder valg af kilder, der var grundlaget for udsendelsen. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt A.3. Udsendelsen indeholdt blandt andet udsagnene: ”Selv denne dag lugter der kraftigt af ammoniak i landsbyen, og hvor det kommer fra, er ikke muligt at fastslå, men beboerne er dog ikke i tvivl”, ”Vi ville gerne have vist [K] billederne for at høre, om [K] har en forklaring på de voldsomme udslip, men det har ikke været muligt.” og ”I mange udviklingslande følger der ofte en tegnet brugsanvisning med, når landmændene køber sprøjtegift, men det er ikke noget krav i Indien, og kun yderst sjældent kan man finde eksempler på denne brugsvejledning”. Pressenævnet fandt, at disse udsagn sammenholdt med billeder af [K]’ produkter indeholdt oplysninger, hvorimod udsagnet ”cancertog” fremstod som beboernes kommentar og ikke som en oplysning. De nævnte oplysninger kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og havde derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Pressenævnet fandt imidlertid, at man også havde forsøgt at forelægge oplysningerne for [K] inden offentliggørelsen ved at give [K] mulighed for at kommentere oplysningerne i et interview i udsendelsen. [K] måtte bl.a. på grund af mailen af 16. maj 2006 have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for [K]s produktion. [K] afslog imidlertid at deltage i et sådant interview, idet betingelsen om at interviewet skulle udsendes direkte måtte sidestilles med et afslag. Under disse omstændigheder gav udsendelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse for [K] ikke anledning til kritik. Parterne havde over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt optagelsen med informationschefen var foretaget med skjult kamera, og om, hvorledes journalisten præsenterede sig i forbindelse med optagelserne i Indien. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der var den rigtige. Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet fandt, at udsagnet ”I mange udviklingslande følger der ofte en tegnet brugsanvisning med, når landmændene køber sprøjtegift, men det er ikke noget krav i Indien, og kun yderst sjældent kan man finde eksempler på en tegnet brugsvejledning.” sammenholdt med visning af [K]’ produkter kunne være egnede til at påføre [K] skade af betydning. [K] havde derfor som udgangspunkt krav på genmæle overfor denne oplysning. Da Danmarks Radio imidlertid den 2. oktober 2006 bragte en berigtigelse af denne oplysning, fandt Nævnet ikke grundlag for at pålægge Danmarks Radio nu at bringe et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2006-6-0387.

Del på sociale medier ved at klikke her: