Sagsnummer: 15-70-00836/2 (se i øvrigt sag nr. 15-70-00836/1 og 15-70-00836/1.1

Ikke kritik af DR for ensidig omtale

01-12-2015

DR omtalte en episode på en skole, hvor skolelederen og to drenge var involveret. En gruppe forældre var kritiske, hvorimod en gruppe forældre støttede op om skolederen og mente, at de i større omfang burde have været hørt i dækningen af episoden. Skolelederen havde ikke selv klaget, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Klagens behandling
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen alene vurderes i forhold til omtalen af Forældregruppen, der i DRs dækning er omtalt som ”støtteforældrene”. Nævnet tager således ikke stilling til forhold vedrørende skolelederen og drengene, herunder heller ikke til, hvorvidt episoden er korrekt beskrevet.
Der henvises til Pressenævnets kendelse af 20. oktober 2015 i afgørelse nr. 15-70-00836/1 vedrørende spørgsmålet om retlig interesse.

 

God presseskik
På baggrund af Folketingets Ombudsmands orientering af 13. april 2015 til [Skolen] lægger Pressenævnet til grund, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fandt skolelederens handlinger uacceptable, og at skolelederen var blevet sigtet af politiet for blufærdighedskrænkelse. På baggrund af artiklen ”Politi dropper sigtelse mod omstridt skoleleder” af 26. juni 2015 bragt på dr.dk lægger Pressenævnet til grund, at sigtelsen for blufærdighedskrænkelse ikke førte til tiltale, da Fyns Politi vurderede, at skolelederen ikke kunne straffes for blufærdighedskrænkelse.

 

– Ensidig dækning
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.2 og A.3.
Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

 

På baggrund af artiklerne og radioudsendelserne lægger Pressenævnet til grund, at DRs dækning bestod af udtalelser fra blandt andre Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der hovedsageligt var kritiske. Næstformanden for bestyrelsen på [Skolen] og forældre til børn på skolen – både de kritiske og de positive forældre – har endvidere udtalt sig om deres holdning til sagen. Derimod har skolelederen, som episoden navnlig omhandler, ikke ønsket at udtale sig.
Forældregruppen har anført, at DR i sin omtale af episoden har været ensidig i sit valg og fravalg af kilder. Den kritiske forælder, [Kritisk forælder A], har blandt andre fået taletid, selv om hun politianmeldte skolelederen og tidligere er udtrådt af skolebestyrelsen efter uenighed om en legeplads.
Pressenævnet finder, at det allerede som følge af politianmeldelsen, som også blev omtalt af DR, måtte være klart for lytterne og læserne, at denne forælder kunne have en særlig personlig interesse i konflikten. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at omtale en eventuel tidligere uoverensstemmelse mellem denne forælder og skoleledelsen.
På baggrund af artiklerne og radioindslagene lægger Pressenævnet til grund, at både de kritiske forældres og de positive forældres (Forældregruppens) synspunkter blev nævnt den 8., 9. og 19. januar 2015. Hertil kommer, at de kritiske forældre omtales i en artikel den 17. januar 2015.
Artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” af 19. januar 2015 og radioindslaget samme dag omhandler hovedsageligt de to kritiske forældres holdning til sagen. De støttende forældre nævnes afslutningsvis i artiklen. Her fremgår, at de fleste forældre bakker op om skolelederen, ligesom det oplyses, at DR har modtaget omkring 100 mails fra ”støtteforældrene”. Undervejs i radioindslaget nævnte radioværterne de mange støttemails. Til slut oplæste radioværten en mail fra moderen til den ene af de to drenge, episoden omhandler. Nævnet finder, at værten oplæste det væsentlige i mailen.
På denne baggrund finder Pressenævnet, at artiklerne har dækket både de kritiske og de positive holdninger til skolelederen, og at redaktørens valg og fravalg af informationer og interviews i dækningen ikke overskrider de vide rammer for redigering. Det forhold, at kritikken af skolen kvantitativt er mere omfattende end de positive tilkendegivelser kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Forældregruppen ikke blev hørt eller inddraget i større omfang end sket. Nævnet bemærker i den forbindelse også, at skolelederen ikke selv har ønsket at udtale sig og heller ikke har anmodet Forældregruppen om at udtale sig på sine vegne.
Pressenævnet finder videre, at det måtte være klart for lytterne, at omtalen den 20. januar 2015 var radioværternes satiriske kommentarer i forhold til omtalen af de mange støttemails dagen forinden. Nævnet finder derfor heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere denne del af omtalen.
Nævnet udtaler herefter ikke kritik.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00836/2.

Del på sociale medier ved at klikke her: