Sagsnummer: 15-70-00884

Ikke kritik for kritisk omtale af forsikringsselskab

01-03-2016

Økonomisk Ugebrev omtalte blandt andet de økonomiske forhold i et forsikringsselskab, selskabets påtale fra Finanstilsynet og en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring. Direktørens tidligere tvangsopløste selskaber var også inddraget i omtalen. Pressenævnet udtaler ikke kritik af omtalen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Generelt
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014) træffer afgørelse om, hvorvidt mediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet (her Økonomisk Ugebrev) og ikke den enkelte journalist, der er part i Pressenævnets sag.
Ved Pressenævnets vurdering skeler nævnet ikke til, om mediets research er foretaget af en fastansat journalist eller en freelance journalist. Økonomisk Ugebrevs artikler vurderes i forhold til indholdet af de artikler, der er offentliggjort, og handlemåden i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne.

God presseskik
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet lægger til grund, at [Selskab A] sælger forsikringer på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B] i Danmark, og at forsikringerne bl.a. kan tegnes via ejendomsmæglerkæden Home, der samarbejder med [Selskab A].

Artiklen af 8. november 2015
Overskriften ”Tilsyn påtaler markedsføring i Home-forsikringer”
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel jf. punkt A.6.
Artiklen indledes med at oplyse læseren om, at Finanstilsynet har givet påtaler vedrørende de forsikringer, der sælges gennem ejendomsmæglerkæden Home. Home samarbejder med [Selskab A], der har fået påtalerne. Dette oplyses i artiklen, ligesom forsikringerne beskrives som ”forsikringer fra [Selskab A]” i resten af artiklen. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering, hvor forsikringerne betegnes som ”Home-forsikringer”.

Korrekte oplysninger
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal videre gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1 og A.5.

Finanstilsynets afgørelse
På baggrund af Finanstilsynets afgørelse af 27. oktober 2015 lægger Pressenævnet til grund, at de forsikringer, [Selskab A] sælger på vegne af forsikringsselskabet [Selskab B], ikke er omfattet af den danske Garantifond for Skadesforsikringsselskaber (Garantifonden), fordi [Selskab B] er hjemmehørende i Liechtenstein.

– vedrørende sikkerhed
Det lægges yderligere til grund, at Finanstilsynet påtalte, at [Selskab A] havde givet en vildledende beskrivelse af sin ”garantiløsning”, idet [Selskab A]/[Selskab B] sidestillede sin ”garantiløsning” med Garantifondens dækning ved forsikringsselskabet [Selskab B]s eventuelle konkurs. Finanstilsynet foretog i afgørelsen ikke nogen konkret sammenligning af kundens sikkerhed ved henholdsvis en ordning med garanti fra [Selskab B] og Garantifonden, men udtalte, at det ikke over for tilsynet var dokumenteret, at dækningen i tilfælde af [Selskab B]s konkurs (reassuranceaftalen) kunne sidestilles med Garantifondens dækning ved et konkursramt forsikringsselskab.
[Selskab A] rettede i marts 2014 sit markedsføringsmateriale. Ifølge tilsynet gives nu en ”redelig og loyal beskrivelse”.
Der er navnlig klaget over, at Økonomisk Ugebrev omtaler afgørelsen som, at ”Finanstilsynet slår nu fast i skriftlige påtaler, at de ejerskifte- og husforsikringer […] slet ikke er så sikre, som markedsføringsmaterialet har givet udtryk for” og ”Det betyder, at sikkerheden for, at kunderne kan få deres erstatninger, hvis uheldet er ude, er ringere end i danske forsikringsselskaber”.
Det er heller ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at [Selskab A]s garantiløsning kan sidestilles med eller dækker bredere end dækningen efter Garantifonden. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere udsagnene i artiklen, der dels har dækning i Finanstilsynets afgørelse, og dels fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering. Nævnet bemærker dog, at Økonomisk Ugebrev kunne have oplyst, at markedsføringsmaterialet blev korrigeret i 2014.

– vedrørende ”hårde påtaler” og ”graverende fejl”
Ifølge [Selskab A] er det i forhold til udsagnene ”hårde påtaler” og ”graverende fejl” ikke i artiklen gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Tillægsordene ”hårde” og ”graverende” anvendes ikke af Finanstilsynet, og Økonomisk Ugebrev har over for Pressenævnet tilkendegivet, at anvendelsen heraf er udtryk for Økonomisk Ugebrevs vurdering.
Pressenævnet finder, at det fremstår klart for læseren, at ordene ”hårde” og ”graverende” er Økonomisk Ugebrevs vurdering af Finanstilsynets kritik. Uanset, at der ikke er tilknyttet egentlige sanktioner til de to påtaler, finder nævnet, at der er tilstrækkeligt faktisk grundlag for udsagnene. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af udsagnene.

Ankenævnet for Forsikrings afgørelse
[Selskab A] har klaget over, at oplysningen i boksen i artiklen side 4 om, at [Selskab A] og [Selskab B] netop har været igennem en situation, hvor forsikringsselskabet har nægtet at betale erstatning, er forkert. Oplysningen om en sådan sag på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside er en forkert registrering, idet der blev indgået forlig med forsikringsstager, inden ankenævnet traf afgørelse i sagen, og endvidere havde [Selskab A] forud for artiklen oplyst Økonomisk Ugebrev herom.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at den nævnte sag er beskrevet på ankenævnets hjemmeside som en sag, hvor selskabet havde meddelt, at selskabet ikke ønskede at være bundet af kendelsen, og at det var disse oplysninger fra ankenævnets hjemmeside, der var tilgængelige for Økonomisk Ugebrev, da artiklen blev offentliggjort. [Selskab A] har ikke dokumenteret, at der herved er tale om en forkert registrering. Ifølge [Selskab A] er sagen afsluttet med et forlig med kunden i juni 2015 forud for ankenævnets afgørelse i oktober 2015. Pressenævnet kan efter de foreliggende oplysninger ikke afgøre, hvorvidt registreringen på ankenævnets hjemmeside er forkert. Oplysningerne stammer imidlertid fra Ankenævnet for Forsikring, og [Selskab A] er i boksen i artiklen citeret for at have oplyst, at der er indgået forlig med kunden. Da læseren herefter må konkludere, at det ikke er aktuelt at indbringe en sag mod [Selskab A] for retten, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik af Økonomisk Ugebrev for beskrivelsen.

Forelæggelse
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.
Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger om [Selskab A]/[Selskab B], der kan være skadelige for selskaberne, og at der således skulle ske forelæggelse.
Pressenævnet lægger til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 2. november 2015 kontaktede ejendomsmæglerkæden Home vedrørende [Selskab A].
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Økonomisk Ugebrev ved mail af 4. november 2015 kl. 9.41 bad [Selskab A] om at forholde sig til fem spørgsmål. Journalisten skrev, at han ”hører meget gerne fra jer i løbet af dagen”, og at han havde ”deadline [på] første ting i morgen”. Mailen må forstås som en anmodning om svar senest i løbet af 5. november 2015. [Selskab A] tilkendegav samme dag sine synspunkter skriftligt. Dele af disse er medtaget i artiklen af 8. november 2015, mens andre er gengivet i artiklen 15. november 2015. Nævnet finder i øvrigt, at [Selskab A]s kommentarer i tilstrækkeligt omfang er medtaget i artiklen af 8. november 2015 som modvægt til de skadelige oplysninger i artiklen.
Under hensyn til, at [Selskab A] svarede på spørgsmålene uden at anmode om længere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsestidspunktet. Det forhold, at artiklen først er offentliggjort fire dage senere, den 8. november 2015, eller at en række spørgsmål blev forelagt Home nogle dage før den 2. november 2015, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af forelæggelsen.
Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tage stilling til Økonomisk Ugebrevs forelæggelse af spørgsmål for Home, som ikke har klaget til Pressenævnet.

Artiklen af 15. november 2015
Omtale af tidligere selskaber
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
[Selskab A] og [Direktøren] har anført bl.a., at det ikke var relevant i artiklen at omtale de selskaber, som direktør [Direktøren] fratrådte for mellem ni og tolv år siden, og at denne medieomtale er unødigt skadelig.
Artiklen i Økonomisk Ugebrev den 15. november 2015 vedrørte de økonomiske forhold i [Selskab A] og i selskabets moderselskab, [Selskab C] ApS.
Indledningsvis bemærkes, at omtale af de økonomiske forhold i et forsikringsselskab har offentlig interesse. Pressenævnet finder endvidere, at det i forbindelse med denne omtale ikke kan anses for irrelevant at inddrage oplysninger om forsikringsselskabets direktør [Direktøren], og herunder oplysninger om [Direktøren]s tidligere deltagelse i andre selskaber, selv om denne deltagelse lå længere tilbage i tiden. Nævnet har herved også lagt vægt på, at oplysningerne om, at [Direktøren] tidligere har været stifter og direktør i selskaber, der er tvangsopløste selskaber eller ophørt ved frivillig likvidation, er oplysninger, der er offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister.

Korrekte oplysninger
[Selskab A] har klaget over, at artiklen giver en misvisende beskrivelse af, at der er økonomiske vanskeligheder i selskabet, hvilket ikke er korrekt.
På baggrund af [Selskab A]s årsrapport for 2014 lægger Pressenævnet til grund, at revisoren havde supplerende oplysninger vedrørende moms, kildeskatter og et ulovligt optaget aktionærlån til selskabets direktør. Det fremgår af artiklen, at forholdene er bragt i orden.
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Selskab A] havde et overskud på 611.219 kroner i 2014, og at selskabets egenkapital i 2014 var steget fra 305.000 kroner i 2013 til 915.927 kroner i 2014. På baggrund af årsrapporten for [Selskab A]s moderselskab, [Selskab C] ApS, lægger Pressenævnet til grund, at egenkapitalen i 2014 var opgjort til minus 46.000 kroner.
Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det er misvisende, at Økonomisk Ugebrev i forlængelse af beskrivelsen af revisors supplerende oplysninger i årsrapporten tilføjede sætningen: ”Det selskab, der ejer [Selskab A] synes nemlig også at have økonomiske problemer. [Selskab C], som er ejet af [Direktøren] har nemlig tabt egenkapitalen.” Nævnet bemærker herved, at Økonomisk Ugebrev ved brugen af udtrykket ”også” kan give det indtryk, at både [Selskab A] og [Selskab C] ApS er i økonomiske vanskeligheder. Det er ikke dokumenteret.
Under hensyn til, at artiklen også beskriver problemer vedrørende selskabet [Selskab A] og under hensyn til sætningens vurderende karakter, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Vedrørende artiklens gengivelse af revisorens supplerende oplysninger i årsrapporten opremser Økonomisk Ugebrev først kort: ”skat til myndighederne er ikke betalt eller indberettet korrekt, og der er ydet ulovlige aktionærlån”. Senere i artiklen citerer Økonomisk Ugebrev afsnittet på side 3 i årsrapporten med revisorens supplerende oplysninger. Som indgang til citatet anvendes udtrykket: ”Graver man dybere i årsrapporten fremgår flere forhold i strid med loven, skriver selskabets egen revisor”.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere denne beskrivelse, idet det for læseren må være klart, at det er de samme overordnede emner, der senere i artiklen uddybes. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af denne beskrivelse i artiklen.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00884.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: