Sagsnummer: 2007-6-0587

Ikke kritik af Nyhedsavisen. Krænkende oplysninger var forelagt klagerne og klagernes kommentarer fremgik. Interview sat i sammenhæng med modsynspunkter.

15-11-2007

2 foreninger klagede over 5 artikler i Nyhedsavisen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter de fra klagerne modtagne oplysninger, finder Pressenævnet tilstrækkelig grundlag for at tillægge klagerne partsstatus. Pressenævnet bemærker, at anmodning om genmæle i massemedier skal fremsættes skriftligt til redaktøren af massemediet, jf. medieansvarsloven § 36, stk. 3. Et afslag på genmæle kan indbringes for …

2 foreninger klagede over 5 artikler i Nyhedsavisen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Efter de fra klagerne modtagne oplysninger, finder Pressenævnet tilstrækkelig grundlag for at tillægge klagerne partsstatus.
Pressenævnet bemærker, at anmodning om genmæle i massemedier skal fremsættes skriftligt til redaktøren af massemediet, jf. medieansvarsloven § 36, stk. 3. Et afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarsloven § 40, stk. 1. Da klagerne ikke ses at have anmodet Nyhedsavisen om at få bragt et genmæle, der opfylder lovens krav, behandles klagesagen alene vedrørende god presseskik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at hjælpeorganisationers virksomhed og personerne bag disse har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklerne vedrørende samme og nævne [A] og [B] ved navn, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag. Pressenævnet lægger til grund, at Flemming Hansen tidligere har været kritisk over for klagerne, og at [I] er søster til [C]. Disse forhold gav Nyhedsavisen anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for Flemming Hansens og [I]s kommentarer. Sådan som sagen foreligger påklaget, finder nævnet imidlertid ikke, at god presseskik på dette punkt er tilsidesat.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der er hold i beskyldningerne. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet finder imidlertid, at artiklerne indeholder en række udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne.
På baggrund af mailkorrespondancen mellem klagerne og Nyhedsavisen lægger Pressenævnet til grund, at klagerne navnlig ved Nyhedsavisens mail af 3. september 2007 blev gjort bekendt med, hvilke forhold avisen var kritisk over for. Klagernes kommentarer til artiklerne af 1. oktober 2007 fremgik af artiklen ”[K1]: Ondsindede løgne”, ligesom kommentarerne fremgik af artiklen den 2. oktober 2007. Nævnet finder, at det af artiklerne fremgår, at [K2] ikke har været involveret i forholdene omkring [C], men angiveligt i andre lignende tilfælde. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af oplysningerne ikke anledning til kritik. Nævnet finder videre, at avisen ikke var forpligtet til at forelægge klagerne artiklerne i deres fulde ordlyd.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Nyhedsavisen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder, at Nyhedsavisen har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at beskære klagernes kommentarer, og nævnet udtaler ikke kritik heraf. Nævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om avisen i større grad havde sikret en mere kvantitativ ligedeling af parternes synspunkter.
Pressenævnet finder videre, at klagerne må have været klar over, at Nyhedsavisen ville sætte deres kommentarer i sammenhæng med modpartens synspunkter, og nævnet finder ikke anledning til at kritisere Nyhedsavisen for at bringe lektor i strafferet, Anette Storgaards, bestyrelsesmedlem og formand i Bisiddernet, Flemming Hansens og Verner Christiansens samt borgmester Mikael Klitgaards vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger.
Pressenævnet finder, at Nyhedsavisen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 2007-6-0587.
 

Del på sociale medier ved at klikke her: