Sagsnummer: 13-70-00504

Klager modsiger Ekstra Bladets påstand

02-12-2013

Ekstra Bladet omtaler i artiklen ”Sejr over andelsbanditter” og flere andre en cand.jur. Ekstra Bladet betegner ham som stråmand. Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere, at oplysningens rigtighed, og da det kan skade den på-gældende at blive kaldt stråmand, får han ret til at få bragt sin version i Ekstra Bladet.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

 

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] har været stråmand for [Kenneth Reece] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].
Nævnet finder på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at Ekstra Bladet har søgt at forelægge sagens oplysninger for klager, der over for mediets journalist anførte, at brugen af betegnelsen stråmand var faktuelt forkert.
På baggrund af parternes modstridende oplysninger kan Pressenævnet ikke tage stilling til, om beskyldningen er korrekt. Da det fremgår af artiklerne, på hvilket grundlag beskyldningen fremsættes, og da Ekstra Bladet har forelagt sagen for klager, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beskyldningen.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet.

 

I artiklerne fremkom udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger”. Det er nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de foreliggende oplysninger.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

 

Uanset, at [Klager] efter det oplyste ikke er bodybuilder eller på noget tidspunkt har dyrket bodybuilding, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladets omtale af klager som bodybuilder. Nævnet lægger herved vægt på, at der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af en vis satirisk karakter.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

 

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

 

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.
Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil er det muligt at se det billede, som var bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritise-re Ekstra Bladet for at bringe billedet uden samtykke.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladets brug af billedet fra Facebook.

 

Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i mas-semedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

 

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har været stråmand for [Kenneth Reece] i forbindelse med etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Nævnet finder som ovenfor anført, at udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger” klart fremstår som vurderinger, og [Klager] er ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

 

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk til at offentliggøre følgende:

 

[Rubrik]
Ekstrabladet har ikke dokumenteret, at [Klager] er stråmand
 

[Underrubrik]
”Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Sejr over andelsbanditter med underrubrikken Fupnummer underkendt. Den blev senere fulgt op af flere andre artikler, og i flere af dem bliver [Klager] kaldt for stråmand.

 

Da oplysningen kan medføre skade af betydning for [Klager], og da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningens rigtighed, er han berettiget til at få bragt et genmæle:

 

Jeg er af Ekstra Bladet i juli måned flere gange blevet omtalt som stråmand for sælgeren af den ejendom, som blev erhvervet ved etableringen af andelsboligfor-eningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.
Dette er ikke korrekt.

 

Cand. jur. [Klager]

 

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

 

* * *
 

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00504.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: