Sagsnummer: 13-70-00553

Kritik af Berlingske for ikke at indhente overlæges kommentar

20-12-2013

Berlingske citerede Jyllands-Posten for en artikel, men uden selv at undersøge fakta. Overskriften på Berlingskes site b.dk lyder “Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” og er en kort version af Jyllands-Postens lange artikel om sagen, men det fritager ikke b.dk for enten selv at spørge overlægen, om det var rigtigt, eller at gengive hans svar til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke, og derfor får Berlingske kritik.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
 

Formalia
Klagen angår blandt andet hjemmesiden b-n-b.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over b-n-b.dk hører således ikke under nævnets kompetence.
Denne del af klagen afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

 

God presseskik
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Berlingskes Nyhedsbureau, ændrer således ikke b.dk’s ansvar for at overholde god presseskik.

 

Korrekt information og forelæggelse
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.1 og A.3.

 

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] har betalt en privat gæld på godt 30.000 kroner med offentlige forskningsmidler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.
Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at den bragte artikel er Berlingske Nyhedsbureaus citat-version af en artikel fra Jyllands-Posten den 19. september 2013. Den bragte artikel gengiver ikke [Klager]s kommentarer til Jyllands-Posten, og b.dk har ikke selvstændigt forsøgt at indhente [Klager]s kommentar til artiklen.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af b.dk.
Det forhold, at det af artiklen fremgår, at klager ifølge Jyllands-Posten har tilbagebetalt pengene til Glostrup Hospital, kan ikke føre til andet resultat.

Rubrikker og underrubrikker
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6.

b.dk har i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” omtalt, at [Klager] ifølge Jyllands-Posten har brugt penge fra sin forskningskonto til at betale privat gæld på godt 30.000 kroner. I artiklen fremgår det endvidere, at klagers arbejdsgiver, Glostrup Hospital, har indledt en personalesag mod klager og undersøger, om kontrollen med forskningsmidler skal strammes.
Ordet ”gæld” findes at kunne beskrive en bred vifte af skyldforhold.
På den baggrund finder nævnet, at artiklens rubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

 

Oplysninger, der krænker privatlivets fred
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

 

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] har brugt offentlige forskningsmidler til private formål, har klar almen interesse. [Klager] har endvidere i forbindelse med den oprindelige omtale af sagen i Jyllands-Posten udtalt sig til Jyllands-Posten om beskyldningerne.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af b.dk’s omtale af sagen.
Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af, at b.dk omtaler en sag fra Rigshospitalet vedrørende et muligt misbrug af forskningsmidler i sammenhæng med [Klager]s sag.
Det forhold, at sagen fra Rigshospitalet angår et beløb på seks millioner kroner, kan ikke føre til andet resultat.

 

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af b.dk at offentliggøre følgende:

 

”[Rubrik]
Pressenævnet kritiserer b.dk
 

[Brødtekst]
I artiklen Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler skriver b.dk på baggrund af artikler i Jyllands-Posten, at en overlæge på Glostrup Hospital har brugt godt 30.000 kroner af penge beregnet til forskning til at betale privat gæld med.
Den beskyldning kan virke skadelig og krænkende på overlægen, og derfor burde b.dk have indhentet overlægens kommentar til artiklen, inden den blev bragt, eller givet en dækkende gengivelse af overlægens kommentarer til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke.
Derfor får b.dk kritik af Pressenævnet.
Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. 
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00553

Del på sociale medier ved at klikke her: