Sagsnummer: 13-70-00570

Kritik for at offentliggøre optagelser fra privat område og for kort svarfrist

21-03-2014

Ekstra Bladets folk klatrede over et hegn og ind på en ejendom i forbindelse med research til en artikel. Lejeren på ejendommen, en forretningsmands hustru, bad dem gå. Ekstra Bladet filmede besøget og offentliggjorde efterfølgende optagelsen.
I forbindelse med researchen til en anden artikel om forretningsmanden sendte Ekstra Bladet en mail kl. 14.56 og bad manden svare. Næste dag var artiklen trykt i avisen, selvom han ikke havde svaret.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålene om, hvorvidt straffeloven er overtrådt i forbindelse med Ekstra Bladets besøg på ejendommen i Frankrig, og hvorvidt retsplejeloven er overtrådt (navneforbud), henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles ikke.

Klagefrist
Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Såfremt offentliggørelsen er sket efter den 1. januar 2014, er fristen for at klage til Pressenævnet 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet eller 12 uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Hvis offentliggørelsen er sket før den 1. januar 2014, er klagefristen fire uger.
Klagen angår artikler og videoklip offentliggjort før 1. januar 2014, og klage-fristen er derfor fire uger. Videoklippet og artiklerne er offentliggjort i perioden 29.-31. oktober 2013, og klagen er modtaget i Pressenævnet den 6. november 2013. I den forbindelse var det gjort gældende, at Ekstra Bladet havde krænket privatlivets fred ved at offentliggøre optagelser fra ejendommen i Frankrig. Det forhold, at [Hustruen]s fuldmagt først er sendt den 3. marts 2014, kan ikke føre til, at denne del af klagen afvises. Klagen behandles i sin helhed.

Privatlivets fred
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af [Forretningsmanden]s forretningsmetoder, herunder også hans privatøkonomi, da han ifølge kuratorernes opgørelser også skylder mange penge væk privat. Nævnet finder, at hensynet til beskyttelse af klager i dette tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til omtalen af emnet. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet at bringe en kritisk omtale af klager.

På baggrund af parternes oplysninger og optagelsen på ekstrabladet.dk lægges det til grund, at Ekstra Bladets journalister og kameramand kravlede over et hegn sammen med ejeren af ejendommen, [Udlejer], og på den måde indfandt sig på ejendommen uden forudgående aftale. [Hustruen] bor til leje på en del af ejendommen. Det offentliggjorte billedmateriale er optaget inde på grunden, uden for huset.
Billedmaterialet er anvendt på ekstrabladet.dk og i papirudgivelsen Ekstra Bladet den 29. oktober 2013. Af optagelserne fremgår det, at [Hustruen] ønsker, at de skal forlade grunden og gør opmærksom på, at [Udlejer] ”ikke har noget at gøre der”. Politiet tilkaldes.
Ekstra Bladets journalist og fotograf forlod stedet sammen med [Udlejer] efter at være blevet anmodet om det af [Hustruen], ligesom hun ved e-mail af 14. oktober 2013 gjorde avisen opmærksom på, at hun ikke ønskede billedmaterialet offentliggjort. Avisen kan således ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet fra [Hustruen].
Pressenævnet finder, at området foran huset må anses som et privat område. Området er således indhegnet og med port. Optagelsen og billedmaterialet herfra har begrænset nyheds- og informationsværdi, og offentliggørelsen af billedmateriale med [Hustruen] kræver således samtykke fra hende. Det gælder uanset, at Ekstra Bladet kom til stede med ejer og udlejer af ejendommen. Da et samtykke ikke er indhentet, udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet for at anvende billedmaterialet.

Kontrol af oplysninger
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.1 og A.3.

Artiklerne af 29. og 30. oktober 2013
Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt Lejernes Landsorganisation har 20 sager mod [Forretningsmanden] personligt eller der er tale om selskaber, hvori han er eller har været involveret i. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det angiveligt er klagers selskaber og ikke [Forretningsmanden] personligt, der skylder lejerne penge. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, om forholdet er forkert beskrevet i Ekstra Bladet. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.
På baggrund af kuratorernes breve af 10. og 24. april samt 30. og 31. maj 2012 og 27. maj 2013 lægger Pressenævnet til grund, at [Forretningsmand]s personlige nettogæld er opgjort til knap 37 millioner kroner, og at selskaberne Ejendomme & Investering, Danmark ApS, Taxhaven A/S, [Forretningsmanden] Estate 4 ApS og Byggeri & Investering Sjælland ApS, der alle er under konkursbehandling, tilsammen har en negativ balance på godt 113 millioner kroner.
Under henvisning hertil og til, at [Forretningsmanden] er anført i databasen BiQ som direktions- eller bestyrelsesmedlem i ovennævnte selskaber, herunder har en ejerandel på over fem procent af anparterne i selskabet Byggeri & Investering Sjælland ApS, lægger Pressenævnet til grund, at [Forretningsmanden] var været involveret i ovennævnte selskaber.
På baggrund af udskriften fra Det Centrale Virksomhedsregister lægger nævnet til grund, at [Forretningsmanden] fra 1. september – 23. november 2011 var direktør for selskabet Living in a Box ApS. Hertil kommer, at direktøren for det hollandske firma Tempohousing, der skulle levere containerboligerne, henviste til [Forretningsmanden] i relation til kontakt med journalister. Det fremgår videre af artiklen, at selskabet oplyser, at [Forretningsmanden] tager sig af mindre it-opgaver og teknik. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere omtalen af [Forretningsmanden]s tilknytning til selskabet Living in a Box ApS.
Under henvisning til Erhvervsstyrelsens oplysninger om direktionen for Bildillen II/XII ApS og selskabets årsregnskab for 1998/99, lægger Pressenævnet til grund, at [Forretningsmanden] var direktør i selskabet fra 1. oktober 1997 til 29. februar 2000, samt at han blev bortvist fra selskabet.
Pressenævnet lægger videre til grund, at Ekstra Bladet den 14. og 15. oktober 2013 havde kontakt med [Forretningsmanden] inden offentliggørelsen, herunder vedrørende de kritikpunkter, der blev rejst i artiklerne af 29. og 30. oktober 2013. [Forretningsmand] må på baggrund af blandt andet Ekstra Bladets e-mails af 14. og 15. oktober 2013 have været bekendt med, hvad artiklerne af 29. og 30. oktober 2013 omhandlede, og at artiklerne var kritiske over for hans person og dispositioner.
[Forretningsmanden] ønskede ikke et interview med Ekstra Bladet, men tilkendegav sine synspunkter skriftligt og fik refereret sine synspunkter i artiklerne. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har kontrolleret oplysningerne i artiklerne af 29. og 30. oktober 2013 tilstrækkeligt, og at Ekstra Bladet i fornødent omfang har forelagt indholdet af artiklerne for klager. Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik.

Artiklen af 31. oktober 2013
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Forretningsmanden] skulle have lånt penge i rockermiljøet kan være skadelige for ham. Pressenævnet lægger til grund, at Ekstra Bladet den 30. oktober 2013 kl. 14.56 kontaktede [Forretningsmanden] pr. e-mail vedrørende indholdet af artiklen, der blev offentliggjort dagen efter.
[Forretningsmanden] har afvist beskyldningerne over for Pressenævnet. Nævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt de er korrekte, men bemærker dog, at beskyldninger af den pågældende karakter skal kontrolleres. En e-mail kl. 14.56 dagen forinden offentliggørelse kan ikke anses for en tilstrækkelighed forelæggelse i rimelig tid, da avisens e-mail henstår ubesvaret. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt.
Pressenævnet finder – ud over ovennævnte forhold – ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk og Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

 

[rubrik]

Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Offentliggørelse af tv-optagelser lavet på privat område og for kort frist til at svare på beskyldninger udløser kritik.

[tekst]

I forbindelse med researchen til artiklen ”Sigtet fallent gemmer sig i kæmpe-palæ, klatrede to af Ekstra Bladets folk over et hegn og ind på en ejendom i Frankrig. På ejendommen bor hustruen til den forretningsmand som er omtalt i artiklen. Ekstra Bladet kom til stede på ejendommen sammen med ejendommens ejer, der også er udlejer.
På gårdspladsen talte Ekstra Bladets journalist og udlejeren med forretningsmandens hustru, der flere gange bad dem gå. Ekstra Bladet filmede samtalen.
Samme dag skrev hustruen til Ekstra Bladet, at hun ikke ønskede optagelsen offentliggjort.
Men optagelsen blev offentliggjort på ekstrabladet.dk som videoklip og som fotos i Ekstra Bladets papirudgave.

Privatlivets fred
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at offentliggøre billeder af hustruen på hendes bopæl. Billederne og optagelserne har ikke en nyheds- eller informationsværdi, der gør det nødvendigt at bringe dem uden tilladelse.
Rimelig svartid
Ekstra Bladet får også kritik for i et enkelt tilfælde ikke at give forretnings-manden tid nok til at svare på avisens spørgsmål.
Det drejer sig om artiklen ”Jeg glæder mig til at komme hjem”, hvor et medlem af rockerklubben Bandidos udtaler sig.
I artiklen oplyses det, at forretningsmanden har lånt penge i det københavnske bandemiljø, herunder af en Bandidos-rocker.
Ekstra Bladet beder pr. mail om forretningsmandens kommentar. Mailen bliver sendt kl. 14.56. Forretningsmanden svarer ikke. Næste dag er artiklen trykt i avisen.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at give forretningsmandens rimelig tid til at svare på de alvorlige beskyldninger. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00570.

 

Del på sociale medier ved at klikke her: