Sagsnummer: 15-70-00866

Kritik for at offentliggøre personfølsomme oplysninger

17-12-2015

Klager havde selv henvendt sig til JydskeVestkysten og fortalt sin historie. Det blev imidlertid aftalt, at avisen skulle vende tilbage i august. Det gjorde avisen ikke, og i september havde klagers sag hos kommunen taget en anden drejning, og klager ønskede ikke længere at medvirke i artiklen. Artiklen blev offentliggjort alligevel.

 

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik
– Personfølsomme oplysninger
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
På baggrund af parternes forklaringer lægges det til grund, at der på mødet den 19. august 2015 blev indgået en mundtlig aftale om, at [Klager] inden publiceringen skulle have mulighed for at gennemlæse artiklen.
[Klager] og JydskeVestkysten har derimod afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var aftalt, at artiklen skulle bringes i uge 35 (24.-30. august 2015).
På baggrund af parternes forklaringer og mailkorrespondancen af 1., 2. og 14. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at JydskeVestkysten og [Klager] mundtligt havde aftalt en tidsfrist i uge 35 (24. – 30. august 2015), inden hvilken journalisten skulle vende tilbage. Denne tidsfrist blev ikke overholdt, og [Klager] gjorde den 1. september 2015 opmærksom på, at han ikke ønskede at godkende noget, inden han var bekendt med udviklingen i sagen. Den 2. september 2015 kl. 10.58 og kl. 11.19 gjorde han endvidere JydskeVestkysten opmærksom på, at tingene havde ændret sig, og at ”historien [løb] sin vej”, ligesom han skrev, at avisen ikke havde overholdt aftalen og havde ”haft rigelig tid”.
JydskeVestkystens henvendelser herefter (mail af 2. september kl. 11.33, kl. 12.57 og kl. 14.45 og telefonbesked kl. 15.21 samt mail af 7. og 9. september 2015) henstår ubesvarede. Ifølge klager fordi han var til lægeundersøgelser.
Da JydskeVestkysten ikke overholdt den mundtlige aftale om en tilbagemelding, og da [Klager] herefter i sine mails af 1. og 2. september 2015 tilkendegav, at han på denne baggrund ikke længere ønskede, at avisen bragte historien, der indeholdt personfølsomme oplysninger bl.a. om hans sygdom, erhvervsevne, bopælsforhold og økonomi, udtaler nævnet kritik af JydskeVestkysten for at bringe artiklen. Det bemærkes herved også, at artiklens oplysninger om, at kommunen ikke ville udrede [Klager]s erhvervsevne, ikke findes at have en sådan klar almen interesse, at det kan anses for berettiget mod hans ønske at offentliggøre oplysningerne om hans personlige forhold.
I lyset af [Klager]s beskrevne korrespondance med JydskeVestkysten, hvor avisen blev orienteret om, at han ikke ønskede historien bragt længere, finder nævnet heller ikke, at hans manglende svar efter 2. september 2015 kl. 11.19 kan betragtes som et stiltiende samtykke.

 

Berigtigelse på redaktørens initiativ
Det følger videre af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt B.7.
For så vidt angår det af [Klager] oplyste om, at artiklen ”Penge på kontoen udelukker udredning” indeholder en faktuel fejl, idet han blev opgivet af lægerne i november 2014, og ikke i august 2014, som det fremgår af artiklen, er der ikke fremlagt dokumentation for, at oplysningen i artiklen er forkert. Da oplysningen endvidere ikke i sig selv er af betydning i sammenhængen, udtaler Pressenævnet ikke kritik på dette punkt.

 

Offentliggørelse af nævnets kritik
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende:

”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

[underrubrik]
JydskeVestkysten bragte i september en artikel med personfølsomme oplysninger om en person, der ikke længere ønskede at medvirke i artiklen.

[brødtekst]
JydskeVestkysten bragte i september 2015 artiklen ”Penge på kontoen udelukker udredning”.
Under arbejdet med artiklen aftalte avisen med den omtalte person, at avisen ville vende tilbage i slutningen af august. Det gjorde avisen imidlertid ikke.
I september skrev avisen en artikel og sendte den til personen.
I mellemtiden havde personens sag hos kommunen taget en anden drejning. Han ønskede derfor ikke at godkende artiklen. Det gjorde han avisen opmærksom på, men JydskeVestkysten valgte alligevel at bringe artiklen.
Da avisen ikke længere havde tilladelse fra personen til at bringe de personføl-somme oplysninger – som ikke kunne offentliggøres uden samtykke – udtaler Pressenævnet kritik af JydskeVestkysten for at have tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

 

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00866.

Del på sociale medier ved at klikke her: