Sagsnummer: 15-70-00860

OK at nævne læges navn

18-12-2015

Ekstra Bladet omtalte ”nomadelæger”, herunder klager, der havde fået frataget sin norske autorisation i 2012 og efterfølgende praktiseret i Danmark. Han havde fået frataget sin danske autorisation midlertidigt i to uger i 2013 og fremgået af Sundhedsstyrelsens ”Tilsynsliste”, men havde fået sin danske autorisation igen. Sundhedsstyrelsen havde ikke underrettet de svenske myndigheder. Ifølge oplysningerne flyttede klager til Sverige. I artiklen var han nævnt ved navn. Pressenævnet kritiserede ikke omtalen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

 

Kompetence
Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har overtrådt straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser (herunder § 268 om bagvaskelse), og hvorvidt [Klager] måtte være berettiget til økonomisk kompensation, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

 

God presseskik
På baggrund af de fremlagte dokumenter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var ansat ved henholdsvis Vejle Sygehus, Bornholms Sygehus og Sygehus Thy-Mors i perioder fra juli 2009 – august 2011. De tre sygehuse udtalte, at klager ”er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau”.
[Klager] fik i juni 2011 dansk autorisation og i juli 2011 tilladelse til selvstændigt at virke som læge.
Det norske Helsetilsyn fratog den 12. oktober 2012 [Klager] hans norske autorisation, hvorefter han ikke længere kunne praktisere som læge i Norge. Det norske tilsyn orienterede herefter den danske tilsynsmyndighed, Sundhedsstyrelsen (siden oktober 2015 har tilsynet været underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed).
På baggrund af en henvendelse fra Viborg Sygehus anmodede Sundhedsstyrelsen den 3. juni 2013 Cairo Universitet om at bekræfte, at [Klager] havde gennemgået en lægeuddannelse ved universitetet. Det bekræftede Cairo Universitet i december 2013.
Ifølge et notat af 18. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen var klager ansat i en introstilling fra oktober 2012 – oktober 2013 på Viborg Sygehus. Perioden blev ikke godkendt af sygehuset, ligesom Thy-Mors Sygehus i oktober 2013, Esbjerg Sygehus i november 2013 og Næstved Sygehus i juni 2014 over for Sundhedsstyrelsen også udtalte sig kritisk om klagers faglige kunnen.
Af Sundhedsstyrelsens mødereferat af 28. november 2013 og oplysninger af 9. december 2009 fremgår det, at klager ikke havde reageret på styrelsens mødeindkaldelse og derfor havde fået frataget sin autorisation midlertidigt fra 14. – 28. november 2013. [Klager] og Sundhedsstyrelsen indgik den 28. november 2013 aftale om, at han var underlagt et frivilligt tilsyn, der indebar, at han løbende skulle orientere styrelsen om sine ansættelser (superviseret ansættelse). Tilsynet skulle ifølge referatet være gældende ”indtil Sundhedsstyrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at [Klager]s fremtidige faglige virke ikke ville udgøre en risiko for patienternes sikkerhed”. Af referatet fremgår det videre, at klager ikke udviste ”tilstrækkelig lægefaglig etik og ansvarlighed, der viser sig ved at negligere utilsigtede hændelser, der har resulteret i skader på patienter”.
[Klager] opsagde sin introstilling ved Næstved Sygehus pr. 1. juli 2014, da han ville flytte til Sverige. Ifølge Sundhedsstyrelsens notat af 14. august 2014 fandt styrelsen ikke grundlag for at informere de svenske myndigheder.

 

– Korrekte oplysninger
Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
Ekstra Bladet har i artiklen oplyst, at [Klager] blev vurderet ”til fare for patienterne”. På baggrund af sygehusenes udtalelser til Sundhedsstyrelsen og styrelsens mødereferat af 28. november 2013 finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets udsagn ”til fare for patienterne” har dækning i de nævnte oplysninger, selv om der her anvendes bl.a. formuleringer som ”skader på patienter” og ”risiko for patientens sikkerhed”. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen.
På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2012 forsøgte at indføre anabole steroider i Norge.
Klager har herudover ikke peget på andre konkrete oplysninger i artiklen, der efter hans opfattelse ikke er korrekte. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke i øvrigt, at Ekstra Bladet i artiklen har beskrevet de faktiske forhold forkert.

Forelæggelse
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.
På baggrund af mailkorrespondancen fra april og maj måned 2015 samt telefonsamtalen 9. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var klar over, at artiklen ville være kritisk i forhold til hans faglige virke og forsøget på at indføre anabole steroider i Norge, og at han flere gange blev tilbudt at udtale sig. [Klager] stillede imidlertid som betingelse for at udtale sig, at han blev anonymiseret i artiklen, og da dette ønske ikke blev efterkommet, nægtede han at udtale sig. Et sådan krav må sidestilles med et afslag på at udtale sig.
Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad har forelagt oplysningerne for [Klager] inden offentliggørelsen. Da [Klager] efter offentliggørelsen sendte en mail til Ekstra Bladet blev hans forklaring om, at steroiderne var til forskning, indsat i artiklen.
[Klager] har endvidere klaget over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Det er imidlertid ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at avisen og klager skulle have indgået en sådan aftale. Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet offentliggjorde artiklen uden klagers godkendelse.

Navns nævnelse
Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt der føres tilstrækkelig tilsyn med lægers faglige kundskaber, herunder i et samarbejde mellem de nordiske landes lægefaglige tilsynsmyndigheder, har almen interesse. Hensynet til [Klager]s krav på beskyttelse af sit privatliv må således afvejes i forhold til denne samfundsmæssige interesse.
Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] blev frataget sin autorisation som læge i Norge, at han blev udsat for faglig kritik, mens han virkede som læge i Danmark, sammen med oplysningerne om, at Sundhedsstyrelsen ikke har underrettet tilsynsmyndighederne i Sverige, hvor han efter det oplyste senere begyndte at arbejde, er en relevant omtale i forbindelse med illustration af de problemer med tilsynet med læger, der er emnet for artiklen.
Denne omtale af [Klager]s forhold til illustration af emnet for artiklen kunne efter Pressenævnets opfattelse være sket uden nævnelse af hans navn.
Pressenævnet lægger imidlertid samtidig efter Sundhedsstyrelsens oplysninger til grund, at [Klager] midlertidigt fra den 14.-28. november 2013 har været frakendt sin danske autorisation som læge, og at hans navn som følge heraf i to uger var offentliggjort tilgængelig i Sundhedsstyrelsens liste (”Tilsynslisten”) over sundhedspersoner, der er under observation på grund af fejl i forbindelse med udførelsen af deres faglige virksomhed. Der er tale om personer, der har et påbud, er i skærpet tilsyn, eller har fået foretaget hel eller delvis indskrænkning af sin autorisation. I samme periode fremgik det af styrelsens ”Autorisationsregister”, at klagers autorisation var ”ugyldig”. Den 28. november 2013 indgik klager en frivillig tilsynsaftale med Sundhedsstyrelsen, og hans navn blev derfor slettet af Tilsynslisten, og hans autorisationsstatus ændret til ”gyldig”.
På denne baggrund og da [Klager] som læge har indtaget en sådan stilling på offentlige danske sygehuse, at han må tåle en nærgående omtale af sine faglige forhold, finder Pressenævnet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at oplyse hans navn i forbindelse med omtalen.
Pressenævnet udtaler således heller ikke kritik på dette punkt.

 

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00860.

Del på sociale medier ved at klikke her: