Sagsnummer: 16-70-01030

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Mandag Morgens klummeartikel om prorussisk misinformation

19-12-2016

En kilde i artiklen klagede blandt andet over, at Mandag Morgen ikke havde overholdt deres aftaler og mistænkeliggjort ham i klummen. Blandt andet var der klaget over, at Mandag Morgen skrev, at de havde fået ”et tip” om klagers deltagelse på prorussisk tv, selvom han også selv forud for klummens offentliggørelse havde henvist ugebrevet til sin deltagelse. I den konkrete sag fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik.

[Klager] har klaget over klummeartiklen ”Sådan føles prorussisk misinformation – måske” bragt den 3. oktober 2016 i ugebrevet Mandag Morgen, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen ikke stemmer overens med hans præmisser for at medvirke, og at Mandag Morgen ignorerede hans citatrettelser. Herudover er der bragt forkert information om ugebrevets ”tip”, og Mandag Morgen har samarbejdet med kilder uden at forelægge ham deres skadelige udsagn bragt i artiklen.

1 Sagsfremstilling
Mandag Morgen bragte den 3. oktober 2016 på side 20-23 i 1. sektion journalist [Journalisten]s klummeartikel ”Sådan føles prorussisk misinformation – måske”. Af underoverskriften fremgår følgende:
”Afmagt, forvirring og en spirende tvivl om, hvad der er sandt og falsk. Det er målet, når prorussiske medier, bloggere og enkeltpersoner bombarderer Vesten med misinformation. Måske
er jeg selv i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel blevet mål for russisk misinformation.”

Nedenstående er et uddrag af klummens tekst, hvori klummeskribenten beskriver, hvordan hun oplever, at det kan være svært at vurdere, hvad der er sandt eller falsk. Af teksten fremgår blandt andet følgende:
”INFORMATIONSKRIG
[…]
Dette er fortællingen om, hvordan jeg som journalist blev fanget
i et spind om russisk misinformation. På den ene side har vi Marie Krarup, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, og hendes allierede, ’den bekymrede borger’ [Klager], som er en del af en større gruppe af danske borgere med prorussiske holdninger, der aktivt forsøger at påvirke Vestens syn på Rusland i en mere positiv retning.
På den anden side står tre internationale eksperter og EU’s strategiske kommunikationsenhed East StratCom, der er sat i verden med det erklærede mål at afsløre russisk misinformation mod Vesten. Se tekstboks. [Af tekstboksen i artiklen fremgår følgende:
”Formålet med East StratCom
East StratCom har tre formål. For det første laver de effektiv kommunikation og fremmer EU-værdier mod de østlige nabolande, for det andet støttes mediemiljøet, og frie medier fremmes, mens der for det tredje skabes en forøget EU-kapacitet til at forudse, adressere og respondere på misinformationsaktiviteter foretaget af eksterne aktører. Teamet har et netværk af mere end 400 aktører som f.eks. journalister, embedsmænd, repræsentanter fra NGO’er osv. i over 30 lande, som sender dem misinformation, når de opdager det online. Det bliver samlet i et ugentligt Disinformation Review, der udsendes via mailingliste. Enheden har ikke noget selvstændigt budget, og Danmarks eneste direkte økonomiske bidrag er Ruslandseksperten Jon Kyst, som er udstationeret af Udenrigsministeriet for at arbejde i East StratCom.”]
Mellem dem sidder jeg og er muligvis selv blevet målskive for russisk misinformation, mener en af eksperterne. Historien tager sin begyndelse tirsdag den 13. september om formiddagen. Dagen før udkom Ugebrevet med min artikel “Rusland fører informationskrig mod Vesten” [Link til artiklen på mm.dk], der fortæller historien om, hvordan Rusland gennem engelsksprogede nyhedskanaler og europæiske yderfløjspartier forsøger at destabilisere EU, NATO og Vesten i det hele taget ved at sprede løgne og falske nyheder.
Egentlig havde jeg sluppet emnet, men kl. 9:43 lander der en e-mail i min indbakke, der får mig til at ændre holdning. Den er fra Marie Krarup. I mailen beder hun om at få tilsendt artiklen om Rusland, fordi den bl.a. nævner East StratComs arbejde.
Jeg laver hurtigt en pdf-version af artiklen, og knap to timer senere får jeg svar tilbage. Her opfordrer Marie Krarup mig til at se nærmere på enhedens arbejde:
”Jeg synes, East StratCom er lige så propagandistisk som russerne. East StratCom understreger, at der ikke findes noget objektivt. Russerne har deres narrativ, og EU har deres,” skriver hun blandt andet.
Helt kort er East Strategic Communication, som er enhedens officielle navn, et team på 11 Ruslands-eksperter under EU’s External Action Service. Enheden blev sat i verden for præcis et år siden for bl.a. at afsløre russisk misinformation om vestlige institutioner og kilder.
Jeg har været i kontakt med East StratCom, som ikke ønsker at
udtale sig, fordi de ønsker at lade deres ’produkter tale for sig selv’, som de formulerer det.
[…]
I Digest-udgaven skriver East StratCom om eksempler på aktuel
russisk misinformation […] Det overordnede formål er at vise udbredelsen af pro-Kreml-narrativer og at advare lande, der konkret udsættes for russisk misinformation.
På organisationens hjemmeside står der, at det er ”teamets hovedopgave proaktivt at fremme den Europæiske Unions politik
mod det østlige naboskab. Når det er passende, identificerer det
også og forsøger at rette misinformation.”

Hvem har ret – Krarup eller Kristian Jensen?
[…]
Jeg spørger dem bl.a. om, hvad de mener om East StratComs arbejde, og deres svar er entydigt. De er alle dybt uenige med Marie Krarup og fremhæver, at enheden gør et virkelig godt stykke arbejde.
Først interviewer jeg Peter Pomerantsev, der fra 2001 til 2010
arbejdede for den russiske tv-kanal TNT, men nu er en del af tænketanken Legatum Institute i London, hvor han er ekspert i informationskrigen mellem Rusland og Vesten. Pomerantsev er født i det tidligere Sovjetunionen, men er nu britisk statsborger, og han mener, at enheden har gjort et ”fantastisk stykke arbejde”.
Edward Lucas, redaktør på The Economist og forfatter til en
række rapporter om Ruslands informationskrig for bl.a. Center for European Policy Analysis (CEPA), forklarer, at ”East StratCom er i høj klasse og meget velrespekteret”.
Også Ben Nimmo, der fra 2011 til 2014 var NATO’s ledende pressechef med ansvar for Rusland og Ukraine og i dag arbejder som analytiker og informationskrigsekspert ved tænketanken Atlantic Council, mener, at enheden har klaret sig godt.
Men kan jeg uden videre stole på deres udlægning? Alle tre arbejder for vestlige institutioner og tænketanke, der har deres egne agendaer, og en af dem har endda været ansat hos NATO.
[…]
Folkeligt oprør eller russiskstyrede rebeller?
I mellemtiden har Marie Krarup tippet mig om en person, som ifølge hende har ”stor viden om East StratCom”, og som hun har lært at kende via Facebook. Jeg ringer derfor til [Klager], som beskriver sig selv som en ”bekymret borger”, som har fundet ud af, at det er East StratCom, der udøver propaganda og misinformation – ikke nødvendigvis den russiske stat.
Han fortæller passioneret om, hvordan han oplever, at vestlige
medier ikke dækker Rusland og Ukraine nuanceret, og at han derfor kun følger vestlige medier med et metablik.
”Man har stigmatiseret russiske medier, så hvis noget står på deres sider, kan man ikke bruge det som dokumentation. Kun vestlige kilder er troværdige, men sådan er det ikke for mig,” siger [Klager].
Han understreger, at han heller ikke tror på ”fantasifulde russiske medier uden dokumentation”, men han fastholder, at danske mediers udenrigsdækning mangler et pænt stykke vej for at nå op på RT’s (statsfinansieret russisk medie, red.) niveau.
De dårlige oplevelser med vestlige medier betyder, at [Klager] har en del bekymringer ved at stå frem i denne artikel. Han ser ikke sig selv som prorussisk, men siger, at han gerne vil have en saglig diskussion om emnerne, og at han ”gerne vil fortælle sandheden om, hvad der finder sted”.
[Klager] forklarer, at han ikke er den eneste, der mener,
at der er noget galt med danske mediers dækning af Rusland og
danske politikeres holdning til landet. Han er en del af en gruppe ligesindede på Facebook, som diskuterer politiske synspunkter og deler information om Rusland. Han vil ikke oplyse, hvor mange der er i gruppen, men fortæller, at medlemmerne har forskellige politiske ståsteder. Som eksempel refererer han fra en debat i gruppen, hvor nogen havde skrevet, at det gjorde ’ondt’, at det netop var Marie Krarup, som skrev så ’fornuftigt’ om Rusland. Underforstået, at de ellers ikke støtter DF.
Undervejs finder jeg ud af, at [Klager] tidligere har skrevet
indlæg i bl.a. dagbladet Politiken om forholdet til Rusland. I kommentarfeltet til et af indlæggene er der flere, der giver udtryk for, at de deler hans prorussiske synspunkter.
[…]
Det er ikke kun på skrift, at [Klager] har en holdning, der
afviger fra den gængse, der siger, at russere og vesterlændinge med prorussiske synspunkter forsøger at destabilisere vestlige institutioner og befolkninger gennem spredning af løgne og falske nyheder. Han fortæller, at han på egen hånd inden for de seneste par år har rejst til Krim tre gange, to gange til Donetsk-regionen og en gang til Kiev, for ”med egne øjne at se, hvad der foregik”.

Blev MH17-flyet skudt ned af russerne?
Donetsk er ikke sådan lige at komme til. Området er styret af prorussiske separatister, som kalder sig selv Novorossiya, Det Nye Rusland. Her kæmper separatisterne, som vil være en del af Rusland, mod de ukrainske regeringsstyrker, der vil beholde regionen som en del af Ukraine.
[…]
Både EU og NATO er af den opfattelse, at separatisterne er støttet af Rusland, og at en del af de prorussiske separatister slet ikke er ukrainere, men derimod russiske soldater.
[…]
[Klager] lægger ikke skjul på sin støtte til separatisterne,
fordi de ifølge ham alene ønsker at bestemme selv frem for at blive regeret fra Kiev. Via et tip har jeg fundet frem til et klip på YouTube, hvor [Klager] under et af sine besøg i Ukraine bliver interviewet i studiet hos Novorossia TV, der er en lokal tv-station, der styres af separatisterne. Her bliver han præsenteret således:
”Den 29. august var den danske forfatter, uafhængige journalist
og fine fyr [Klager] gæst i studiet på Novorossia TV.” I et andet interview med tv-stationen fremhæver han bl.a. ”det høje disciplinniveau” i Legion-brigaden og de rene gader og stræder i Donetsk.

Er jeg et mål for russisk misinformation?
Jeg taler skiftevis med [Klager], Marie Krarup, de tre eksperter og East StratCom. Det er svært at finde ud af, hvad der er sandheden. Der er argumenter på begge sider, og spørgsmålet er, hvem jeg kan stole på?
[…]
Da jeg fortæller Ben Nimmo, som har beskæftiget sig med Rusland i mange år, om min tvivl, siger han, at det præcis er det, der er målet med den russiske misinformation: at skabe tvivl og mistro til de etablerede institutioner. Ben Nimmo mener, at jeg selv er blevet et mål for russisk misinformation.
[…]
Er obskure holdninger i talkshows misinformation?
Jeg tilbringer en del tid med at spekulere over, hvorvidt jeg kan
stole på [Klager], når han siger, at East StratCom udøver misinformation. Hans holdninger afviger temmelig meget fra resten af Danmarks, og han sympatiserer jo med de prorussiske separatister i Ukraine, som EU sidste år overvejede at sætte på unionens terroristliste. Men jeg beslutter, at argumenter og fakta må tale for sig selv. Hvis det er stærkt nok, er det ligegyldigt, hvem der siger det, om det så kommer fra selveste Donald Trump himself.
En af de ting, som går igen i både [Klager]s og Marie Krarups kritik, er, at East StratCom ofte henviser til russiske tv-talkshows som eksempler på misinformation. Ifølge [Klager] har enheden refereret til talkshows over 100 gange i deres ugentlige elektroniske bulletiner. Og de peger begge på, at hvis en person f.eks. kom med et udsagn i et program som “Debatten” med Clement Kjersgaard, ville ingen mene, at andre end personen selv skulle tages til indtægt for det.
Jeg tjekker hans påstand i forskellige udgaver af East StratComs
nyhedsbreve og kan se, at han har ret; der refereres ofte til holdninger fremsat i russiske talkshows. Umiddelbart ligner de russiske talkshows helt almindelige danske pendanter som f.eks. “Vi ses hos Clement”. Der er ofte fem til syv deltagere, en vært, og det foregår i et professionelt udseende studie. Men man skal ikke lade sig narre.
”En persons mening er én mening. Men hvis fem mennesker i et
show fem gange i træk giver udtryk for den samme mening, er det et redaktionelt valg at interviewe de mennesker. En persons mening er en mening, men hvis du kun interviewer folk med den samme mening, er det en redaktionel bias, og det er noget jeg ved, at f.eks. RT gør og er blevet fundet skyldig i af Ofcom (det britiske svar på Pressenævnet, red.) i mindst to tilfælde inden for det seneste år,” siger Ben Nimmo.
[…]
Et tredje kritikpunkt går på, at East StratCom ofte tilbageviser påstande om, at NATO f.eks. støttede det, der med prorussiske øjne var et ulovligt statskup i Ukraine i 2014 ved udelukkende at henvise til NATO’s egen hjemmeside. Jeg finder et dokument frem, som [Klager] har sendt mig. Det viser, at East StratCom i 99 ud af 1.042 tilbagevisninger af russisk misinformation kun har henvist til et enkelt NATO-dokument.
De tre eksperter er enige med [Klager] i, at det ikke er nok
at tilbagevise påstande at henvise til en kilde i NATO. Men de mener heller ikke, at det er det, East StratCom gør.
”East StratCom refererer til mange forskellige kilder, og du bliver
nødt til at læse hele bulletinen. Det er et klassisk eksempel på russisk misinformation.
[…]
Hvorfor er DF så interesseret i East StratCom?
En del af Marie Krarup og [Klager]s kritikpunkter imødegås altså ret overbevisende af eksperterne. Jeg fremfører argumenterne for [Klager]. Han mener ikke, at eksperterne bidrager med noget positivt.
”De er en form for ’hadprædikanter’, der altid har et budskab om
oprustning og konfliktkurs mod Rusland. Når man har læst dem et par gange, så har man forstået, hvad de bliver betalt for,” siger han og henviser til, at CEPA, som Pomerantsev og Lucas arbejder for, bl.a. bliver finansieret af det amerikanske forsvarsministerium.
Jamen, kan jeg så ikke engang stole på dem, tænker jeg? Ben Nimmo kommer min tvivl i møde. Jeg skal se på evidensen, siger han. Er der udførlige henvisninger bag påstande og argumenter, eller bliver alt skåret over én kam?
Når jeg læser i Nimmos studier, har de alle udførlige henvisninger, det samme har Peter Pomerantsevs og Edward Lucas’. Det er umuligt at vurdere [Klager] på samme måde, fordi han ikke har udgivet nogen studier. Men Marie Krarup, som repræsenterer Danmarks næststørste parti, har alligevel ment, at jeg skulle sættes i kontakt med ham. Hvorfor mon?
Undervejs i vores telefonsnakke har hun ikke lagt skjul på, at det er hendes mål at ”få nedlagt propagandakanalen East StratCom”, og at hun ”håber, artikler om f.eks. East StratCom vil medføre et holdningsskifte. Jeg håber, man vil åbne op over for Rusland, så vi undgår krig i Europa. Jeg er bange for, at det her kan føre til konfrontationer,” siger hun.
[…]
Til sidst forsøger jeg at skrive nogle konkluderende ord. Det er
vanskeligt, for jeg synes ikke, jeg har fået endegyldigt svar på alle mine spørgsmål.
Tilbagebeviser EU bare fakta, eller praktiserer de en skjult dagsorden gennem East StratCom, som [Klager] og Marie Krarup peger på? Eller er det [Klager] og Krarup, som gennem misinformation er lykkedes med at få mig til at tvivle på EU?
Langt de fleste videnskabelige studier, undersøgelser og personlige erfaringer, jeg er stødt på gennem tilblivelsen af denne artikel, peger på, at russerne bruger misinformation som våben, og at det er farligt. Samtidig ligger Rusland helt nede som nr. 148 ud af 180 lande på World Press Freedom Index over pressefrihed. Så meget kunne tyde på, at der i allerhøjeste grad er brug for en enhed som East StratCom.
[…]”

Til artiklen er indsat fotos af Peter Pomerantsev, Edward Lucas, Ben Nimmo, Marie Krarup og [Klager].
Klummen blev samme dag offentliggjort på Mandag Morgens hjemmeside mm.dk under overskriften ”Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer?”

[Klager] og Mandag Morgens korrespondance forud for artiklen
I forbindelse med artiklen var Mandag Morgen og [Klager] både i telefonisk og skriftlig kontakt. Af den skriftlige korrespondance forud for artiklens offentliggørelse fremgår det, at [Klager] sendte forskelligt materiale til Mandag Morgen.
Ved mail af 18. september 2016 rettede [Klager] henvendelse til Mandag Morgens journalist [Journalisten]. Af mailen fremgår følgende:
”[…]
Marie Krarup [fra Dansk Folkeparti] har givet mig din mail i forbindelse med East StratCom. […] Jeg har en række forslag til emner Mandag Morgen kunne skrive om, men du kunne måske fortælle hvad MMs læsere gerne vil læse? […]”

[Klager] sendte endvidere den 19. september 2016 følgende mail:
”Hej [Journalisten]
Tak for en laang snak.
Jeg vil arbejde videre med at dokumentere følgende:
1. Statistik over hvilke pro-Kreml medier, der er den største trussel mod vesten ifølge East StratComs rapporter.
2. Liste over pro-Kreml indlæg, der hævder ”NATO er en trussel” som tilbagevises af East StratCom med at ”NATO siger selv de ikke er en trussel”.
3. Liste over hvor mange gange en russisk version af ”Debatten” er sat på listen over misinformation, fordi en deltager har udtrykt en forkert holdning.
Jeg kan evt. komme med nogle udtalelser om hvad disse tal viser?
Øvrige emner
[…]”

Mandag Morgens journalist svarede ved mail af 20. september 2016 følgende:
”[…] Ja, det lyder fint, og lad os se på det med udtalelserne senere. Glæder mig til at se din dokumentation, når du er klar med den. Og tak for links. Mvh [Journalisten]”

I [Klager]s mail af 28. september 2016 til Mandag Morgens journalist skriver han følgende:
”[…] Som jeg sagde på deres tv-station [Novorossia TV] i et interview (kald det bare ”propaganda”, men de bragte hvad jeg sagde uden redigeringer og det var ikke koordineret hvad jeg skulle sige) ”De er på rette vej og de skal bare fortsætte”. […]”

Mandag Morgens journalist skrev den 29. september 2016 bl.a. følgende til [Klager]:
”Igen tak for udførligt svar! Jeg kunne godt tænke mig at have dit billede i Ugebrevet sammen med billeder af de andre kilder. Er det muligt, og hvis har du så et?
Jeg sender citater lidt senere på dagen.
Mvh”

[Klager] svarede bl.a. følgende:
”[…]
Jeg er jo ret sky omkring dette og som sagt, så medfører det repressalier ved at stille sig frem. Hvis der kan komme en reel debat om emnet på et sagligt niveau, så kan jeg godt gå med til det, men jeg forventer, jeg ikke udstilles som en regulær tosse eller ”Putins nyttige idiot” som Michael Astrup Jensen kalder mig direkte
[link til debatindlægget ”Putins Ruslands har alt for mange nyttige idioter” bragt på politiken.dk den 2. juni 2016.]
[…]”

Den 29. september 2016 sendte Mandag Morgen nogle citater til [Klager]. [Klager] svarede samme dag og indsatte sine bemærkninger til afsnittene (bemærkningerne er indsat i kursiv):
”[…]
Jeg fortæller om din afsløring af, East StratCom alene henviser til et NATO-dokument 99 gange ud af de 1.042 afsløringer, East StratCom har foretaget ifølge dig. Og om de generelle problemer ved at referere til NATO og EU. Derudover fremfører jeg din og Marie Krarups kritik om talkshows og om at henvise til små sider, men her citerer jeg Marie Krarup i stedet.
Her kan du skrive, at talkshowet er mindst 100 gange på listen.

[Klager] beskriver sig selv som en bekymret borger, som har fundet ud af, at det er East StratCom, der udøver propaganda – ikke nødvendigvis den russiske stat. Han har oplevet, at vestlige medier ikke lytter til ham, når han forsøger at fortælle sin version om f.eks. situationen i Ukraine, og han fortæller at han kun følger vestlige medier med et metablik, da han mener, at de forvrænger fakta.
”Man har stigmatiseret russiske medier, så hvis noget står på deres sider, kan man ikke bruge det som dokumentation. Kun vestlige kilder er troværdige for andre, men sådan er det ikke for mig,” siger [Klager].
Jeg synes jeg bliver holdt i lige lovlig strakt arm, her. Bemærk, at jeg jo generelt ikke følger russiske medier, kun de emner der bliver sat på dagsorden (eller ikke gør, som burde).
[Klager] beskriver sig selv som en bekymret borger, som har fundet ud af, at East StratCom ikke har russiske medier noget at lade høre i forhold til mængden af propaganda. Han oplever, at vestlige medier ikke dækker emner omkring Rusland nuanceret eller retter faktuelle fejl om f.eks. situationen i Ukraine. Derfor følger han kun vestlige medier på metaplan og tror ikke på noget, før det er dokumenteret.
”Man har stigmatiseret russiske medier, så hvis noget står på deres sider, kan man ikke bruge det som dokumentation. Kun vestlige kilder er troværdige for andre, men sådan er det ikke for mig,” siger [Klager], der understreger at han heller ikke tror på fantasifulde russiske medier uden dokumentation, men dansk
udenrigsdækning mangler et stykke vej for at nå op på RTs.

De dårlige oplevelser med vestlige medier betyder også, at [Klager] har en del bekymringer ved at stå frem i Mandag Morgen. Han ser ikke sig selv som prorussisk, men siger, at han gerne vil have en saglig diskussion om emnerne og ”gerne vil fortælle sandheden om, hvad der finder sted”.
[Klager] forklarer, at han ikke er den eneste, der mener, at der er noget galt med de danske mediers dækning af Rusland og danske politikeres holdning til Rusland. Han er en del af et netværk på omkring 150 personer, hvoraf cirka 10 ligesom ham er aktive og skriver indlæg, skriver i kommentarspor på nettet og debatterer for at vise den anden side af sagen.
Jeg synes det puster til Putins hemmelige netværk a la https://www.b.dk/globalt/forfatter-afsloerer-uhyggeligtrussel-
putin-er-ved-at-opbygge-en-hemmelig-haer. Derudover deltager jeg generelt ikke offentligt, der er der andre der gør, men mange af os gider faktisk ikke diskutere med ”hjernevaskede” (det er helt seriøst ment). I denne forbindelse er det faktisk mere relevant at [Klager] forklarer, at han ikke er den eneste, der mener, at der er noget galt med de danske mediers dækning af Rusland og anske politikeres holdning til Rusland. Han konstaterer at danske medier generelt er holdt op med at publicere deres historier om Rusland på Facebook, fordi de får kritik af brugere for ensidighed og fakta forvrængning. Derfor er han sikker på der er en stor underskov, der er enig med ham.

[Klager] fortæller mig, at han på egen hånd indenfor de seneste par år har rejst til Krim tre gange, to gange til Donetsk-regionen og en gang til Kiev, for ”med egne øjne at se, hvad der foregik.” [Klager] lægger ikke skjul på sin støtte til separatisterne.
Det er vel rimeligt nok at tilføje det er fordi de bare ønsker at bestemme selv i stedet for at blive regeret fra Washington, EU eller Kijev?

Om at jeg fortæller dig, hvem eksperterne er: Han afviser dem med et grin og siger, at de er ”hadprædikanter” og påpeger, at når ”budskabet er oprustning og konfliktkurs mod Rusland, behøver man ikke dykke ned i deres overfladiske analyser med dårligt valgte eksempler.”
Jeg griner ikke af dem. Jeg har læst hvad de har skrevet, men jeg gider ikke blive ved med at læse deres bras. Vi kan bare tage konkrete eksempler og pille fra hinanden. Jeg synes du gør mig til én der bare afviser et synspunkt jeg ikke kan lide.
– Følg pengene
– Del af samme økosystem
– Kan give flere eksempler på misinformation fra deres side.
Han afviser de bidrager med noget positivt og betragter dem som ”hadprædikanter” der altid har et budskab om oprustning og konfliktkurs mod Rusland. ”Når man har læst dem et par gange, så har man forstået hvad de bliver betalt for”, siger han og henviser til at CEPA er finansieret af amerikanske våbenproducenter og det amerikanske forsvarsministerium. [Klager] mener det altid er en god idé at se på hvem der betaler.”

Journalisten og [Klager] skrev efterfølgende sammen, inden klummeartiklen blev offentliggjort den 3. oktober 2015.

Forløbet efter offentliggørelsen
Den 3. oktober 2016 sendte [Klager] følgende mail til Mandag Morgens journalist:
”[…] Derfor vil jeg godt bede om, at det rimeligvis præciseres i onlineudgaven 1) At du ikke har indtryk af jeg har forsøgt at skjule oplysninger du referer som ”tip” for dig, og 2) At jeg ikke er blevet spurgt om en kommentar til dette eller i øvrigt har givet udtryk for andre synspunkter. Det vil jeg gerne have en tilbagemelding/forslag på, da jeg mener det er fair?
Jeg bestrider ikke det faktuelle, men metoden og fremstillingen.
Mvh. [Klager]”

Mandag Morgens chefredaktør afviste ved mails af 6. og 7. oktober 2016 at ændre artiklen som foreslået af [Klager].
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. oktober 2016.

2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har anført, at Mandag Morgen har handlet i strid med god presseskik.

Aftalegrundlag og citater
Ifølge [Klager] stigmatiserer East StratCom modstandere for at lukke munden på dem. I en telefonsamtale og på mail fortalte klager til Mandag Morgen, at journalister bliver dræbt i Ukraine, og at han risikerer fængsel for terrorstøtte, hvis han vender tilbage til landet.
Ifølge [Klager] var det derfor en klar præmis for at deltage i artiklen som kilde, at fokus var på den dokumentation, han leverede og ikke på hans person. Alt, hvad han sagde, var som udgangspunkt ”til baggrund”, og han skulle godkende sine citater. Han anerkender, at det er rimeligt, at læserne får indsigt i, hvem der fremsætter kritik. Var han blevet bedt om at kommentere noget i artiklen, ville han også have stillet op til citat.
Hans oplysninger om, at Center for European Policy Analysis (CEPA) er finansieret af våbenindustrien, og at man altid skal se på finansieringskilden, blev ignoreret. Mandag Morgen ignorerede ligeledes hans rettelser, som han fremsendte ved mail af 29. september 2016.
Det øgede fokus på hans person har bragt ham i fare for repressalier og i efterretningstjenesters søgelys. Hans informationer er distribueret til East StratComs netværk og vil blive brugt til skade for ham fremover.

Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har anført, at det fremgår af den påklagede klummeartikel, at Mandag Morgen fik et ”tip” om ham, hvilket fremstår som om, at tippet resulterede i en afsløring af ham og klippet fra YouTube. Klager skriver eksplicit til Mandag Morgen, at han har været på tv i Donetsk og sender et screenshot fra denne optræden. Alle oplysningerne er fremsendt af ham, så der er ikke tale om nogen afsløring, uanset om Mandag Morgen via en kilde har fået kendskab til hans deltagelse i et interview på Novorossia TV (pro-russisk tv-kanal i Krim).
Artiklen er ligeledes til skade for hans omdømme og efterlader læseren med spørgsmålet om, hvorvidt han samarbejder med en fremmed magt og virker som ”misinformationsagent”.
Mandag Morgen har under tilblivelsen af artiklen haft et skjult samarbejde med East StratCom og derved undergravet ham som kilde. Der foreligger ingen dokumentation for, at han har misinformeret. Mandag Morgen begår i artiklen karaktermord i samarbejde med East StratCom. Ifølge klager er East StratComs opgave netop at påvirke medierne.
Mandag Morgens journalist samarbejdede løbende med Jon Kyst. Det oplyste Mandag Morgen ham ikke om.
I artiklen kan man læse, at ”Hans holdninger afviger temmelig meget fra restens af Danmarks, og han sympatiserer med de prorussiske separatister i Ukraine, som EU sidste år overvejede at sætte på unionens terrorliste.” Denne iscenesættelse som ”måske”-terrorsympatisør er komplet udokumenteret og kan ikke findes på EU’s hjemmeside, men kommer alene fra Jon Kyst.

Redigering
Ifølge [Klager] satte Jon Kyst Mandag Morgen i forbindelse med de eksperter, som East StratCom samarbejder med. En af de eksperter spekulerer i en forbindelse mellem Marie Krarup og klager. Hverken Marie Krarup eller [Klager] er blevet spurgt til forbindelsen, selvom Jon Kyst og East StratCom selv er part i historien. [Klager] er efter offentliggørelsen af klummen blevet kontaktet af personer, der ønsker at vide om hans ”forbindelse” til Marie Krarup.
[Klager] har videre anført, at han ikke havde fantasi til at forestille sig Ben Nimmos mistanke om, at han skulle lede en ”misinformationskampagne”.

Offentliggørelse
Ud over Pressenævnets kritik ønsker klager også, at Mandag Morgen pålægges at bringe en berigtigelse på artiklens online version og i et kommende nummer af papirudgaven, når Pressenævnet har truffet sin afgørelse. I berigtigelsen kan stå, om Pressenævnet udtaler kritik, og eksempelvis at:
”I artiklen kan det fejlagtigt fremgå [at] [Klager] har forsøgt at skjule oplysninger for Mandag Morgen. Alle de bragte oplysninger er imidlertid oplyst af [Klager] selv. Mandag Morgen har i strid med aftale bragt disse oplysninger uden forinden at indhente eller forelægge disse til kommentar for [Klager]. Visse citater er ikke bragt med [Klager]s godkendelse.”

2.2 Mandag Morgens synspunkter
Mandag Morgen har anført, at den påklagede artikel er en personlig ”klumme” og ikke en reportage, kulegravning eller andet, der skal leve op til objektive kriterier, men en beskrivelse af en personlig oplevelse.
Den personlige oplevelse hos journalisten af at forsøge at skære igennem et uigennemskueligt net af påstande og modpåstande og misinformation gennemsyrer hele artiklen og journalistens beskrivelse af processen.

Aftalegrundlag og citater
Mandag Morgen har afvist, at der forelå en aftale om, at [Klager] skulle godkende alt. Det ville udgøre en temmelig ualmindelig journalistisk praksis. Mandag Morgen har endvidere afvist, at [Klager] har bidraget med alle oplysningerne til artiklen.
Mandag Morgen har ikke har forsøgt at iscenesætte [Klager] som en ”misinformationsagent”. [Klager] må – som andre kilder – tåle modspil og efterprøvelse af hans påstande. Mandag Morgen har søgt en respektfuld omgang med [Klager]s citater, og hans citatrettelser blev ikke ignoreret. Han mistolker almindelig journalistisk researchpraksis med at høre flere kilder med at føre et dobbeltspil.
Til de enkelte citater har Mandag Morgen anført, at det er korrekt, at Mandag Morgen ikke har tilrettet alt præcist efter, hvad [Klager] skrev, men ugebrevet mener, at intentionen med rettelserne er med. Journalisten skrev: ”Tak for rettelserne, det ser fint ud.” Hun skrev ikke, at alt blev rettet til, som han sagde.

Korrekt information og forelæggelse
Af mail af 28. september 2016 fremgår det, at [Klager] har optrådt på lokalt tv i Krim, og at han har udtalt sig om separatistområdet. Mandag Morgen fik allerede den 27. september 2016 oplysninger fra en tredjepart om, at [Klager] optrådte på separatist-tv (Novorossia TV). Det er derfor korrekt at skrive, at journalisten fik oplysningerne via ”et tip”, inden [Klager] fremsendte samme dokumentation. [Klager] oplyste ikke til Mandag Morgen, hvor eller hvordan hun kunne se klippet, eller hvordan han blev præsenteret af tv-udsendelsens vært. Det er derfor ikke rigtigt, at han selv har oplyst alt. Dernæst har Mandag Morgen intet sted benyttet ordet ”afsløring”.
Journalisten kan ikke anses for at have brudt en aftale, fordi hun ikke forelagde oplysningerne om [Klager]s tv-optræden for ham. [Klager] skal ikke have forelagt oplysningerne, som i øvrigt er offentligt tilgængelige på youtube.com.
[Klager] mener nu, at det er et problem, at han har sendt mail til Mandag Morgen med såkaldt dokumentation. Det er det på ingen måde, men i dette tilfælde er der flere sandheder, og [Klager] har ikke den eneste gyldige opfattelse af, hvad der er sandheden. Det er Mandag Morgens opgave at efterprøve og udfordre hans sandhed på almindelig journalistisk maner.
I forhold til Jon Kyst har Mandag Morgen anført, at det er almindelig journalistisk praksis, når man forsøger at trænge igennem i en sag om information, at høre alle parter. Mandag Morgen har ikke givet Jon Kyst [Klager]s navn. Jon Kyst har den 17. oktober 2016 over for ugebrevet bekræftet, at han selv fandt frem til kilden, [Klager].
Det var ikke Jon Kyst, der oplyste, at EU overvejede at sætte de pro-russiske separatister i Donetsk på en terrorliste. Oplysningen stammer fra en Google-søgning, der blandt andet viser The Washington Times tekst fra 28. januar 2015 ”Pro-Russian separatists in Ukraine may get ‘terrorist’ designation by EU”.

Redigering
Det må ligge inden for redigeringsretten at udvælge, hvilken information der skal med i artiklen. Dette gælder flere af de oplysninger, som [Klager] fremsendte til journalisten. Bare fordi en kilde oplyser noget, er mediet ikke forpligtet til at tage det med. Det er endvidere ikke normal journalistisk praksis, at en kilde får lov til at vælge, hvilke andre kilder, der skal fremgå af artiklen.

Offentliggørelse
Mandag Morgen har ikke imødekommet [Klager] såkaldte berigtigelse, da ugebrevet ikke mener, at berigtigelsen giver et korrekt billede af forløbet og sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

[Klager] har klaget over klummeartiklen ”Sådan føles prorussisk misinformation – måske” af 3. oktober 2016. [Klager] har navnlig klaget over, at artiklen ikke stemmer overens med hans præmisser for at medvirke, og at Mandag Morgen ignorerede hans citatrettelser. Herudover er der bragt forkert information om ugebrevets ”tip”, og Mandag Morgen har samarbejdet med kilder uden at forelægge ham deres skadelige udsagn bragt i artiklen.

Aftalegrundlag og citater
[Klager] har klaget over, at artiklen ikke stemmer overens med hans klare præmisser for at medvirke, som var, at alle oplysninger var ”til baggrund”, og at der ikke skulle være fokus på hans person i artiklen. Desuden skulle han godkende sine citater, men Mandag Morgen ignorerede hans rettelser.
Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at der var en aftale om, at [Klager]s oplysninger alene var ”til baggrund”, og at der i artiklen ikke måtte sættes fokus på hans person. Pressenævnet finder endvidere, at [Klager] ved sine bemærkninger til udkast til afsnit i artiklen og de rettelser, han foreslog, har accepteret, at han blev omtalt og citeret. Det bemærkes i den forbindelse også, at [Klager] fremsendte sit billede til brug for artiklen.
Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Mandag Morgen for at omtale [Klager] i artiklen.

For så vidt angår [Klager]s klage over, at hans citatrettelser blev ignoreret af Mandag Morgen, bemærkes, at han ved mail af 29. september 2016 af Mandag Morgen fik forelagt nogle udtalelser, som han vendte tilbage med rettelser til.
Selv om Mandag Morgen forelagde [Klager] nogle afsnit med henblik på at få hans kommentarer, finder Pressenævnet det ikke dokumenteret, at der forelå en aftale om, at [Klager] kunne bestemme, præcis hvorledes hans udtalelser skulle gengives i artiklen. Pressenævnet finder endvidere, at de bragte afsnit og citater ikke på afgørende punkter afviger fra [Klager]s synspunkter, som han beskrev dem ved sine kommentarer i mailen af 29. september 2016. Da der således ikke ses at være sket en forvanskning af [Klager]s udtalelser, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå [Klager]s udtalelser er refereret.

Korrekt information og forelæggelse
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. jf. punkt A.1 og A.3.

[Klager] har klaget over, at ordvalget ”et tip” giver indtryk af, at der er tale om en afsløring, selvom klager selv har fremsendt materialet. Af artiklen fremgår sætningen:
”Via et tip har jeg fundet frem til et klip på YouTube, hvor [Klager] under et af sine besøg i Ukraine bliver interviewet i studiet hos Novorossia TV […]”

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] ved mail af 28. september 2016 henviste Mandag Morgen til tv-klippet. Ifølge Mandag Morgen blev ugebrevet allerede den 27. september 2016 gjort opmærksom på klagers deltagelse i tv-klippet.
Pressenævnet finder, at formuleringen i artiklen kan give et misvisende indtryk af, at [Klager] ikke ønskede tv-klippet frem, selv om [Klager] selv oplyste om dette. Nævnet må imidlertid lægge til grund, at Mandag Morgen forud for [Klager] oplysning om klippet havde modtaget oplysning fra anden side herom. På denne baggrund og da oplysningen om et tip må anses for mindre væsentlig i sammenhængen, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af formuleringen.

[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt udsagnet:
”Hans [[Klager]s] holdninger afviger temmelig meget fra resten af Danmarks, og han sympatiserer jo med de prorussiske separatister i Ukraine, som EU sidste år overvejede at sætte på unionens terroristliste.”

Det bemærkes i den forbindelse, at [Klager] ikke har bestridt, at han sympatiserer med separatisterne, og at udsagnet indgår i en klummeartikel.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en klummeartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Pressenævnet finder på denne baggrund, at Mandag Morgen ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Klager] udsagnet.

Redigering
[Klager] har herudover klaget over, at han ikke blev gjort bekendt med, at Ben Nimmo fra Atlantic Council ville udtale sig i artiklen, ligesom Jon Kyst fra East StratCom er baggrundskilde til artiklen. Ben Nimmo er blandt andet citeret for følgende i artiklen:
”Ben Nimmo mener, at jeg selv er blevet et mål for russisk misinformation. ”Hvis du har en person på den yderste højrefløj, som siger, at det, EU gør, er unfair og propaganda, og at du burde kritisere EU, og vedkommende henviser til en anden person, som fremstår som en, der har analyseret East StratCom længe, har det fingeraftryk fra en misinformationskampagne over alt,” siger han.”

Pressenævnet finder, at [Klager], da han fremsendte materiale og besvarede Mandag Morgens spørgsmål om misinformation, må have været klar over, at Mandag Morgen kunne sætte hans udtalelser i sammenhæng med omtale af modsatrettede synspunkter, herunder med udtalelser som fra Ben Nimmo, og at Mandag Morgen selv kunne forholde sig kritisk til [Klager]s synspunkter. Pressenævnet finder endvidere, at Mandag Morgen har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne uden at orientere [Klager] herom.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Mandag Morgen for ikke at orientere klager eller forelægge ovennævnte udsagn.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Mandag Morgen har overskredet sine rammer for redigering og udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Mandag Morgen.

Offentliggørelse
Pressenævnet bemærker, at Mandag Morgens hjemmeside mm.dk, hvorpå den pågældende artikel også er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1. Der er derfor ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over hjemmesiden hører således ikke under nævnets kompetence, og allerede af den grund pålægges der ikke offentliggørelse på hjemmesiden.
Da Pressenævnet ikke har udtalt kritik i ovennævnte vurdering af artiklen, pålægges papirudgaven Mandag Morgen imidlertid heller ikke offentliggørelse, jf. medieansvarslovens § 49.

Pressenævnets kendelse af 19. december 2016 i sag nr. 16-70-01030.

Del på sociale medier ved at klikke her: