Sagsnummer: 15-70-00870

Sigtelse omtalt ni år efter

05-02-2016

Pressenævnet kritiserer Sjællandske for at beskrive en dom forkert for anden gang. Samtidig udtaler nævnet kritik af, at Sjællandske i 2015 gentog en oplysning fra 2006 om, at klager i 2006 var sigtet for et overfald uden at kontrollere, hvordan sagen endte.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Kopi af gamle forsider (faksimiler)
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der til artiklen 19. oktober 2015 er indsat nedfotograferede kopier af gamle avisforsider fra 2004 og 2006. En af forsiderne fra 2006 henviser til yderligere omtale i avisens side 2. Artiklen på side 2 er ikke genoptrykt i 2015, og Pressenævnet finder ikke, at henvisningen ”SIDE 2” på en genoptrykt forside kan sidestilles med en ny offentliggørelse af side 2.
Da klagefristen i 2006 var fire uger, er klagefristen for at klage over artiklen på side 2 derfor overskredet. Spørgsmålet om Sjællandskes omtale af klager som ”homofobisk” behandles derfor ikke.

 

Betegnelsen ”Chikane-manden” og tidligere domme mv.
Det fremgår, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8.
Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter bør indgå.
I den konkrete sag fremgår det af et brev fra Politimesteren i Næstved, at [Klager] i 2004 blev advaret mod at kontakte [Naboen] (fik et tilhold).
På baggrund af Retten i Næstveds dom fra 2006 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blev fundet skyldig i at have sendt injurierende mails og andre dokumenter vedrørende [Naboen]. De pågældende dokumenter blev kendt ubeføjede. [Klager] blev idømt 15 dagbøder á 300 kroner og pålagt at betale en godtgørelse på 5.000 kroner med procesrente samt sagsomkostninger på 17.975. kroner til [Naboen].
[Klager] blev ved Retten i Næstved den 1. maj 2013 fundet skyldig i dokumentfalsk og forsøg på bedrageri. Han blev idømt otte måneders betinget fængsel og 100 dages samfundstjeneste.
[Klager] blev ved Retten i Næstved den 21. oktober 2015 dømt for at have misbrugt sin stilling i Næstved Kommune og for at have forfalsket et brev og brugt det til at anmelde [Nabo-datteren] for socialt bedrageri. Ved strafudmålingen lagde domstolen vægt på, at de nye strafbare forhold var begået i klagers prøvetid (fra den betingede dom i 2013), og at forholdene havde karakter af forfølgelse.
Pressenævnet finder hverken grundlag for at kritisere Sjællandske Medier for at omtale [Klager]s tilhold tilbage fra 2004 eller de efterfølgende domme fra 2006 og 2013. Dommen fra 2013 havde blandt andet betydning for strafudmålingen i dommen 21. oktober 2015 (efter offentliggørelsen i Sjællandske Næstved), da de pådømte forhold blev begået i klagers prøvetid.
Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere brugen af øgenavnet ”Chikane-manden”, der ikke er uden dækning i de faktiske forhold.

 

Privatlivets fred
Det fremgår af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. B.1.
I artiklen 19. oktober 2015 er [Klager] ikke omtalt ved navn, men navnet på hans tidligere ansættelsesplads ([Tidligere arbejdsplads A]) og hans tidligere nabos ([Naboen]s) navn var oplyst. Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det er muligt at identificere [Klager] på baggrund af oplysningerne i artiklen. Hertil kommer, at Sjællandske Næstved i rettelsen den 23. oktober 2015 også nævner en anden tidligere arbejdsplads, [Tidligere arbejdsplads B].
Efter det oplyste er retssagerne imidlertid behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere Sjællandske Medier for at beskrive den verserende sag uden yderligere anonymisering af [Klager].

 

Hacking
På baggrund af Retten i Næstveds dom fra 2013 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blev fundet skyldig i dokumentfalsk (straffelovens § 171) og forsøg på bedrageri (straffelovens § 279, jf. § 21). Han blev derimod ikke dømt for at have skaffet sig adgang til (hacket sig ind på) sin arbejdsgivers server og ændret data heri (straffelovens § 263 og § 291).
På baggrund af dommen finder Pressenævnet, at Sjællandske Medier – igen – har omtalt denne dom forkert, idet Sjællandske Medier fejlagtigt har skrevet, at klager var dømt for hacking.
Pressenævnet kritiserede ved kendelse af 25. februar 2014, at Sjællandske Medier også i en artikel i 2013 havde beskrevet dette forhold forkert. Sjællandske Medier bragte dengang, såvel som det også er sket den 23. oktober 2015, en rettelse. Da Sjællandske Medier allerede tidligere var gjort opmærksom på, at avisens beskrivelse af dommen var ukorrekt, pålægges avisen offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49, uanset at der er bragt en rettelse.

Oplysninger til arbejdsgiver
Ifølge [Klager]s forklaring for retten i 2015 havde han forud for sin ansættelse i Næstved Kommune i 2012 skullet aflevere en straffeattest, og han havde fortalt, at der verserede en sag. Ifølge Sjællandske Medier oplyste en medarbejder hos Næstved Kommune dengang, at kommunen som arbejdsgiver ikke var informeret om straffesagen. Pressenævnet bemærker, at personer, der ikke er idømt straf, har en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest). Sigtelser fremgår ikke af en straffeattest, da de tidsmæssigt ligger forud for en dom.
Pressenævnet finder, at der er tale om en beskyldning, som [Klager] som udgangspunkt burde have haft mulighed for at besvare. Da beskyldningen imidlertid ikke er indsat i en ny sammenhæng, men alene refereret som gengivet i artiklen i 2013, og klager i 2013 hverken ønskede at kommentere beskyldningen eller klagede over denne beskyldning, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Sjællandske for ikke på ny at forelægge klager beskyldningen.

 

Overfald på parkeringsplads
[Klager] har afvist at være blevet sigtet for at have overfaldet [Naboen] på en parkeringsplads. Ifølge Sjællandskes artikel ”Chikane-dømt overfalder sit offer på åben gade” fra 2006 bekræftede politiet i 2006 hændelsen og havde sigtet [Klager].
Der foreligger modstridende forklaringer for nævnet om hændelsen på parkeringspladsen, og Pressenævnet kan på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke afgøre, om det beskrevne er rigtigt eller forkert.
Pressenævnet finder imidlertid, at Sjællandske Medier ved omtalen i 2015 burde have kontrolleret, hvorvidt forholdet var korrekt beskrevet, herunder om hændelsen i 2006 havde ført til indgriben fra Anklagemyndighedens side. Sådan som sagen foreligger oplyst over for nævnet, ses der ikke at være rejst tiltale eller afsagt dom vedrørende hændelsen på parkeringspladsen. Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Sjællandske Medier for at videregive den krænkende oplysning uden at undersøge sagens videre forløb eller ved, at [Klager] fik lejlighed til at kommentere den. Nævnet udtaler kritik af avisen.

 

Overskriften ”Chikanemanden skal i fængsel”
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt A.6 og C.5.
[Klager] har anført, at der ikke er dækning for overskriften, da han har anket dommen af 21. oktober 2015 til frifindelse. Pressenævnet finder, at overskriften fejlagtigt giver indtryk af, at dommen var endelig. Det er ikke korrekt, da dommen var anket og derfor ikke endeligt var afgjort. Det fremgår imidlertid tydeligt af artiklens tekst, at [Klager] hele tiden har nægtet sig skyldig, og at han havde anket dommen til frifindelse. På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik af Sjællandske Medier.

 

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Næstved at offentliggøre følgende:

”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Sjællandske

[underrubrik]
Sjællandske beskrev en dom forkert i november 2013 og beskrev igen dommen forkert i oktober 2015.

[tekst]
Sjællandske beskrev første gang i 2013, at en mand var dømt for at have skaffet sig adgang til sin tidligere arbejdsgivers server og ændret data (hacking).
Manden var tiltalt for to forhold: hacking og for at have fremstillet en falsk ansættelseskontrakt (dokumentfalsk). Han blev alene dømt for dokumentfalsk.
Da avisen igen i 2015 ville omtale dommen i artiklen ”Chikane-mand for retten efter over to års ventetid”, beskrev avisen igen dommen fra 2013 forkert.
Tilbage i 2014 kritiserede Pressenævnet Sjællandske for ikke at kontrollere oplysningerne i dommen ordentligt. Både i 2013 og i 2015 bragte avisen en rettelse.

Pressenævnet har nu igen kritiseret avisen for at beskrive dommen forkert.
Herudover har Pressenævnet kritiseret, at Sjællandske viderebringer beskyldninger mod manden om, at han i 2006 skulle have overfaldet en person. Avisen har ikke fremlagt dokumentation for, at der efterfølgende er rejst tiltale mod manden eller afsagt dom i sagen, og nævnet udtaler derfor kritik af avisen for at viderebringe beskyldningen uden at give manden mulighed for at svare.
Nævnet har derfor kritiseret Sjællandskes omtale. På andre punkter kritiserede nævnet ikke Sjællandskes omtale.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

 

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

 

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 15-70-00870.

Del på sociale medier ved at klikke her: