Ikke kritik af Børsen for artikelserie om kryptofond
Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.